tirsdag den 21. juli 2015

Dasedagen fortsatte

Og dasedagen fortsatte. Jeg fik læst og badet. Og snakket. Jeg har ikke gjort dagens gode gerning.
Til frokost spiste vi i hotellets strandbred til bølgernes brusen. Og så var vi tilbage på vores pladser under parasollen.
Jeg var i vandet tre gange i dag. Det er fantastisk dejligt vand. Men det er lidt en udfordring at komme ud over knæene. Det er nemlig klippegrund de første meter. Og det er meget glat og der er niveauforskelle på måske 20 cm. Jeg sagde tidligere på dagen til Katrin, at jeg nok skulle komme galt afstedkommer i løbet af ferien. Længe behøvede jeg ikke at vente. Sidste gang jeg skulle op skubbede en bølge til mig. Jeg var nok i vand til knæene. Min tå ved siden af storetå på højre fod kom i vejen da den baldrede ind i en stenforhøjning.  Tåen er nu helt blå. Og av. Håber det bare er slaget. Så længe jeg går i sandaler går det fint.
Katrin var gået op på værelset lidt før mig. Og da hun sov så fint gik jeg i bad og derefter ud for at inspicere området. Vejen er fyldt med butikker, hoteller og restauranter. Så spændende er det ikke. Men engang ø opdager jeg noget spøjst. F.eks at der også er Coop i Agia Marina. Kan I finde det på billedet?På min lillegåtur, så jeg en hyggelig restaurant, som jeg skrev bag øret, og det var også œ vi endte med at spise. På restauranten med vindruer hængende i store klaser fra overdækningen. På stedet blev vi budt velkommen, og vi bestilte dagens ret. Tjeneren sagde "My Mother made it". Og det kunne vi ikke rigtig stå for.

Dagen sluttede med en kold øl på altanen. Men nu er jeg også klar til at se dyner. En ny dag venter i morgen.

1 kommentar:

Linda sagde ...

Beautiful! :)