Ja, nu bliver jeg nødt til at trøsteblogge lidt. Jeg behøver jo ikke definere begrebet - det har min specialemakker allerede gjort på sin blog med indlægget Trøsteblogging.
Og nu er det jo heller ikke fordi, jeg har noget superinteressant at blogge om. Den eneste motivation er det pludselige behov for at undertrykke en dårlig samvittighed over, at jeg ikke får en dyt fra hånden til trods for en lang liste af ventende opgaver.
Måske skulle jeg bare bide i det sure æble...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar