lørdag den 21. august 2010

Bryllup på Øm


Efter i en uge at have fartet rundt for at købe bits and pieces til mit outfit er tiden kommet til vielsen. Jeg har taget toget til ry. Hvor planen var at tage en taxa. Jeg havde ikke regnet med at skulle vente 3 kvarter på en. Det burde jeg nok have tænkt på. Så jeg begyndte at gå. Kunne jo altid ringe igen. Hvis ikke lige det var fordi der ingen adresser (huse, man kan bestille taxa til) er, herude på landevejen. Men det gør faktisk ikke noget. Nu er der kun en kilometers penge igen. Og her er skønt. Det er varmt og støvregner, og her er som sædvanligt den smukkeste udsigt. Eneste bekymring er, at jeg nok ikke får mere end 15-20 minutter til at skifte. Og jeg bør nok have en hurtig skyller under bruseren inden. Det skal nok gå. Og igen - her er så skønt. Det dufter lidt af ferie, af en eller anden grund.

Ingen kommentarer: