tirsdag den 30. november 2010

Min første bøde



Jeg er så gal så gal i hovedet. Jeg kørte på arbejde i morges, for første gang siden det blev snevejr. Tidligt, så jeg kunne nå at få en parkeringsplads. Kørte ind på parkeringspladsen, ned af en af indkørslerne, drejede ind på en plads, steg ud for at fjerne en stor isklump midt på pladsen, kørte bilen helt ind, måske lidt for tæt på nabobilen, men ingen problemer. Jeg gik glad ind på arbejdet, jeg havde jo sluppet for en træls cykeltur.

Men det skulle blive mere træls end en cykeltur ville have været. For da jeg her kl. 16, efter en times fro overarbejde gik ud til den lille frække 206er, så fandt jeg et girokort i min forrude. En bøde for ureglementeret parkering. Jeg havde simpelthen parkeret uden for båsen.
Nå ja, skidt med, at ingen kunne se båsene for alt sneen. Skidt med, at folk i bedste tro parkerede side om side på lange lige rækker. Åh. Jeg havde lige glemt - det var jo et kæmpe komplot mod... hmmmm (det finder jeg ud af senere) at alle parkerede bevidst uden for båsene, for at genere så mange som muligt. Det vil man da gerne betale 510 kr for.

Sikke noget røv... undskyld mit sprog - jeg er bare rigtig sur.

1 kommentar:

Henrik sagde ...

Det er vist lige en god sag for FDM, der er tidligere vundet flere sager i lignende situationer, du har parkeret efter bedste orienterings evne, og hvis alle ikke har fået en bøde er det vist meget svært for Europark at gøre krav gældende