tirsdag den 28. december 2010

Juleferie i haven


Skønt! Jeg har været i haven i dag. Jeg har sorteret potter, klippet de sidste visne tomatplanter ned, ryddet op inde i drivhuset og skrabet sne af drivhusets tag.

Jeg undrer mig over, at jeg ikke har investeret i skitøj noget før - jeg har ikke været i nærheden af at fryse. Skiundertøj, varm cardigan og så mit nye skitøj yderst. Ikke engang ører, fødder eller fingre fryser. Selv om jeg kan se min ånde, har jeg jeg slet ikke lyst til at skulle ind.


Det er i øvrigt lidt underligt. Lige inden for havelågen står en tallerken, hvor der tydeligvis har været mad på. Gad vide hvem der har sat den der, hvad der har været på den og hvem der har spist det! Mon tallerkenen stadig står der, næste gang jeg kommer? Ellers ser det kun ud til at have været katte der har lusket rundt i sneen herovre.

Ingen kommentarer: