Synet er pyntet med vat

Det er som om, der ligger et tykt lag vat over alt. Og i dag ville jeg udenfor byen, og se om jeg kunne tage nogle flotte vinterbilleder. Den oprindelige plan for i dag var, at mor, far og jeg skulle en tur til Dalby. Men planerne blev ændret. Derfor startede jeg 206´eren, som i forvejen trængte til at køre en lidt længere tur, end den seneste tids bykørsel, og kørte mod sommerhuset.

Jeg tog vejen gennem Midskov, for jeg havde hørt fra mor, at onkel Jørgen var kørt fast i juledagene. Jeg tænkte, at så langt som muligt gennem byer, var der nok ryddet, eller sneen kørt fast. Fremme ved sommerhuset, var det tydeligt, at der havde været fygning på fuld blus. Hjørner og langs hegn lå snedriver i mandshøjde. Imponerende flot.

Især bag sommerhuset, var der mere end en meter sne, hvor der andre steder stort set ikke var noget.

Jeg havde parkeret på vejen, og var ikke helt sikker på, om jeg kunne gå ned til vandet, i frygt for, at eventuelle andre biler ikke kunne komme forbi. Men efter tre havde passeret, hvoraf den ene var en kassevogn, blev jeg enig med naboen om, at jeg vist godt kunne lade den stå, mens jeg gik et smut til stranden. Jeg var så nysgerrig efter, om bugten var frosset til.

Det var et flot vejr. Meget koldt, hvilket frosten på grenene kunne bevidne. Mine tæer var da også begyndt at fryse, modsat gårsdagens timer i haven. Men der gik jeg heller ikke i sne til knæene hele tiden.

De velkendte træer fik et helt nyt udseende, som de stod nøgne i det pyntede landskab.

Nede ved stranden var der ganske rigtigt is på vandet. Jeg opdagede det, fordi andre havde skrabet i sneen, lige så nysgerrige som jeg. Jeg var overrasket, for ved Dalbybugten er der stor forskel på høj- og lavvandet, og modsat hvad jeg havde ventet, var vandet frosset som ved højvande. Det er måske logisk nok, når man tænker over det.

Hjemad kørte jeg mod Bogensø. Men efter lidt kørsel, ved et sving, besluttede jeg mig for at vende om. Der var utroligt meget sne på vejen, som ikke så ud til at være ryddet. Jeg bakkede nogle hundrede meter, og vendte i indkørslen ved et hus. Tilbage hvor jeg kom fra, måtte jeg standse ved mine gode venner, helårskøerne. De så ikke ud til at fryse videre, som de hyggede sig. Måske så de ud til at kede sig let, de var i hvert fald meget nysgerrige, da jeg steg ud af bilen for at forevige dem.

Oppe af bakken måstte jeg ud igen, for at tage et fint billede af bugten, og hvor isen starter.

Jeg kunne faktisk ikke få nok. Jeg syntes ikke, jeg var helt klar ti lat køre hjem endnu. Vejret var så flot og solen kastede et varmt og rart lys. Så jeg kørte med Gabet i stedet for mod Mesinge. Jeg har egentlig aldrig syntes, at det er smukt sted med udsigten til Lindøværftet, men i dag var der skønt, med lav sol og mange fugle.

Tænk, at de små dyr ikke fryser, men svømmer rundt blandt isflager det bedste, de har lært. Bland andre 4 svaner på række. Så havde jeg fået nok. Op og ned over 100 små bakker, og så hjemad i varmen.