tirsdag den 18. juni 2013

Havens prinsesse

Og så spankulerede havens prinsesse tværs over græsplænen, kiggede på mig, spankulerede videre og fandt en plads i solen noget nær præcis på midten af plænen lige foran mig. Der har den de seneste 5-10 minutter haft travlt med aftentoiletten. Den slikker sig højt og lavt, over og under. Den bliver så fin. Flytter jeg på mig, eller rumsterer en fugl i træet, stopper den op og orienterer sig, for så at fortsætte hvor den slap. Jeg har lyst til at række ud og nusse den, men de er ganske sikkert en vildkat, og så er dagens anden dyre-fornøjelse ovre. Jeg kan heller ikke nænne at rejse mig for at gå tilbage til jordbærbedet og luge. Så resten må tages en anden dag. For nu vil jeg også snart hjem og have noget at spise. Når katten smutter igen...

Ingen kommentarer: