søndag den 20. februar 2011

Vinterhave

Når nu haven er dækket af et fint lag hvidt sne, så er jeg en smule splittet mellem en følelse af, at min have er det dejligste sted, og så at den er en gang faldefærdigt bras.



Men æbletræet, der venter på at blive beskåret, ser ud som om det nyder solens stråler. Og de lange brædder venter på sav og boremaskine - jeg har tænkt at lave en lille plantepyramide, som skal bevokses af de hvide jordbær. Jeg har i dag talt 18 små grønne spirer i den lille bakke i vindueskarmen mod gårsdagens 3.



Det lille hus ser trist ud, her om vinteren. Om sommeren ser det sødt ud - placeret midt i det grønne oser det af patina - men nu ligner det et faldefærdigt skur, som kunne trænge til en ordentlig renovering. Men det har meget lange udsigter, og til sommer er det igen et fint lille romantisk indslag i kolonihaven.



Men den lille krog mellem huset og drivhuset, den synger på sidste vers. Rosen - der vokser op af hegnet, som ikke længere kan stå af sig selv, og som splintredes og væltede i stormen - den skal beskæres kraftigt, og hegnet skal udskiftes.


Og endelig blev hængelåsen monteret på redskabskuret, og mine fine redskaber blev endelig flyttet derud. Nu er der lidt mere plads inde i huset, og mon ikke foråret bringer en forårsrengøring også?

1 kommentar:

Henrik sagde ...

Guldgraver stemning. Kan godt huske hvordan kolonihaverne kunne se lidt og nogen gange meget forfaldne ud om vinteren i det skarpe lys. Men det grønne giver igen det lidt hemmelighedsfulde tilbage, så vi må blot vente på pionertiden.
Henrik