Mit Instagram

tirsdag den 17. april 2012

Så finder vi en anden at lege med...

Dette indlæg er dedikeret til mor og far. Jeg passer deres vovse, Quinto, imens de er på ferie. Det går ganske fint, og han opfører sig indtil videre eksemplarinsk. Jeg tror, det eneste han savner er lidt lyd i huset. Der er jo ikke andet snak, end når jeg taler til ham. Når jeg kommer hjem fra arbejde, opdager han det ikke før jeg roder med nøglerne i låsen. Så han slapper nok fint af i løbet af dagen.

Jeg har været en del ude at gå med ham, men først her til aften har vi mødt andre hunde. Ingen af dem synes at genkende ham, men jeg tror han har fået flere nye venner.

Først mødte vi en fin lille lys dame, som Quinto var helt betaget af. Vi holdt hundene i snor, for damens ejer mente, at hun nok ville stikke af ned til åen - et stykke fra, hvor vi var. Og jeg er sikker på, at Quinto ville have fulgt efter. Men de to legede perfekt til trods for snorene. Vi var slet ikke nødt til at vikle dem fra hinanden. Og damen hoppede og sprang hele tiden foran Quinto og gjorde sig til.

Efter en god legestund gik vi videre, men Quinto opdagede, at den lille dame havde fundet en ny legekammerat, og det var næsten umuligt at komme videre.

Men når nu den ene ikke må lege mere, så er det godt, man bare kan finde en anden. Der hoppede en fin sort vovse rundt løst, og Quinto satte farten ned, gik ned i knæ, og sneg sig mod den frie hund. Og da manden ville sætte den i snor, råbte jeg, at jeg også bare kunne sætte min fri. Og Quinto var i himlen. Selvom han løber rundt og rundt i haven hjemme og i sommerhuset, men aldrig har jeg set ham strække benene i den grad.

Men jeg havde ikke liiiiiiige set, at hundende nok ville elske at løbe gennem et stort vandhul inde på marken, hvor der tidligere har gået køer. Quinto elsker vand. Og de løb ikke kun igennem én gang, så han var gennemblødt af snask. Den anden hund tog sig også et par svømmeture i åen, når den lige skulle hvile lidt for Quintos jagt. For der ville Quinto altså ikke med ud. Jeg var ikke sikker på, at jeg kunne fange Quinto igen, men da han aldrig stikker af fra en legekammerat, så gik det overraskende nemt.
¨
Da der atter var faldet ro på og vi gik hjemad, opdagede vi på den anden side af åen to dådyr. Måske man kan få øje på de to hvide haler.

Hjemme igen gik vi ind gennem haven. Han satte sig lige så fint og ventede på, at jeg skulle fjerne snoren. Men nej - han skulle have en gang med vandslangen. Han blev forsøgt skyllet fra inderst til yderst, og terressen blev omdannet til en lille sø. Oghan kunne ikke stikke af. Han tog et par spurtrunder, da han endelig blev sat fri. Han er pænt færdig nu.

2 kommentarer:

René Ask sagde ...

Dejligt hundelandskab! :-)

bente_th sagde ...

Neej hvor dejligt at se vores vovse. Han virker slet ikke ked af, at vi har ladt ham næsten alene hjemme