lørdag den 14. april 2012

Fyraften

Så tror jeg ikke, jeg kan overtale mig selv til mere. Aldrig har jeg været så forberedt til gæster som nu. Hvis ikke det går nogenlunde smertefrit og med et minimum af røde kinder, så kommer jeg aldrig til at holde en smertefri fødselsdag. Jeg har endda øvet på desserten. Håber 3. gang er lykkes gang, for der er ikke mere chokolade til en 4. Men den hvide chokoladeskum står fint og trækker i køleskabet. Og den hjemmebagte lagkagebund ser også ud til at være lykkedes uden sort bund - omend den er en smule lav, så gruer lidt for at skulle skære den igennem. Men det skal også nok lykkes. Jeg har endda vejet ingredienser af til brødet, der skal startes umenneskeligt tidligt, så jeg er nok ikke helt vågen endnu, når jeg skal fylde i skålen. Det meste af hytten er også klar, kun entreen skal have en overhaling. Jeg glæder mig. Men nu vil jeg hoppe i kanen.

Ingen kommentarer: