onsdag den 4. april 2012

Første forsøg med kompost

Så har jeg været i haven igen. Jeg tror jeg i dag har sat timerekord for 2012. Troede det ville blive dårligt vejr og frysende koldt. Men hvis man laver lidt, så går det fint. Jeg er nået meget i dag. Særligt en ting er jeg spændt på. Jeg har taget hul på komposten. Fandt noget hønsenet og siede det værste kvas fra, inden det skulle ud i jorden.



Jeg startede jo på jordbærrakken i går, og jeg kunne ikke helt holde mig væk. Jeg har gravet sidste års gangsti væk, og flyttet udløberne, som i går fik lov at stå, ind på en række. Måske er det et katastrofalt tidspunkt at gøre sådan noget på. Og så har jeg kultiveret et pænt læg kompost ned omkring planterne. Nu vil jeg ringe til mutter og høre, om jeg har lavet en brøler, og om det vil være godt eller skidt at vande de små flyttede stakler.

Ingen kommentarer: