Så er jeg landet på en privat strand. Båden lagde til og selvom standen ikke er af det fineste sand som den anden, så er din fin, og kun befolket af de mennesker der var med på båden. Der er en fordel ved de små runde sten, her er overalt. Nemlig, at man ikke bliver klistret til fra top til tå med sand. Og når man er kommet ud i vandet, så er det friskt og lækkert, og selvom man er i til over navlen, kan man stadig se sine egne tær. Her er gratis solsenge, som man kan placere under udspændte sejl. Og under dem, og med den dejlige og varme vind, så er livet værd at leve. Jeg synes stadig ikke, at frokosten, grill på stranden, var særlig hyggelig. Det er lidt sært og svært at sidde mellem en masse fremmede, og ingen mægler et ord. Men grillmasteren var underholdende. Kastede makreller og kæmpekoteletter på tallerkener med fingrene og efterfølgende løber gam rundt på stranden tæt forfulgt af sin kæleged. Nu er der faldet ro på selskabet, kun få er i vandet. Resten dovner under seglene. Jeg tror jeg vil en tur i vandet igen. Så når jeg næsten at tørre, inden vi skal videre om 3 kvarters tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar