Velkommen til min blog. Mest om min have, ferier og andre oplevelser. God fornøjelse!
søndag den 19. juli 2009
onsdag den 8. juli 2009
Hurtig ekspedition og sommerregn

Jeg var egentlig lidt irriteret over at have tid til behandling i Herning kl. 9.30, for det betød at jeg skulle op allerede kl. 5.30. Men da jeg blev kaldt ind blot lidt over 9, og lægen kom ind usædvanligt hurtigt, så var jeg færdig du kvarter før min egentlige tid, og kunne nå toget hjem allerede 9.36. Hvad skulle jeg bruge en bog til??? Der var i hvert fald ingen ventetid til at nå du par kapitler! Og nu er jeg færdig og butikkerne har ikke engang åbent endnu.
Men da jeg kom ned på gaden var der virkelig åbnet for sluserne - det stod ned i stænger. Stakkels mennesker der går og gør byen klar til Bruce Springsteen i aften. Men en smule regn, selv meget, skulle ikke hindre mig i at nå toget. Godt jeg havde paraplyen i tasken. Så nu sidder jeg i toget med fugtige bukser og drivvåde sko og nærmer mig Jelling (hvor vejret i øvrigt er rigtig fint lige nu), med udsigt til at være i Odense inden frokost. Fantastisk.
tirsdag den 7. juli 2009
Havenørd

Det er officielt. Kun lige 14 dage tog det mig at blive seriøs havenørd. Jeg købte en bladbede, fordi jeg alligevel havde tænkt mig at dyrke den næste sommer. Og fordi den ser fantastisk ud med de forskellige farver. Og jeg blev ganske overrasket da jeg skulle plante den. For rodnettet var også du væld af gullige og rødlige nuancer. Glæder mig til at smage på sagerne. I baggrunden ses den del af haven, hvor jeg har plantet porrer og hvidkål. Og den lille vindmølle jeg er naiv nok til at tro til holde duerne væk fra mine små grønsager.
søndag den 5. juli 2009
Vabler på hænderne
Arh, vabler er måske så meget sagt, men jeg har da fået en enkelt.
I morgen er det 14 dage siden jeg overtog haven, og der er sket meget allerede. Siden sidste indlæg har jeg "befriet" den store bonderose bag i haven for ukrudt, så håber den vil blomstre næste år. Jeg fik hjælp af mor og far og Thomas (en studiekammerat fra uni). Far og jeg kørte to læs affald til genbrugsstationen, mens Thomas og mor fyldte affaldssække med den tidligere ejers haveaffaldsbunker.
En aften fik jeg også hjælp af en fra havekolonien til at grave have. Vi nåede dobbelt så langt den aften, som jeg i forvejen var nået selv. I dag tilbød han mig at låne hans græsslåmaskine, han har 2. Mon jeg kan finde ud af sådan noget motor???
Farmor og farfar besøgte mig igen, og farmor og jeg knoklede fra kl. 9 til 16.30 kun afbrudt af spise- og kaffepauser. Hun knoklede igennem, og vi fik ordnet det jeg nu kalder Vinkelbedet - og mere til.
Farfar monterede min havslange og sprøjten, og repererede gamle redskaber, som jeg troede var lige til comtaineren. Mor kom forbi med stauder fra haven på Karl Withs vej, som gerne skulle blive rimelig høje. Jeg plantede dem ud i Vinkelbedet i går.
I dag har jeg også knoklet. Jeg har sat to bakker med vinterporrer, som jeg købte på torvet i lørdags. Det tog temmelig lang tid at plante dem, men det bliver så fantastisk at kunne spise egne porrer. Jeg har også sat den squashplante jeg købte. Jeg lånte naboens (Karen) frøpose-pose. Jeg kunne bare bruge løs. Det er sent på sæsonen at så, så det blev bare til lidt radiser, spinat og salat. Spændende om det bliver til noget.
Orv, så har jeg også beskåret den store vinplante der fylder hele den ene side af kolonihavehuset, og som dækker vinduet. Det var en dame i haveforeningen der tippede mig om hvordan. Så jeg håber, at jeg ikke har ødelagt den.
I morgen skal jeg plante det sidste torveindkøb, nemlig hvidkål. Og så skal jeg igang med vildnisset til højre for havelågen. Mon det nogensinde bliver have igen?
I morgen er det 14 dage siden jeg overtog haven, og der er sket meget allerede. Siden sidste indlæg har jeg "befriet" den store bonderose bag i haven for ukrudt, så håber den vil blomstre næste år. Jeg fik hjælp af mor og far og Thomas (en studiekammerat fra uni). Far og jeg kørte to læs affald til genbrugsstationen, mens Thomas og mor fyldte affaldssække med den tidligere ejers haveaffaldsbunker.
En aften fik jeg også hjælp af en fra havekolonien til at grave have. Vi nåede dobbelt så langt den aften, som jeg i forvejen var nået selv. I dag tilbød han mig at låne hans græsslåmaskine, han har 2. Mon jeg kan finde ud af sådan noget motor???
Farmor og farfar besøgte mig igen, og farmor og jeg knoklede fra kl. 9 til 16.30 kun afbrudt af spise- og kaffepauser. Hun knoklede igennem, og vi fik ordnet det jeg nu kalder Vinkelbedet - og mere til.
Farfar monterede min havslange og sprøjten, og repererede gamle redskaber, som jeg troede var lige til comtaineren. Mor kom forbi med stauder fra haven på Karl Withs vej, som gerne skulle blive rimelig høje. Jeg plantede dem ud i Vinkelbedet i går.I dag har jeg også knoklet. Jeg har sat to bakker med vinterporrer, som jeg købte på torvet i lørdags. Det tog temmelig lang tid at plante dem, men det bliver så fantastisk at kunne spise egne porrer. Jeg har også sat den squashplante jeg købte. Jeg lånte naboens (Karen) frøpose-pose. Jeg kunne bare bruge løs. Det er sent på sæsonen at så, så det blev bare til lidt radiser, spinat og salat. Spændende om det bliver til noget.
Orv, så har jeg også beskåret den store vinplante der fylder hele den ene side af kolonihavehuset, og som dækker vinduet. Det var en dame i haveforeningen der tippede mig om hvordan. Så jeg håber, at jeg ikke har ødelagt den.
I morgen skal jeg plante det sidste torveindkøb, nemlig hvidkål. Og så skal jeg igang med vildnisset til højre for havelågen. Mon det nogensinde bliver have igen?
lørdag den 27. juni 2009
Dag 5 & 6 i haven
Fantastisk haveforeningDer er allerede sket meget med haven. Der kommer stadig mange positive bemærkninger fra de andre haveejere, de kan også se det. Nu ligger min have lige ved indgangen, så jeg tror det glæder mange, at der sker noget. I går, fredag, oplevede jeg virkelig, hvad det er for en kolonihaveforening jeg er kommet ind i. Jeg var ved at gøre klar til de hindbærbuske jeg havde fået tilbudt, da jeg faldt i snak med naboen i nr. 12. Han foreslog at komme ind og tage det værste græs/ukrudt med sin motor-plæneklipper. Og lidt efter, da jeg kommenterede min utilfredshed med den tidligere ejers hækkeklipning, nævnte han, at han da også lige kunne trimme hækken med sin motoriserede hækkeklipper. Hvor helt igennem fantastisk var det. Det betød dog, at jeg ikke rigtig kom hjem og fik aftensmad. Man smutter jo ikke, når naboen knokler i ens have. Ikke nok med det. Naboen til den anden side, tilbød mig frø, hvis jeg ville forsøge at så lidt. Hvor imødekommende kan man regne med folk er? Jeg er i hvert fald blevet modtaget særdeles forment.
HindbærJeg var dog lige nede og hente hindbærene. Jeg havde grave noget afskærmning ned i det 2x2m store bed, for at hindre rødder og skud i at brede sig alt for meget. Det blev ikke helt pænt, men måske jeg kan få mor eller far (eksperterne) til at hjælpe mig med at rette hjørnet op på et tidspunkt. Jeg fik tilbudt 4 buske, men lavede plads til 6, fordi jeg også gerne vil anskaffe et par hindbærbuske med gule bær. Men da Nicki (den ene halvdel af dem der havde tilbudt mig dem) så at der var plads til 2 mere, ja, så fik jeg da bare 2 mere. Nu må jeg bare sørge for at vande dem godt.
Der bliver lidt at køre vækDet er ikke til at komme udenom. Der bliver mange sække at skulle skaffe mig af med. Men den tid den sorg. Jeg håber far kan komme med traileren en dag, men da mor og far skal flytte i den næste måneds tid, så regner jeg ikke med noget der. Jeg fortsætter bare med at bygge fort af affaldssække. Der skal nok komme en del flere. Tror jeg er oppe på omkring 25 stk.
Farmor - en ren havemaskineHer til formiddag havded jeg besøg af farmor og farfar. De ville rigtig gerne se hvad jeg har rodet mig ud i. Så de kom forbi. Og farmor ville også gerne hjælpe lidt med noget havearbejde. Så mens farfar sad og holdt øje med at vi fangede alle mælkebøtterne, rensede og gravede farmor og jeg bedet ved siden af huset med de 2x bonderoser (også kendt som pæoner), 2x astilber og 2x roser. Der hvor naboen og jeg i går skilte os af med et noget vakkelvornt espalier med vinplanter. Det er næsten ikke til at kende igen. Flot er det blevet. Og farmor var næsten ikke til at stoppe igen. Vi måtte aftale, at hun kunne komme igen i næste uge, for farfar ville gerne hjemad. Så nu får jeg besøg af en gartner/havemaskine i næste uge - så kan vi gå i krig med bedet ved siden af, eller et af de andre bede i haven.
torsdag den 25. juni 2009
Grave, grave, grave

Ja. Lidt ad gangen. Jeg er gået i gang med at trimme hækken for at kunne komme til ukrudtet under den. Især skvalderkålen. Nu ved jeg da hvordan det ser ud. Idag har jeg, efter at have afleveret jobansøgning på uni og handlet hængsler mm i byggemarkedet, primært arbejdet med spaden. Jeg har gravet op og vandet i drivhuset og bagefter taget en tørn gravearbejde uden for også. Det er perfekt vejr til at grave!
tirsdag den 23. juni 2009
Så er det Sankt Hans

Så er det blevet tid til bål. Jeg har spist mig en syge til i grillmad sammen med mor og far og farmor og farfar. Nu sidder vi ved vandet og nyder solen der går ned og de små bål. Mor og farfar trisser hjemad og farmor følger med. Far og jeg sidder på bænken lidt endnu. Så er kaffen klar når vi kommer tilbage. Snedigt!
mandag den 22. juni 2009
1. dag i kolonihaven
Min nye kolonihave.Så er det kommet dertil, at jeg er blevet haveejer. Den tidligere ejer lovede, at ukrudtet ville være væk i dag, så haven var rigtig fin, når jeg overtog den. Men hun blev vist overrasket over, HVOR meget energi der skal lægges i det.
Dagens udsigt.Billedet viser nogenlunde, hvad det var jeg overtog. Der var lagt noget af ukrudtet ned, men der var ikke meget lækker frisk jord at få øje på. Jeg må vist vente med at dyrke noget som helst til næste sommer.
Bag drivhuset.Så er der jo også drivhuset. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal stille op med det. For der er smadret nogle vinduer, og jeg er jo ikke glarmester. Men ukrudtet har førsteprioritet, så den tid, den sorg!
Ukrudtet generer haveforeningen.Det er ikke mærkeligt, at formanden for haveforeningen ikke var i stjerne godt humør i dag. Der har været sendt mange skidtbreve til den tidligere ejer, som meget belejliget var flyttet. Hun havde kun 14 dage til at finde en løsning, inden haveforeningen ville overtage den kvit og frit. Senere kom formanden for at se til mig, og humøret var steget et par grader, da han så, at jeg allerede var godt i gang. Tror han er ganske flink.
Vindruer og kirsebærDer er en naturlig terrasse, som er ganske hyggelig. Tror dog først jeg kan nyde det, når græsset er klippet til normal plænehøjde. En stor vin dækker hele facaden på huset (og det enlige vindue). Der er mange druer på - håber ikke de er for sure, for jeg aner ikke hvad jeg så skal bruge dem til. Der er også et stort kirsebærtræ. Måske jeg nu kan lære, at spise dem.
IndendørsDet er vist godt, haven ikke er købt for at være inde i huset. Der skal lidt til, før det bliver hyggeligt. Men det skal nok komme. Lige nu er der så meget skidt og skrald, der bare hører hjemme i en sort sæk i småt brændbart.
Dagens arbejde (og lidt til)Ja, her er så dagens arbejde. Jeg har også haft fat i hækkesaksen og klippet lidt mere ned, i forhold til hvad hun havde gjort i weekenden. Jeg kunne slet ikke komme til ukrudtet under hækken. Og med hensyn til at grave - av min ryg, jeg forsøgte ellers at gøre det ordentligt. Måske jeg skulle leje en fræser, og få det overstået i en fart... Nu må jeg se... På trods af alt, så har det været en dejlig dag i haven. Jeg har fået min egen, og det har jeg ønsket mig et stykke tid nu. Og vejret var jo pragtfuldt.
Kort og godt: En buskrydder, en fræser og en motorplæneklipper... så vil det være til at overskue...
Abonner på:
Opslag (Atom)


