The suit, the massage and the buffet

Jeg sov alt for længe. Så længe, at jeg ikke nåede morgenmaden. Øv. Jeg har ellers været spændt på, hvad der bliver disket op med. Men det må vente til i morgen. Jeg vågnede ved, at det bankede på døren. Det var rengøringen.

Jeg kom op, og havde svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle. Men jeg havde læst på nettet, at der findes en dansk bager, men at han var svær at finde. Jeg forsøgte. Efter at have gået rundt i 20 minutters tid, besluttede jeg at gå ind til den bager, som jeg havde passeret på vejs. Det var et pænt sted, sammenlignet med den generelle standard. De serverede også sandwich a la Subway. Jeg besluttede, på grund af det fremskredne tidspunkt, at slå morgenmad og frokost sammen og bestilte en "Ham and cheese".

Kata (and Karon) er aflang, da den er to byer der er vokset sammen, og ingen kan rigtigt længere trække grænsen mellem de to. Byen strækker sig langs kysten. Jeg gik tilbage mod hotellet og videre sydpå.

Jeg fandt en af de skræddere, som er blevet anbefalet af rejseselskabet. Det var en lidt sær oplevelse, men nu har jeg bestilt et mørk blåt jakkesæt i stof af cashmere-uld og med indvævede striber, der ikke ses fra afstand. Først skulle stoffet jo vælges. Jeg blev præsenteret for 3 kvaliteter, og jeg blev selvfølgelig anbefalet den dyreste. Den valgte jeg også. Det er billigt, men ikke H&M-billigt. H&M syr heller ikke efter mål! Jeg blev målt til højre og venstre og op og ned af en lav thaimand. Til sættet hører også en skjorte i  hvid bomuld også med fine indvævede mønstrede striber. Søndag aften skal sættet tilasses.

Jeg har set på et groft kort, at der er et udsigtspunkt ved udkanten af byen. Jeg ville prøve at finde det. På vejen besøgte jeg en Seven Eleven. Guiderne anbefalede i går, at vi undlod at købe vandet i minibaren, i stedet købt det i f.eks. Seven Eleven. Da jeg ankom til hotellet i går, regnede jeg lidt på prisen, og jeg tænkte at det var noget pjat. En 6 liters flaske koster hvad der svarer til 12,50 danske kroner (jeg har stadig ikke vænnet mig til bath-enheden). Men på min gåtur smuttede jeg ind i netop en Seven Eleven. Der fik jeg 1,5 l vand, 0,5 l vand og 2 dåsesodavand til i alt 8,50, hvor den lille vand kostede 1,25. Men stadig - ingen får mig til at sige, at 12,50 er dyrt. Så hvad jeg sparer på vand, brænder jeg af på tøj.

Jeg gik videre og gik og gik, og gik lidt mere. Ind imellem lugter der fælt. Det må være affald kombineret med varme og meget høj luftfugtighed. Heldigvis passerer man lugten ret hurtigt, hvis man bare fortsætter henad vejen.

Jeg passerede masser af hoteller. Også et opsamlingspunkt i tilfælde af tsunami. Samme sted var der en trappenedgang til en strand, jeg ikke vidste, lå der. Så var jeg tydeligvis ikke nået særligt langt opad mod udsigtspunktet.

Jeg gik lidt videre, og 20 min efter passerede jeg endnu en pil mod stranden. Jeg besluttede at jeg ikke gad mere, så jeg gik mod stranden, tog sandalerne i hånden, og gik i vandkanten i retning tilbage mod den trappe, jeg havde set. Jeg håbede, at jeg kunne finde den, så jeg slap for gaderne med de trælse butiksfolk. På stranden var der enkelte der trodsede de røde flag og var hoppet ud i bølgerne. Der er tilsyneladende meget understrøm.

Jeg nåede enden på stranden ved at gå langs vandkanten, og der var trappen. Jeg sneg mig op ad den, til trods for, at der stod "Hotel guests ony". Jeg tænkte, at der ikke stod hvilket hotel - så kan jeg jo godt kalde mig "Hotel guest".

Tæt på mit eget hotel købte jeg et ur. Jeg blev snydt grundigt. Det er en Gucci-kopi, men jeg tror nu ikke, der er kopieret meget mere end navnet. Jeg gav 400 bath - og da jeg kom hjem, regnede jeg på det. Lidt over 70 kr. (jeg må virkelig få lavet mig et valutaoversætter, som jeg kan have i lommen). Og selvom sælgeren sagde, han ville skifte batteri, så stoppede det mindre end en time efter med at gå. Jeg købte det kun for at have et ur på ferien, så jeg drønede tilbage. Jeg var sikker på, han bare ville grine af mig og tænke "dumme dänen", men han byttede det til et nyt´magen til, blot med en sort skive. Stadig ikke noget godt køb, men nu har jeg et ur på ferien.

Ved samme tid som i går nussede jeg ned til poolen og lagde mig. Der er nu dejligt. Det er som en have fyldt med eksotiske buske og høje palmer, hvis blade jeg næste kan nå her fra 4. sal. Der er ikke super mange i den pool, men det er vist fordi den anden er mere populær. Jeg forstår ikke hvorfor - men jeg har selvfølgelig heller ikke været i den endnu. Det begyndte at regne, men kun lidt. Luftfugtigheden er så høj, at lidt regn ikke gør meget fra eller til. Det var hyggeligt at side i boblerne, som skydes ud i en lille lomme af poolen, og se på regen der ramte det ellers stille vand. Jeg kunne fornemme hvordan personalet begyndte at pakke madrasser sammen, rette de fine solvogne af træ og slå parasoller ned. Jeg tog det som et tegn på, at nu ville de godt have, at de sidste folk smuttede.

Næste punkt på dagsordnen var massage i hotellets spa. Deep Tissue Massage. Da jeg kom ind viste et lille nips af en thai-pige, via en fin træbro (hmmm... smukt, men lidt sjovt med vand på gulvet og en indendørs træbro ned langs mellemgangen) mig ind i et fint pyntet rum, med solid træbriks pyntet med fint foldede håndklæder og duftende blomster. Da jeg lagde mig på briksen med hul til hovedet, kiggede jeg lige ned i en skål med vand og flydende blomster. Men tænk at en lille thaipige kan gøre mig så ondt. Måske var det lige hårdt nok af en massage at være, men jeg ville have det hele med. Jeg havde trods alt sagt ja, da hun spurgte om det skulle være "strong". Men jeg tror altså også, at hun tog albuerne i brug. Særlig godt var massagen på lægge og fødder og senere armene. Det havde jeg ikke ventet. Det tog en hel time. Og jeg får endda "one for free" - så der venter en anden slags massage på mandag: Thai-massage.

Jeg skyndte mig i bad, og bankede på hos svenskeren. Hun havde reserveret bord til os ved hotellets store Thai-buffet. Ogsp den indgår i min halvpension. Det var lækker mad, meget varieret. Jeg turde dog ikke gå efter karryretterne, da jeg hjemmefra er blevet dvaret mod rød og grøn karry - og at gul karry også er stærk. Undskyld, er der flere farver, eller er der bare ingen karry til Kristine i Thailand? Svenskeren er lidt svær at forstå. Især sent på aftenen, hvor jeg er træt, og karaoke-thai-manden med guitar-rekvisitten synger sine amerikanerballader ud gennem de højt opskruede højtalere. Tænk, repetoiret hvad nøjagtigt det samme som i går (og i øvrigt de samme sange som lød i instrumentale esy-listenig-versioner i spa´en). Men underholdningen var udvidet i andledningen af fredagens buffet. Der var nogle fyre på thai-trommer (er sikker på det ikke hedder sådan, men er sådan noget kling-klokke-tromme) der lagde ud med en thaiversion af "Jeg kom fra Alabama af".

Senere dansede 6 thai-piger i klassiske thai-kostumer ind på scenen, som manden med guitar-rekvisitten og den lille computer med musikken havde forladt. Det var interessant, men alligevel heller ikke meget mere. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, om den traditionelle dans havde til formål at vise pigerne fra deres kønneste side. For dansen var meget langsom, og de bevæget mest arme og hænder. Men kønt var det, og de fik også skiftet kostumer til den store guldmedalje.

Vi var placeret ved siden af det danske par. Nu kunne jeg jo roligt tale med dem uden at forstyrre. Det havde de forsikret mig om jeg ikke gjorde, ved et kort tete-a-tete vi havde ved poolen tidligere. Vi talte om at tage på nogle ture sammen. De mente, at vi kunne få nogle gode priser ved at forhandle med de lokale. Hvilket jeg i øvrigt er blevet anbefalet hjemmefra, siden det er nøjagtigt de samme ture som Star Tours udbyder. Bare dyrere. Der er dog Star Tours guider med - men jeg er jo alligevel elendig til at forstå svensk, så det er sikkert bedre med engelsktalende guider.

Efter maden gik vi en lille tur. Vi nåede nu ikke langt, for inde i en overdækket gyde, skulle manden lige købe et par nye løbebukser. Det blev det dog ikke til, for han blev fanget i en bod der sælger... netop... ture. Nu var parret jo fra nordjylland, og jeg tror de havde smugtrænet at prutte om prisen på Hjallerup marked. For vi blev enige om to ture, og prisen blev halveret i forhold til Star Tours. Så nu skal jeg på tur til øen, hvor James Bond besøgte "The man with the golden gun" samt på snorkletur til Bounty Island (hmm... i hvert fald hvis jeg overvinder min frygt for henholdsvis dybder og hovedet under vand - ellers bliver det en fantastisk fototur). Mere om det, når jeg når dertil.

Nu sidder jeg igen på terassen og hygger mig med bloggen, en kold øl og Pringles fra minibaren (ja, jeg flotter mig, og jeg er stolt af det). Regnen siler ned, kan jeg høre, men der er ikkefrisk luft med i kølvandet - det mærkes i hvert fald ikke endnu. Men jeg kan høre regnen ramme træer og vandet i poolen. Klokken er nu ca. midnat, og jeg må hellere komme ind og sove lidt, så jeg kan tjekke morgenmaden ud i morgen tidlig.

Den første dag på ferien

Så er klokken 21.37 hernede og 16.37 derhjemme. Jeg har lige slået mig ned på den fine altan, stadig i fuld sommer-outfit. Og nu hvor tiden er til det, så vil jeg lige springe tilbage til tidligere på dagen, nærmere bestemt det tidspunkt vi fløj ind over Phuket. Og jeg vil gerne advare - indlægget bliver nok lidt længere end de sædvanlige.

Flyveren mindskede selvfølgelig højden, fordi vi snart skulle lande. Og der, op ad havet, stak en stor samling af de fineste klippetoppe. Hele landskabet var let diset, og hvide candyfloss-skyer svævede okring os. Jeg tror jeg kunne have fløjet rundt sådan, hele ferien, uden at blive træt af det´. Dt var det smukkeste syn. Jeg troede ellers sådan noget kun fandtes på manipulerede billeder. Desværre sad jeg stadig godt klemt, og kunne ikke komme til mit kamera. Til gengæld nød jeg hvert sekund.

Sikkert landet og på vej længere sydpå i en bus måtte jeg indse, at det ikke kun er Bangkok der virker slidt. Også her er der en mærkelig blanding af utrolig flotte og særprægede bygninger, blandet med bygninger der trænger til renovering og den store pensel. Den værste fattigdom er her dog ikke, eller også ser man den bare ikke. Jeg vænner mig nok heller ikke til den hasarderede måde trafikken forløber på. Men jeg skal bare undlade at føre et motoriseret køretøj i Thailand, så går det nok.

På hotellet fik jeg som nævnt ikke værelset ved ankomsten. Det var faktisk til at blive helt ked af, for jeg var så træt, at jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke lige overskue swimmingpoolen og mere varme, som de andre 3 i selskabt valgte. Og her kommer jo ikke nogen og fortæller mig hvordan og hvorledes, når jeg rejser alene. Det er jo ligesom meningen. Men jeg fik styr på internetforholdene, skrev et indlæg her til blokke, og valsede ellers mod stranden, for at se vidunderet. Og det VAR noget særligt.

Men på vejen derned bliver man antastet af sælgere fra butikker/boder. Og de er 10 gange mere påtrængende end facerne inde i gågaden i Odense. Det er meget svært at ose rundt og bare kigge.

Tilbage på hotellet kunne jeg blive indkvarteret. Og for Søren da, et fint værelse. Jeg fik tromlet mig selv hen på sengen (efter at have taget billeder af værelset INDEN jeg pakkede ud), og huskede at sætte vækkeuret to timer frem. Og det var en god ide.

Jeg vågnede, lidt ør i hovedet, men besluttede, at det nok var fordi et var langt over frokosttid. Jeg begav mig atter ud i varmen på jagt efter noget at spise. Det blev en lille Hawaii-pizza. Har givet mig selv lov til at vente med de kulinariske udfordringer, til jeg har fundet mig rigtigt til rette.

Hjemme på hotellet skiftede jeg til badetøj, for nu var det ud på eftermiddagen, og selvom det stadig var varmt, skinnede solen ikke fra en skyfri himmel. På med solcremen og ned og ligge ved poolen (som er langt fra firkantet og er temmelig fornem), hvor det første postkort blev skrevet. Gad vide hvem der får det... Det var faktisk over alt forventning at kravle i poolen. Vandet når mig til halsen - en perfekt dybde for Kristine - og jeg svømmede over til dysserne der sender vandbobler afsted. Jeg kan trods alt stadig bevæge mig fra A til B i vand, og næsten uden at få vådt hår. Det var skønt. Og helt sikkert noget jeg skal meget mere.

Et hurtigt bad, og så afsted med den svenske dame til Star Tours informationsmøde på et andet hotel. Endelig en dansk røst. Men desværre havde denne danske guide hang til at hviske ironiske kommentarer til det han skulle fremlægge, og meget mod min vilje, måtte jeg tildele den svenske pige væsentligt flere stjerner for sin indsats. Men nu ved jeg lidt mere om mulighederne på det sted jeg er havnet.

(Jeg hopper lige ind - nu vrimler det med flyvende småkryb)
(Pyh, nu er det ligefrem småkoldt indefor med airconditioningen)

Da mødet var slut efter 3 kvarters tid,var det pludselig blevet bælgravende mørkt. Men det har nu også sin charme, for væk er al snavset og vupti så er alle de kulørte lyst fremme.

Da vi kom tilbage til hotellet undersøgte vi spamulighederne, og jeg har bestilt tid i morgen aften til en 50 minutters "Deep tissue massage". Det skal nok blive godt. Af en eller anden grund tror mange, at jeg rejser med den svenske dame! Vi taler ikke engang samme sprog! Svenskeren blev ved med at snakke til den stakkels pige i spa´en (der forsøgte at forklare, at de ikke tog flere ind i dag) til at tilbyde at give hende massage med det samme.

Imens gjorde jeg brug af min halvpension og blev til min overraskelse gelejdet ud til restauranten foran hotellet. (Den ligger bag hotelskiltet på ovenstående billede) Der var ikke mange mennesker - der er åbenbart kun få, der benytter sig af muligheden for halvpension. Men der sad de sidste to, et dansk par, fra selskabet som også bor på hotellet, og de så forholdsvis par-agtige ud. Så jeg fandt mig en fin plads midt i det hele men udenfor ethvert spotlight. Jeg besluttede mig for mit måltid, men fik vedbestilling at vide, at er skam også hørte forret og dessert med.

Mens jeg sad og ventede på maden blev jeg underholdt af en "suppe, steg og is - kareoke-nasal-thai-stjerne" der sang Elvis-klassikere og "Country roads" klimpende på sin elguitar med kareokeudstyret solidt udblæsende hammond-agtige musikstykker.
Jeg havde mit kamera med, og begyndte at sidde og lege lidt med det, indtil min forret kom. Og jeg var dårligt færdig, så stod hovedretten på bordet og ligeså med desserten.

Jeg skal nok komme til at nyde mine aftenstunder dernede på restauranten. Måske jeg skal have en bog med som back-up for den nasale musik. Så kom svenskeren, og vi tog os en Mojito, inden jeg meddelte, at jeg gerne ville op.

Efter i flyet at have prattet med en meget flink tunesiskfødt svensker forlovet med, og flyttet af, en utrolig sød stewardesse (som jeg skylder meget) der havde haft ondt af mig på grund af min oprindelige sidemand, på flyveren og efterfølgende har fulgtes lidt med en svensk dame, håber jeg lidt på, at jeg også får mulighed for at tale lidt med danskere. Det synger stadig svensk inde i hovedet på mig, ligesom "Kære John" var på harddisken i en 14 dages tid (intern: vi hørte "Kære John" på arbejdet 15.30 hver dag i en længere periode).
Nu vil jeg overveje morgendagens fredagsprogram, inden jeg hopper under dynen. Jeg har kun sovet 2-3 timer siden jeg forlod Nyborgvej.

Og tempoet BLEV skruet ned

Så er jeg ankommet sikkert til Thailand. Det var en lang flyvetur, ikke helt uden problemer, der dog blev løst - en let ubehagelíg sidemand, der vist ikke helt selv var klar over det, som blev flyttet. Jeg vil ikke sige de 11 timer gik hurtigt, for selvom jeg forsøgte at sove, så var det ikke muligt. Maskinen larmede og kroppen begyndte at beklage sig over at sidde så trangt.

Det tog en times tid at komme fra lufthavnen, og endnu en at køre i bus til Kata Beach. Fremme ved hotellet blev vi her kl. 9 lokal tid (4 nat hjemme) mødt af besked om, at vi først kan få værelserne kl. 11. Suk. Men jeg er sikker på, at jeg får en dejlig ferie.

Lige nu sidder jeg i hotellets lobby og har fået logget min lille computer på nettet. Når jeg er færdig med det her indlæg, tror jeg jeg smækker min ekstra pose med trøjer og jakke (som var nødvendig hjemme i Danmark, men bestemt ikke her i 30graders varme) ind i bagagerummet, skifter til sandaler, griber bykortet og mit kamera, og forsøger at finde stranden. Den er jeg spændt på at se. Er der nu noget "bounty" over en?

Så må den planlagte lur vente et par timer. Men hold op jeg er brugt - er helt svimmel. Jeg tror jeg finder noget vand - både til ganen og til fødderne.

På plads

Måtte lige tilføje, at jeg har fået min vinduesplads, og jeg har en udsigt helt fri for vingen. Foran vingen. Sæderne er pænt små og der er ikke meget benplads. Min sidemand/dame er endnu ikke dukket op. Mon man skulle være så heldig at den er fri? Dette er sidste opdatering via mobil. Resten må komme fra den medbragte computer. Har fået lovet net på værelset. Nu bedes vi om at slukke telefoner. Over and out.

Bording for Phuket

Så border jeg flyet. Nu er det virkelig nu. Det har været lidt lang tid at vente alene i lufthavnen, men nu sker det. Skal finde min plads, og er spændt på om den er god, for far og jeg kunne ikke finde den i nogle af de flyoversigter vi fandt på nettet. Afsted med mig.

Thailand tur/retur

Så er rejsen til Pucket startet. Jeg mødtes med mor for en lille halv time siden, og overlod hende 206eren, som hun og far har lovet at passe mens jeg er væk.
Placeret i toget skrev jeg en hurtig seddel 'pas godt på 206eren' og smækkede mod ruden. Mor så ud til at synes det var sjovt, og de tre på sæderne omkring mig undrede sig. Jeg fortalte den lille dreng, at mor skulle passe min nye bil. Han spurgte hvad det var for en, og lyste begejstret op, da jeg sagde Peugeot, for sådan en har de også. Om ganske få minutter kører toget over broen, og det skal så vidt muligt nydes. Og så skal den første lydbog startes. Jeg vender selvfølgelig tilbage.

4 hjul

Så fik jeg købt min første bil. I går blev jeg ejer af en sølvgrå Peugeot 206 fra 2001. Det er ikke helt til at forstå at lille jeg nu har min egen bil. Men dejligt, det er det. Og jeg synes, det er en fin lille bil. Vi er allerede gode venner, og jeg har ingen problemer med at kaste den rundt i byen. Jeg mangler stadig, landeveje og motorveje, men mon ikke også det blive en smal sag.

I dag vasker jeg tøj, og om lidt skal jeg grave kartofler op. De skal hjem på altanen i flamingokasser, men inden da skal jeg have købt sand til at lægge i bunden af kasserne. Også gulerødder og rødbeder skal op. Jeg tror også georginerne bliver gravet på i dag. Det, der ikke kan tåle frost, skal op inden jeg rejser på ferie på onsdag. For hvem ved hvordan vejret bliver her i slutningen af oktober.

Stauder deles

Jeg var med en kollega, Hanne, hjemme efter arbejde i dag, for at få en rundtur i hendes have. En spændende og afvekslende have. Meningen var, at jeg skulle have stykker med hjem af forskellige stauder. Og det skal jeg love love for jeg fik. Nu skal der tænkes over, hvor hvad skal være. Sommerfuglebuske, høstanemoner og husløg er blandt de forskellige planter der skal have plads. Men nu fryser jeg, og skal hjem og have varmen og lidt at spise. Jeg er blevet lovet, at planterne godt kan holde sig lidt. Tak Hanne for en dejlig dag.

Peugeot til Kristinepigen

Jeg er på en dejlig efterårstur med far og mor og Quinto til Tåsinge. Jeg skal jo nyde træernes fantastiske farver, for når jeg skal til Thailand om halvanden uge, så bladene jo nok faldet af, når jeg kommer hjem. Men der kom lige lidt ekstra krydderi på frokosten ved Troense, da jeg skulle ringe til Peugeotmanden og fortælle om jeg ville købe den fikse lille sølvfarvede 206er far og jeg prøvekørte i fredags. Den skal efter planen hentes på fredag, og så er jeg pludselig noget mere mobil. Wuhuu. Så bliver mange ting nok nemmere. Bl.a, små besøg hos mutter og fatter, både hjemme og ved Dalby, kørsel til håndboldkampe, ture til Langeskov planteskole og hvad jeg ellers kan finde på.

Efterårsrøg, selskab og blomster

Jeghavde inviteret håndboldpigerne ud til bålhygge, for der skulle jo alligevel brændes af, nu hvor vi er nået oktober. Tænk. Allerede oktober. Der kom en lille håndfuld, og det blev til snobrød med pølser og skumfiduser i Mariekiks med chokolade (og eksperimentet med hindbær). Det var rigtigt hyggeligt, og jeg tror vi kom til at lugte noget videre af røg.
Da pigerne var smuttet tog jeg lige skuffejernet, og gik en omgang i haven, mens jeg forsøgte at slukke bålet i tønden med lidt vand. Og inden jeg kørte hjem, måtte jeg lige plukke mig en fin buket efterårsblomster. Dejlig dag i haven.