Jeg kom op, og havde svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle. Men jeg havde læst på nettet, at der findes en dansk bager, men at han var svær at finde. Jeg forsøgte. Efter at have gået rundt i 20 minutters tid, besluttede jeg at gå ind til den bager, som jeg havde passeret på vejs. Det var et pænt sted, sammenlignet med den generelle standard. De serverede også sandwich a la Subway. Jeg besluttede, på grund af det fremskredne tidspunkt, at slå morgenmad og frokost sammen og bestilte en "Ham and cheese".
Kata (and Karon) er aflang, da den er to byer der er vokset sammen, og ingen kan rigtigt længere trække grænsen mellem de to. Byen strækker sig langs kysten. Jeg gik tilbage mod hotellet og videre sydpå.
Jeg fandt en af de skræddere, som er blevet anbefalet af rejseselskabet. Det var en lidt sær oplevelse, men nu har jeg bestilt et mørk blåt jakkesæt i stof af cashmere-uld og med indvævede striber, der ikke ses fra afstand. Først skulle stoffet jo vælges. Jeg blev præsenteret for 3 kvaliteter, og jeg blev selvfølgelig anbefalet den dyreste. Den valgte jeg også. Det er billigt, men ikke H&M-billigt. H&M syr heller ikke efter mål! Jeg blev målt til højre og venstre og op og ned af en lav thaimand. Til sættet hører også en skjorte i hvid bomuld også med fine indvævede mønstrede striber. Søndag aften skal sættet tilasses.
Jeg har set på et groft kort, at der er et udsigtspunkt ved udkanten af byen. Jeg ville prøve at finde det. På vejen besøgte jeg en Seven Eleven. Guiderne anbefalede i går, at vi undlod at købe vandet i minibaren, i stedet købt det i f.eks. Seven Eleven. Da jeg ankom til hotellet i går, regnede jeg lidt på prisen, og jeg tænkte at det var noget pjat. En 6 liters flaske koster hvad der svarer til 12,50 danske kroner (jeg har stadig ikke vænnet mig til bath-enheden). Men på min gåtur smuttede jeg ind i netop en Seven Eleven. Der fik jeg 1,5 l vand, 0,5 l vand og 2 dåsesodavand til i alt 8,50, hvor den lille vand kostede 1,25. Men stadig - ingen får mig til at sige, at 12,50 er dyrt. Så hvad jeg sparer på vand, brænder jeg af på tøj.
Jeg gik videre og gik og gik, og gik lidt mere. Ind imellem lugter der fælt. Det må være affald kombineret med varme og meget høj luftfugtighed. Heldigvis passerer man lugten ret hurtigt, hvis man bare fortsætter henad vejen.
Jeg passerede masser af hoteller. Også et opsamlingspunkt i tilfælde af tsunami. Samme sted var der en trappenedgang til en strand, jeg ikke vidste, lå der. Så var jeg tydeligvis ikke nået særligt langt opad mod udsigtspunktet.
Jeg gik lidt videre, og 20 min efter passerede jeg endnu en pil mod stranden. Jeg besluttede at jeg ikke gad mere, så jeg gik mod stranden, tog sandalerne i hånden, og gik i vandkanten i retning tilbage mod den trappe, jeg havde set. Jeg håbede, at jeg kunne finde den, så jeg slap for gaderne med de trælse butiksfolk. På stranden var der enkelte der trodsede de røde flag og var hoppet ud i bølgerne. Der er tilsyneladende meget understrøm.
Jeg nåede enden på stranden ved at gå langs vandkanten, og der var trappen. Jeg sneg mig op ad den, til trods for, at der stod "Hotel guests ony". Jeg tænkte, at der ikke stod hvilket hotel - så kan jeg jo godt kalde mig "Hotel guest".
Tæt på mit eget hotel købte jeg et ur. Jeg blev snydt grundigt. Det er en Gucci-kopi, men jeg tror nu ikke, der er kopieret meget mere end navnet. Jeg gav 400 bath - og da jeg kom hjem, regnede jeg på det. Lidt over 70 kr. (jeg må virkelig få lavet mig et valutaoversætter, som jeg kan have i lommen). Og selvom sælgeren sagde, han ville skifte batteri, så stoppede det mindre end en time efter med at gå. Jeg købte det kun for at have et ur på ferien, så jeg drønede tilbage. Jeg var sikker på, han bare ville grine af mig og tænke "dumme dänen", men han byttede det til et nyt´magen til, blot med en sort skive. Stadig ikke noget godt køb, men nu har jeg et ur på ferien.
Ved samme tid som i går nussede jeg ned til poolen og lagde mig. Der er nu dejligt. Det er som en have fyldt med eksotiske buske og høje palmer, hvis blade jeg næste kan nå her fra 4. sal. Der er ikke super mange i den pool, men det er vist fordi den anden er mere populær. Jeg forstår ikke hvorfor - men jeg har selvfølgelig heller ikke været i den endnu. Det begyndte at regne, men kun lidt. Luftfugtigheden er så høj, at lidt regn ikke gør meget fra eller til. Det var hyggeligt at side i boblerne, som skydes ud i en lille lomme af poolen, og se på regen der ramte det ellers stille vand. Jeg kunne fornemme hvordan personalet begyndte at pakke madrasser sammen, rette de fine solvogne af træ og slå parasoller ned. Jeg tog det som et tegn på, at nu ville de godt have, at de sidste folk smuttede.
Næste punkt på dagsordnen var massage i hotellets spa. Deep Tissue Massage. Da jeg kom ind viste et lille nips af en thai-pige, via en fin træbro (hmmm... smukt, men lidt sjovt med vand på gulvet og en indendørs træbro ned langs mellemgangen) mig ind i et fint pyntet rum, med solid træbriks pyntet med fint foldede håndklæder og duftende blomster. Da jeg lagde mig på briksen med hul til hovedet, kiggede jeg lige ned i en skål med vand og flydende blomster. Men tænk at en lille thaipige kan gøre mig så ondt. Måske var det lige hårdt nok af en massage at være, men jeg ville have det hele med. Jeg havde trods alt sagt ja, da hun spurgte om det skulle være "strong". Men jeg tror altså også, at hun tog albuerne i brug. Særlig godt var massagen på lægge og fødder og senere armene. Det havde jeg ikke ventet. Det tog en hel time. Og jeg får endda "one for free" - så der venter en anden slags massage på mandag: Thai-massage.
Jeg skyndte mig i bad, og bankede på hos svenskeren. Hun havde reserveret bord til os ved hotellets store Thai-buffet. Ogsp den indgår i min halvpension. Det var lækker mad, meget varieret. Jeg turde dog ikke gå efter karryretterne, da jeg hjemmefra er blevet dvaret mod rød og grøn karry - og at gul karry også er stærk. Undskyld, er der flere farver, eller er der bare ingen karry til Kristine i Thailand? Svenskeren er lidt svær at forstå. Især sent på aftenen, hvor jeg er træt, og karaoke-thai-manden med guitar-rekvisitten synger sine amerikanerballader ud gennem de højt opskruede højtalere. Tænk, repetoiret hvad nøjagtigt det samme som i går (og i øvrigt de samme sange som lød i instrumentale esy-listenig-versioner i spa´en). Men underholdningen var udvidet i andledningen af fredagens buffet. Der var nogle fyre på thai-trommer (er sikker på det ikke hedder sådan, men er sådan noget kling-klokke-tromme) der lagde ud med en thaiversion af "Jeg kom fra Alabama af".
Senere dansede 6 thai-piger i klassiske thai-kostumer ind på scenen, som manden med guitar-rekvisitten og den lille computer med musikken havde forladt. Det var interessant, men alligevel heller ikke meget mere. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, om den traditionelle dans havde til formål at vise pigerne fra deres kønneste side. For dansen var meget langsom, og de bevæget mest arme og hænder. Men kønt var det, og de fik også skiftet kostumer til den store guldmedalje.
Vi var placeret ved siden af det danske par. Nu kunne jeg jo roligt tale med dem uden at forstyrre. Det havde de forsikret mig om jeg ikke gjorde, ved et kort tete-a-tete vi havde ved poolen tidligere. Vi talte om at tage på nogle ture sammen. De mente, at vi kunne få nogle gode priser ved at forhandle med de lokale. Hvilket jeg i øvrigt er blevet anbefalet hjemmefra, siden det er nøjagtigt de samme ture som Star Tours udbyder. Bare dyrere. Der er dog Star Tours guider med - men jeg er jo alligevel elendig til at forstå svensk, så det er sikkert bedre med engelsktalende guider.
Efter maden gik vi en lille tur. Vi nåede nu ikke langt, for inde i en overdækket gyde, skulle manden lige købe et par nye løbebukser. Det blev det dog ikke til, for han blev fanget i en bod der sælger... netop... ture. Nu var parret jo fra nordjylland, og jeg tror de havde smugtrænet at prutte om prisen på Hjallerup marked. For vi blev enige om to ture, og prisen blev halveret i forhold til Star Tours. Så nu skal jeg på tur til øen, hvor James Bond besøgte "The man with the golden gun" samt på snorkletur til Bounty Island (hmm... i hvert fald hvis jeg overvinder min frygt for henholdsvis dybder og hovedet under vand - ellers bliver det en fantastisk fototur). Mere om det, når jeg når dertil.
Nu sidder jeg igen på terassen og hygger mig med bloggen, en kold øl og Pringles fra minibaren (ja, jeg flotter mig, og jeg er stolt af det). Regnen siler ned, kan jeg høre, men der er ikkefrisk luft med i kølvandet - det mærkes i hvert fald ikke endnu. Men jeg kan høre regnen ramme træer og vandet i poolen. Klokken er nu ca. midnat, og jeg må hellere komme ind og sove lidt, så jeg kan tjekke morgenmaden ud i morgen tidlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar