Guld til "de gamle"

Selvom kroppen virkelig kan mærke status "Old girl", så er det da en dejlig fornemmelse at have vundet guldmedalje.

Så er man blevet voksen...

...når man er til stævne som old girls.

Mæhæhæ

Så finder vi en anden at lege med...

Dette indlæg er dedikeret til mor og far. Jeg passer deres vovse, Quinto, imens de er på ferie. Det går ganske fint, og han opfører sig indtil videre eksemplarinsk. Jeg tror, det eneste han savner er lidt lyd i huset. Der er jo ikke andet snak, end når jeg taler til ham. Når jeg kommer hjem fra arbejde, opdager han det ikke før jeg roder med nøglerne i låsen. Så han slapper nok fint af i løbet af dagen.

Jeg har været en del ude at gå med ham, men først her til aften har vi mødt andre hunde. Ingen af dem synes at genkende ham, men jeg tror han har fået flere nye venner.

Først mødte vi en fin lille lys dame, som Quinto var helt betaget af. Vi holdt hundene i snor, for damens ejer mente, at hun nok ville stikke af ned til åen - et stykke fra, hvor vi var. Og jeg er sikker på, at Quinto ville have fulgt efter. Men de to legede perfekt til trods for snorene. Vi var slet ikke nødt til at vikle dem fra hinanden. Og damen hoppede og sprang hele tiden foran Quinto og gjorde sig til.

Efter en god legestund gik vi videre, men Quinto opdagede, at den lille dame havde fundet en ny legekammerat, og det var næsten umuligt at komme videre.

Men når nu den ene ikke må lege mere, så er det godt, man bare kan finde en anden. Der hoppede en fin sort vovse rundt løst, og Quinto satte farten ned, gik ned i knæ, og sneg sig mod den frie hund. Og da manden ville sætte den i snor, råbte jeg, at jeg også bare kunne sætte min fri. Og Quinto var i himlen. Selvom han løber rundt og rundt i haven hjemme og i sommerhuset, men aldrig har jeg set ham strække benene i den grad.

Men jeg havde ikke liiiiiiige set, at hundende nok ville elske at løbe gennem et stort vandhul inde på marken, hvor der tidligere har gået køer. Quinto elsker vand. Og de løb ikke kun igennem én gang, så han var gennemblødt af snask. Den anden hund tog sig også et par svømmeture i åen, når den lige skulle hvile lidt for Quintos jagt. For der ville Quinto altså ikke med ud. Jeg var ikke sikker på, at jeg kunne fange Quinto igen, men da han aldrig stikker af fra en legekammerat, så gik det overraskende nemt.

¨
Da der atter var faldet ro på og vi gik hjemad, opdagede vi på den anden side af åen to dådyr. Måske man kan få øje på de to hvide haler.

Hjemme igen gik vi ind gennem haven. Han satte sig lige så fint og ventede på, at jeg skulle fjerne snoren. Men nej - han skulle have en gang med vandslangen. Han blev forsøgt skyllet fra inderst til yderst, og terressen blev omdannet til en lille sø. Oghan kunne ikke stikke af. Han tog et par spurtrunder, da han endelig blev sat fri. Han er pænt færdig nu.

Fyraften

Så tror jeg ikke, jeg kan overtale mig selv til mere. Aldrig har jeg været så forberedt til gæster som nu. Hvis ikke det går nogenlunde smertefrit og med et minimum af røde kinder, så kommer jeg aldrig til at holde en smertefri fødselsdag. Jeg har endda øvet på desserten. Håber 3. gang er lykkes gang, for der er ikke mere chokolade til en 4. Men den hvide chokoladeskum står fint og trækker i køleskabet. Og den hjemmebagte lagkagebund ser også ud til at være lykkedes uden sort bund - omend den er en smule lav, så gruer lidt for at skulle skære den igennem. Men det skal også nok lykkes. Jeg har endda vejet ingredienser af til brødet, der skal startes umenneskeligt tidligt, så jeg er nok ikke helt vågen endnu, når jeg skal fylde i skålen. Det meste af hytten er også klar, kun entreen skal have en overhaling. Jeg glæder mig. Men nu vil jeg hoppe i kanen.

Tur på diget

I dag var jeg kun en kort tur i haven. For jeg ville besøge mor og far i sommerhuset. Vi har gået en god tur på diget ved Dalbybugten, hvor sommerhuset ligger. Jeg gik med hunden, og vi er super gode venner. Vi har også spillet Bezzervizzer. Jeg vandt det første spil, og blev overbevisende slået i det andet. Men det har været en dejlig dag alligevel.

Første forsøg med kompost

Så har jeg været i haven igen. Jeg tror jeg i dag har sat timerekord for 2012. Troede det ville blive dårligt vejr og frysende koldt. Men hvis man laver lidt, så går det fint. Jeg er nået meget i dag. Særligt en ting er jeg spændt på. Jeg har taget hul på komposten. Fandt noget hønsenet og siede det værste kvas fra, inden det skulle ud i jorden.



Jeg startede jo på jordbærrakken i går, og jeg kunne ikke helt holde mig væk. Jeg har gravet sidste års gangsti væk, og flyttet udløberne, som i går fik lov at stå, ind på en række. Måske er det et katastrofalt tidspunkt at gøre sådan noget på. Og så har jeg kultiveret et pænt læg kompost ned omkring planterne. Nu vil jeg ringe til mutter og høre, om jeg har lavet en brøler, og om det vil være godt eller skidt at vande de små flyttede stakler.

Drømme om jordbærbed

Nu har jeg påskeferie. Det har været en utrolig travl tid, så nogle fridage falder godt. Indtil frokost har jeg fedtet rundt hjemme og lavet ingenting, det var skønt. Ud på eftermiddagen tog jeg i haven uden helt at vide, hvor jeg skulle tage fat. Da jeg kom herover faldt valget på rækken med jordbær. Jeg tror det trænger til at blive forkælet. Jeg er lige blevet færdig med at håndluge. Imens har jeg drømt om en udvidelse. Det har hele tiden været planen. Men nu tror jeg, at jeg vil gå til det, som ned aspargesbedet. Jeg tror jeg minimerer altmuligtbedet ved siden af, og sætter en række jordbær mere - måske to. Og så en række fliser på hver side. Det tror jeg vil være perfekt. Om det bliver til noget, det vil foråret vise. For der er meget at tage fat på. Nu fryser jeg og vil vende næsen hjemad.

Foråret har holdt sit indtog

Så kan jeg også mærke, at set er forår. Og selv om jeg har været i haven i ny og næ, så er det først i dag der har føltes som om, at havesæsonen er begyndt. Nu skal der til at komme fart over feltet. Jeg har startet på at klargøre den del af vinkelbedet, som mor skAL hjælpe mig med at ommøbelere. Det går stille og roligt, men det er ikke svært at se, hvor langt man når. Nu vil jeg hjem og forspire lidt frø, og snart skal jeg have anskaffet læggekartofler. Det skønt at se foråret komme.

Tang og asparages

Efter en uges ferie tilbragt med oprydning, rengøring og surf i diverse online kirkebøger efter fjerne forfædre (ja, inspireret af "Ved du hverm du er?"), var det tæt på, at jeg lullede hen på sofaen endnu en dag.

Men efter en pludselig indskydelse, hoppede jeg i bilen og satte kursen mod Dalbybugten. Jeg har læst, at tang er godt jorddække i et aspargesbed, både for at begrænse ukrudt (for asparges kan ikke lide, at man luger for meget) - men også fordi asparages er en strandplante, og nyder godt af næringen fra tangen. Jeg har også læst, at vinter er et godt tidspunkt at samle frisk tang, fordi der ikke er meget frø i det.

Det var en rigtig dejlig køretur. Vejret var flot, og man får næsten helt forårsfornemmelser. Hvilket er lidt pudsigt, når det sneede for en uge siden.

Mor og far var ikke at se i sommerhuset, så jeg kørte næsten helt ned til stranden. De sorte plastiksække blev fundet frem og jeg fik mig lige et overblik over situationen. Først brugte jeg lidt tid på at gå lidt rundt og nyde stranden. For den er super smuk i øjeblikket, hvor vandet løber i de lange sprækker, hvor isen er ved at smelte.

Det var virkelig flot vejr med sol og skyfri himmel. Men også med temmelig meget vind, hvilket betød at det ikke var helt let at få tangen ned i sækkene. Den fløj ind i både øjne og mund. Men jeg fik da 4 halvt fyldte sække stoppet i bagagerummet.

På vej hjem blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var super godt med det våde tang i lukkede sække i bagagerummet i en længere periode. Så jeg kørte mod haven med det samme, og selvom asparagesbedet ikke er helt klart, så tømte jeg alle sækkene. Så må det blive fordelt bedre ved en senere lejlighed, når det sidste lille stykke er luget, og den anden flisegang er lagt.