Bare kald mig kæk. Jeg tog cyklen til Langeskov Planteskole, fordi lysten, og især nysgerrigheden, længe har luret. Jeg vidste at DMI havde varslet regnvejr, men hvornår har meterologerne sidst haft ret? Jeg pakkede dog regntøjet i tasken for en sikkerheds skyld. Afsted det gik. Havde undersøgt om der var en hyggelig vej jeg kunne cykle, men ikke rigtig. Så ud ad landevejen med lidt god musik i ørene. Og jeg kom også vel frem. Og jeg oste rundt for at se hvad de har. Jeg synes nu ikke de var billigere end andre steder inde i Odense, men udvalget var til at tage og føle på. Jeg fandt f.eks. længe søgte hindbær og så kunne jeg ikke stå for en lille busk boysenbær. Jeg betalte, snuppede en stor papkasse og fandt min cykel. Forede cykelkurven med pap og placerede planterne. Så var der kun at håbe på, at det improviserede vindskjold ville beskytte planterne på turen. Stolt af mig selv, vel bevidst om, at jeg er en smule komisk, begav jeg mig hjemad. Nu har jeg jo ikke taget tid på eventyret, men her ca. 500 m før den lille landevejsgrill der kigger mellem Marslev og Birkende begyndte regnen at styrte ned. Jeg har søgt ly under vejtræer på en privat vej, og er, bortset fra et par dryp, i tørvejr. Når jeg glemmer larmen fra de mange biler på landevejen, så er her virkelig hyggeligt - gid jeg havde medbragt frokost. Selv om tålmodigheden er ved at slippe op, og stenen jeg sidder på bare bliver hårdere og hårdere, så venter jeg nok lidt endnu, inden jeg overgiver mig til mit regntøj og cykler videre. Jeg har stadig ikke fortrudt min udflugt, spændende om jeg ændrer mening hvis jeg bliver nødt til at køre 12 km i regnvejr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar