torsdag den 8. august 2013

Taormina


Så kom vi endelig til en by med lidt butikker. Der er lidt af hvert. Lige fra souvenirbutikker til mærkevarebutikker. Vi syntes vi fik masser af tid - 2 timer - men de gik selvfølgelig meget hurtigere end vi havde regnet med. Vi nåede kun at gå op ad shoppinggaden, gennem byportene, og så til bussen. Og det var selvfølgelig fordi, vi var i mindst 15 butikker. Utroligt nok, har jeg intet købt. Men jeg forelskede mig i en lys lilla vendbar lædertaske. Den var så flot. Men det var prisen også. Jeg kæmpede mod impulskøbet, og kom ikke ud 1750,- fattigere. Men den var flot. Det vi så af byen var rigtig fint. Først gik vi af små stræder for at komme op til hovedgaden. Der var utrolig smukt. Selve hovedgaden var hyggelig, og hvis ikke det var fordi tiden ligepludselig var væk, så havde vi fundet du hyggeligt sted til henholdsvis kaffe og is. Men det er nu også fint nok, at vi skal tilbage. Trænger til at hoppe i poolen og slappe af. Vi har fået lovet, at vi bliver sat af først. Vi blev jo fragtet noget rundt i starten af turen, fordi vi blev hentet først, og derfor fik set en masse andre hoteller, hvor der også skulle samles deltagere op. Nu sidder vi i bussen og venter på dem som har tabt tidsfornemmelsen.

Ingen kommentarer: