Mit Instagram

onsdag den 18. september 2013

Kendissmil i lufthavnen og første møde med Istanbul

 
 
Tidligt op i morges. Jeg blev hentet af Dilek og hendes mand. Vi var i mere end god tid, og alligevel lykkedes det os at snakke løs foran Baresso, så en af os, jeg nævner ingen navne, men det var ikke mig, først købte sin kaffe i sidste øjeblik. Det resulterede i, at jeg måtte ud og købe nye pladsbilletter til toget til Kastrup. 1 Heldigvis var vi i så god tid, at vi stadig nåede check in til tiden, selvom vi måtte foretage et skifte på hovedbanegården.



2 Vi er 5 piger afsted. Helle er en gammel kollega, og Hanne, Gitte og Dilek er nuværende. Vi nåede godt nok check in til tiden, men nvi nåede lige at få sved på panden, da en af os ikke havde fået skrevet sit fulde efternavn ved bestilling af flybilletten. Og det betød, af navnet på billetten ikke stemte overens med navnet i passet. Men heldigvis har Kastrup noget vældig flinkt personale, så det hele faldt i hak, og vi kunne hoppe videre i systemet.


Jeg nåede også at blive helt befippet, da en ung mand i hvidt kokketøj smilte til mig, da vi gik forbi hinanden. Han så lidt bekendt ud, og jeg kom da også ret hurtigt i tanke om hvem han var. Nu har jeg slået ham op på nettet. Det var David Johansen, som var med i TV2-programmerne Cecilie og Madklubben. Se så fik man da lige et kendissmil med på rejsen.



Flyturen gik næsten smertefrit. Og maden var lækker og der var fri adgang til underholdningscenteret i hovedstøtten, med film, små spil og andre småting. Jeg nåede ikke andet, end at gætte en (middelsvær) sudoku med Hanne. Og flyveturen var kun næsten smertefri, fordi jeg ved indflyvningen til Istanbul fik så forfærdeligt ondt i mit ene øre. Jeg gik rundt som i en bobbel resten af dagen. Først her til aften er det bedret, og proppen er væk. Men jeg har stadig lidt ondt i både øre og hoved. Men mon ikke det har fortaget sig i morgen? Det er jeg sikker på.




Efter vi havde fået vores bagage fandt vi chaufføren, som skulle køre os de 30 km til hotellet. Turen gik helt fint, og den lille bus, eller store bil, passede os ganske glimrende, for vi kunne sidde og snakke, og samtidig kigge ud på byen.




Hotellet ligger lige midt i det hele – tæt på mange af de seværdigheder vi skal se. Men selvom der er midt i det hele, så er her ret roligt. Lige nu er der stort set ikke en lyd at høre, andet end mine taster og når de andre bladre i de mange mange magasiner, vi tilsammen har medbragt. Det er ret utroligt, at det lader sig gøre. Godt Dilek har haft dirigentstokken ved planlægningen. Hun har i hvert fald gjort det noget nær perfekt.



Selve hotellet består af flere bygninger. Receptionen er utrolig hyggelig, og der er pænt. Imens receptionisten checkede os ind, fik vi serveret lige et vi ønskede at drikke og vi kunne slænge os i fine stole.



Receptionisten gav os hver et fint kort, og tegnede ringe om de vigtigste ting i området (jeg kan slet ikke nænne at folde mit samme, men ellers er det ikke rigtig anvendeligt. Og han svarede beredvilligt på alle vores spørgsmål om banker, kiosker og restauranter. Vi fik også tilbudt en arrangeret tur, som indeholdt flere af de ting vi selv havde planlagt. Så vi slog til. Så det er godt, at vores aftalte plan er med forbehold for ændringer.



Vores lejlighed ligger rundt om to hjørner, og inde i noget der ligner en almindelig opgang. Vi blev vist rundt, og senere blev vores bagage bragt. Dejligt, når man ikke selv behøver at slæbe.



Lejligheden består af et værelse, et minikøkken og et toilet. Det er ikke i luksusstand, men er helt udmærket til os 5. Der er en dobbeltseng og 3 andre sovemuligheder. Det var egentlig ret nemt fordelt. Jeg fik den korteste seng – den er for kort – men det var den med den hårdeste madras, så jeg meldte mig frivilligt.



Udsigten er ganske flot. Vi kan godt nok se noget værre rod, men hvis vi i stedet for at kigge ned, kigger lige frem, har vi glimrende udsigt til havet. Og bedst som vi var ved at få etableret vores sovepladser, seljlede en skryder af et krydstogtskib forbi. Det bliver nemt at nyde udsigten.



Efter en times tid, hvor vi lige faldt ned og fik pakket lidt ud, gik vi ud for at hæve lira i en bankautomat, og for at finde noget at spise. Vi måtte konsultere kortet ind imellem, men vi fandt frem til det hele.



På vejen skulle vi forbi den store Ayasofia. Moskeen med det samme navn som vores hotel. Nu er det nok omvendt, men alligevel… Moskeen er på programmet i morgen. Vi skal ind og se den indefra, og jeg glæder mig. Faktisk bliver dagen i morgen ret spændende. Vi skal ikke ret langt omkring, men vi skal alligevel se en masse.




Dagen aktiviteter sluttede med lækker aftensmad, hvor vi fik en slags aflange kødboller af oksekød. En klassisk tyrkisk ret, köfte. Og inden vi gik tilbage til lejligheden, fik vi en kop aftenkaffe på hotellets meget hyggelige tagterrasse. Og så er vi fremme ved dagens slutning. Jeg skal vist også bladre lidt i et magasin, inden jeg skal have en rigtig god nats søvn. En spændende dag venter forude.

Ingen kommentarer: