Mit Instagram

onsdag den 21. oktober 2009

Tilbage på skolebænken


Tidligt op og til Kolding igen i dag. Må jo starte fra en ende af. Var ret spændt på, hvad det var jeg har kastet mig ud i nu. Og endelig var jeg fremme ved skolen - som i morgenens halvmørke så imponerende ud, i hvert fald udefra. Selvom jeg er vandt til store forhold fra uni, så var det alligevel med en vis ærefrygt jeg begyndte at bestige den store trappe ved hovedindgangen.
Det tog noget tid at finde frem til lokalet, hvor kurset starter med faget IT & Kommunikation. Men jeg fandt det og dagen begyndte stille og roligt.
I første pause snakkede jeg lidt med hende jeg sad ved siden af. Det viser sig, at hun har været til samtale i går, samme sted som jeg var. Så er verden lille! Og bedre blev det ikke, da vi fandt ud af, at vi har samme uddannelsesmæssige baggrund. Hun har bare taget hele sin i Århus. Der har jeg jo også læst et par år, uden at gøre uddannelsen færdig der. Vi havde gået på samme fag et semester - det skal dog tilføjes, at det var et meget stort hold, så ingen af os havde videre dårlig samvittighed over ikke at kende den anden.
Senere på dagen tjekkede jeg vores underviser på Facebook, efter han selv havde henledt vores opmærksomhed på hans firmas profil. Vi sidder alle med computere foran os. Det viser sig at han er online ven med min rigtig gode veninde Heidi, og jeg smsede hende straks, for at få stillet min nysgerrighed. Og tænk, makkeren viser sig at være en gammel bekendt fra Lolland. Ja tak. Tabte lige underkæben da jeg kom i tanke om alle de gange hun havde fortalt om sin ekskæreste med samme navn. Hun svarede straks min næste sms og bekræftede at det var samme ekskæreste. Okay - så er verden bare lille! Må indrømme, at det var lidt svært at følge med i udredningen af den tekniske opbygning af databaser i de minutter jeg smsede under bordet. Og jeg var da også lidt lost efterfølgende. Det gik dog ok i det efterfølgende gruppearbejde. Så ingen dårlig samvittighed der.
Jeg havde 10 minutter til at nå ned på stationen. At vente på en bænk på næste tog var ikke det der fristede allermest. Temmelig svedig hoppede jeg om bord. Toget var kun lige kørt, da jeg hørte 'nye rejsende' længere nede af gangen. O skræk og ve. Jeg havde glemt at stemple mit nye 10-turs kort. Bøde 600 kr. værsgo! Men DSB-manden var virkelig en af de flinke. Han må have set skrækken i mine øjne. Han ville ikke engang høre tale om at jeg skulle hoppe af og stemple i Middelfart - hvis nu toget kørte fra mig. Han klippede bare en lille frilant af med en lille saks og stemplede det med dato. Jeg var mere end almindelig heldig der! Og nu ankommer toget i Odense - ja, det tager jo lidt tid at smse lange indlæg til bloggen her - så afsted til nettet med den - og ud på cyklen med mig.
Mor og far. Hvis i læser dette, så håber jeg i havde en god rejse til Gran Canaria, at vejret er dejligt og at i nyder det...

Ingen kommentarer: