Den fulde tekst tekst kommer ikke i dag.
Vi sov til vi begge var klar til at starte dagen. Og vi blev hurtigt enige om at besøge en gammel sølvmine her i byen. For det regnede en del - og vi var vel i tørvejr i Samson Grube.
Her var de største og mest imponerende trækul, der ved hjælp af vand drev minens primitive elevatorer m.m.
Det var så smart. Tænk at have fundet på det!
Selvom mekanikken var smart, må der være gået mange liv til i minen, siden den startede i 1500-tallet. Både pga elevatoren, fugt og ulykker. Der var virkelig mørkbog trøstesløs, når elpæren blev slukket. Og jeg går ikke ud fra, at der var trukket strøm de 800 m. ned!
Vi kørte til den nærmeste by Braunlage for at spise frokost. Da vi snakkede om, hvad vi skulle bestille, bød en dansk mand ind med input til Helles valg. Han havde fået den samme, meget stærke pizza. Ret hurtigt efter blev Nr. 32 højt anbefalet af en dansk dame ved et 3. bord i restaurantens hjørne. Og parret ved et 4. bord brød ud i grin sammen med os allesammen. Personalet så meget undrende til
Vi var dumpet ned i en danskerlejr - men ingen af bordene kendte hinanden. Det var ret sjovt og pudsigt.
Helle og jeg havde begge bestilt vand til maden. Det dyreste vand vi nogensinde har drukket! Men det var nu et lækkert måltid alligevel.
På vej til Wernigerode slot.
På slottet i Wernigerode.
Udsigt fra slottet.
På vej mod handelsgaderne i Wernigerode.
Kageindkøb i Wernigerode.
En gammel kending i Wernigerode.
Trætte hjem på hotellet. Undskyld, pensionen. Vi har fladet ud resten af aftenen. Og falder vist i tidligt i søvn på skift!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar