Så nærmer endda en dag sig sin afslutning. Og endnu engang har Helle og jeg pakket den fuld af oplevelser - og trodset "regnen på Andreasbjerget". Og formiddagens oplevelse synes jeg fortjener et indlæg for sig selv.
Vi startede dagen med at brainstorme på et program der ikke ville betinge lange gåture - både fordi det regnede massivt her til morgen - men også fordi vi begge stadig er fysisk mærkede efter turen på Bloksbjerg. Av mine lægge.
Vi blev enige om en rute til os og 206eren, som igen ville tage os til forskellige oplevelser. Første oplevelse var Okertal-dæmningen. Google havde leveret en adresse, hvor man kunne sejle fra med et Cruise. Vi holdt muligheden åben. GPS-damen tog os igen til et sted "helt ude i skoven". Men det var Google skyld. 2. gang lykkens gang. Jeg var tæt på at køre ud på dæmningen - men kastede i stedet bilen ind på en p-plads lige ved siden af dæmningen. Og ud i regnen med os!
Fra "søsiden" buede dæmningen. Og vi kloge kvindfolk gættede løs på, hvorfor.
Lidt fakta omkring bygningsværket kunne vi også ret nemt finde. Herudover har jeg læst, at to byer blev oversvømmet, da dæmningen blev taget i brug. Forinden havde beboerne fået en ny by, de kunne slå sig ned i.
Regnvejr og skyer skabte dramatik og en udsigt, der virkelig var værd at betragte.
Både Helle og jeg var begejstrede for stedet. Og det skulle da forevige med diverse selfies.
Nede på den anden side af dæmningen var der ikke meget vand tilbage.
Og dæmningen
Og fra den "tørre" side af dæmningen får man indtryk af, at det er noget af en konstruktion.
Og fra modsat side kunne man tydeligt se, hvordan dæmningen bugter sig.
Og lidt længere henne, kunne vi nyde bjergskråningerne.
Og inden vi vendte tilbage til bilens side, måtte jeg knipse lidt flere billeder. På tilbageturen stoppede det med at regne. Skønt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar