torsdag den 19. april 2012
tirsdag den 17. april 2012
Så finder vi en anden at lege med...
Dette indlæg er dedikeret til mor og far. Jeg passer deres vovse, Quinto, imens de er på ferie. Det går ganske fint, og han opfører sig indtil videre eksemplarinsk. Jeg tror, det eneste han savner er lidt lyd i huset. Der er jo ikke andet snak, end når jeg taler til ham. Når jeg kommer hjem fra arbejde, opdager han det ikke før jeg roder med nøglerne i låsen. Så han slapper nok fint af i løbet af dagen.
Jeg har været en del ude at gå med ham, men først her til aften har vi mødt andre hunde. Ingen af dem synes at genkende ham, men jeg tror han har fået flere nye venner.
Først mødte vi en fin lille lys dame, som Quinto var helt betaget af. Vi holdt hundene i snor, for damens ejer mente, at hun nok ville stikke af ned til åen - et stykke fra, hvor vi var. Og jeg er sikker på, at Quinto ville have fulgt efter. Men de to legede perfekt til trods for snorene. Vi var slet ikke nødt til at vikle dem fra hinanden. Og damen hoppede og sprang hele tiden foran Quinto og gjorde sig til.
Efter en god legestund gik vi videre, men Quinto opdagede, at den lille dame havde fundet en ny legekammerat, og det var næsten umuligt at komme videre.
Men når nu den ene ikke må lege mere, så er det godt, man bare kan finde en anden. Der hoppede en fin sort vovse rundt løst, og Quinto satte farten ned, gik ned i knæ, og sneg sig mod den frie hund. Og da manden ville sætte den i snor, råbte jeg, at jeg også bare kunne sætte min fri. Og Quinto var i himlen. Selvom han løber rundt og rundt i haven hjemme og i sommerhuset, men aldrig har jeg set ham strække benene i den grad.
Men jeg havde ikke liiiiiiige set, at hundende nok ville elske at løbe gennem et stort vandhul inde på marken, hvor der tidligere har gået køer. Quinto elsker vand. Og de løb ikke kun igennem én gang, så han var gennemblødt af snask. Den anden hund tog sig også et par svømmeture i åen, når den lige skulle hvile lidt for Quintos jagt. For der ville Quinto altså ikke med ud. Jeg var ikke sikker på, at jeg kunne fange Quinto igen, men da han aldrig stikker af fra en legekammerat, så gik det overraskende nemt.
¨
Da der atter var faldet ro på og vi gik hjemad, opdagede vi på den anden side af åen to dådyr. Måske man kan få øje på de to hvide haler.
Hjemme igen gik vi ind gennem haven. Han satte sig lige så fint og ventede på, at jeg skulle fjerne snoren. Men nej - han skulle have en gang med vandslangen. Han blev forsøgt skyllet fra inderst til yderst, og terressen blev omdannet til en lille sø. Oghan kunne ikke stikke af. Han tog et par spurtrunder, da han endelig blev sat fri. Han er pænt færdig nu.
Jeg har været en del ude at gå med ham, men først her til aften har vi mødt andre hunde. Ingen af dem synes at genkende ham, men jeg tror han har fået flere nye venner.
Først mødte vi en fin lille lys dame, som Quinto var helt betaget af. Vi holdt hundene i snor, for damens ejer mente, at hun nok ville stikke af ned til åen - et stykke fra, hvor vi var. Og jeg er sikker på, at Quinto ville have fulgt efter. Men de to legede perfekt til trods for snorene. Vi var slet ikke nødt til at vikle dem fra hinanden. Og damen hoppede og sprang hele tiden foran Quinto og gjorde sig til.
Efter en god legestund gik vi videre, men Quinto opdagede, at den lille dame havde fundet en ny legekammerat, og det var næsten umuligt at komme videre.
Men når nu den ene ikke må lege mere, så er det godt, man bare kan finde en anden. Der hoppede en fin sort vovse rundt løst, og Quinto satte farten ned, gik ned i knæ, og sneg sig mod den frie hund. Og da manden ville sætte den i snor, råbte jeg, at jeg også bare kunne sætte min fri. Og Quinto var i himlen. Selvom han løber rundt og rundt i haven hjemme og i sommerhuset, men aldrig har jeg set ham strække benene i den grad.
Men jeg havde ikke liiiiiiige set, at hundende nok ville elske at løbe gennem et stort vandhul inde på marken, hvor der tidligere har gået køer. Quinto elsker vand. Og de løb ikke kun igennem én gang, så han var gennemblødt af snask. Den anden hund tog sig også et par svømmeture i åen, når den lige skulle hvile lidt for Quintos jagt. For der ville Quinto altså ikke med ud. Jeg var ikke sikker på, at jeg kunne fange Quinto igen, men da han aldrig stikker af fra en legekammerat, så gik det overraskende nemt.
Da der atter var faldet ro på og vi gik hjemad, opdagede vi på den anden side af åen to dådyr. Måske man kan få øje på de to hvide haler.
Hjemme igen gik vi ind gennem haven. Han satte sig lige så fint og ventede på, at jeg skulle fjerne snoren. Men nej - han skulle have en gang med vandslangen. Han blev forsøgt skyllet fra inderst til yderst, og terressen blev omdannet til en lille sø. Oghan kunne ikke stikke af. Han tog et par spurtrunder, da han endelig blev sat fri. Han er pænt færdig nu.
lørdag den 14. april 2012
Fyraften
Så tror jeg ikke, jeg kan overtale mig selv til mere. Aldrig har jeg været så forberedt til gæster som nu. Hvis ikke det går nogenlunde smertefrit og med et minimum af røde kinder, så kommer jeg aldrig til at holde en smertefri fødselsdag. Jeg har endda øvet på desserten. Håber 3. gang er lykkes gang, for der er ikke mere chokolade til en 4. Men den hvide chokoladeskum står fint og trækker i køleskabet. Og den hjemmebagte lagkagebund ser også ud til at være lykkedes uden sort bund - omend den er en smule lav, så gruer lidt for at skulle skære den igennem. Men det skal også nok lykkes. Jeg har endda vejet ingredienser af til brødet, der skal startes umenneskeligt tidligt, så jeg er nok ikke helt vågen endnu, når jeg skal fylde i skålen. Det meste af hytten er også klar, kun entreen skal have en overhaling. Jeg glæder mig. Men nu vil jeg hoppe i kanen.
søndag den 8. april 2012
Tur på diget
I dag var jeg kun en kort tur i haven. For jeg ville besøge mor og far i sommerhuset. Vi har gået en god tur på diget ved Dalbybugten, hvor sommerhuset ligger. Jeg gik med hunden, og vi er super gode venner. Vi har også spillet Bezzervizzer. Jeg vandt det første spil, og blev overbevisende slået i det andet. Men det har været en dejlig dag alligevel.
onsdag den 4. april 2012
Første forsøg med kompost
Så har jeg været i haven igen. Jeg tror jeg i dag har sat timerekord for 2012. Troede det ville blive dårligt vejr og frysende koldt. Men hvis man laver lidt, så går det fint. Jeg er nået meget i dag. Særligt en ting er jeg spændt på. Jeg har taget hul på komposten. Fandt noget hønsenet og siede det værste kvas fra, inden det skulle ud i jorden.
Jeg startede jo på jordbærrakken i går, og jeg kunne ikke helt holde mig væk. Jeg har gravet sidste års gangsti væk, og flyttet udløberne, som i går fik lov at stå, ind på en række. Måske er det et katastrofalt tidspunkt at gøre sådan noget på. Og så har jeg kultiveret et pænt læg kompost ned omkring planterne. Nu vil jeg ringe til mutter og høre, om jeg har lavet en brøler, og om det vil være godt eller skidt at vande de små flyttede stakler.
Jeg startede jo på jordbærrakken i går, og jeg kunne ikke helt holde mig væk. Jeg har gravet sidste års gangsti væk, og flyttet udløberne, som i går fik lov at stå, ind på en række. Måske er det et katastrofalt tidspunkt at gøre sådan noget på. Og så har jeg kultiveret et pænt læg kompost ned omkring planterne. Nu vil jeg ringe til mutter og høre, om jeg har lavet en brøler, og om det vil være godt eller skidt at vande de små flyttede stakler.
mandag den 2. april 2012
Drømme om jordbærbed
Nu har jeg påskeferie. Det har været en utrolig travl tid, så nogle fridage falder godt. Indtil frokost har jeg fedtet rundt hjemme og lavet ingenting, det var skønt. Ud på eftermiddagen tog jeg i haven uden helt at vide, hvor jeg skulle tage fat. Da jeg kom herover faldt valget på rækken med jordbær. Jeg tror det trænger til at blive forkælet. Jeg er lige blevet færdig med at håndluge. Imens har jeg drømt om en udvidelse. Det har hele tiden været planen. Men nu tror jeg, at jeg vil gå til det, som ned aspargesbedet. Jeg tror jeg minimerer altmuligtbedet ved siden af, og sætter en række jordbær mere - måske to. Og så en række fliser på hver side. Det tror jeg vil være perfekt. Om det bliver til noget, det vil foråret vise. For der er meget at tage fat på. Nu fryser jeg og vil vende næsen hjemad.
lørdag den 17. marts 2012
Foråret har holdt sit indtog
Så kan jeg også mærke, at set er forår. Og selv om jeg har været i haven i ny og næ, så er det først i dag der har føltes som om, at havesæsonen er begyndt. Nu skal der til at komme fart over feltet. Jeg har startet på at klargøre den del af vinkelbedet, som mor skAL hjælpe mig med at ommøbelere. Det går stille og roligt, men det er ikke svært at se, hvor langt man når. Nu vil jeg hjem og forspire lidt frø, og snart skal jeg have anskaffet læggekartofler. Det skønt at se foråret komme.
søndag den 19. februar 2012
Tang og asparages
Efter en uges ferie tilbragt med oprydning, rengøring og surf i diverse online kirkebøger efter fjerne forfædre (ja, inspireret af "Ved du hverm du er?"), var det tæt på, at jeg lullede hen på sofaen endnu en dag.
Men efter en pludselig indskydelse, hoppede jeg i bilen og satte kursen mod Dalbybugten. Jeg har læst, at tang er godt jorddække i et aspargesbed, både for at begrænse ukrudt (for asparges kan ikke lide, at man luger for meget) - men også fordi asparages er en strandplante, og nyder godt af næringen fra tangen. Jeg har også læst, at vinter er et godt tidspunkt at samle frisk tang, fordi der ikke er meget frø i det.
Det var en rigtig dejlig køretur. Vejret var flot, og man får næsten helt forårsfornemmelser. Hvilket er lidt pudsigt, når det sneede for en uge siden.
Mor og far var ikke at se i sommerhuset, så jeg kørte næsten helt ned til stranden. De sorte plastiksække blev fundet frem og jeg fik mig lige et overblik over situationen. Først brugte jeg lidt tid på at gå lidt rundt og nyde stranden. For den er super smuk i øjeblikket, hvor vandet løber i de lange sprækker, hvor isen er ved at smelte.
Det var virkelig flot vejr med sol og skyfri himmel. Men også med temmelig meget vind, hvilket betød at det ikke var helt let at få tangen ned i sækkene. Den fløj ind i både øjne og mund. Men jeg fik da 4 halvt fyldte sække stoppet i bagagerummet.
På vej hjem blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var super godt med det våde tang i lukkede sække i bagagerummet i en længere periode. Så jeg kørte mod haven med det samme, og selvom asparagesbedet ikke er helt klart, så tømte jeg alle sækkene. Så må det blive fordelt bedre ved en senere lejlighed, når det sidste lille stykke er luget, og den anden flisegang er lagt.
Men efter en pludselig indskydelse, hoppede jeg i bilen og satte kursen mod Dalbybugten. Jeg har læst, at tang er godt jorddække i et aspargesbed, både for at begrænse ukrudt (for asparges kan ikke lide, at man luger for meget) - men også fordi asparages er en strandplante, og nyder godt af næringen fra tangen. Jeg har også læst, at vinter er et godt tidspunkt at samle frisk tang, fordi der ikke er meget frø i det.
Det var en rigtig dejlig køretur. Vejret var flot, og man får næsten helt forårsfornemmelser. Hvilket er lidt pudsigt, når det sneede for en uge siden.
Mor og far var ikke at se i sommerhuset, så jeg kørte næsten helt ned til stranden. De sorte plastiksække blev fundet frem og jeg fik mig lige et overblik over situationen. Først brugte jeg lidt tid på at gå lidt rundt og nyde stranden. For den er super smuk i øjeblikket, hvor vandet løber i de lange sprækker, hvor isen er ved at smelte.
Det var virkelig flot vejr med sol og skyfri himmel. Men også med temmelig meget vind, hvilket betød at det ikke var helt let at få tangen ned i sækkene. Den fløj ind i både øjne og mund. Men jeg fik da 4 halvt fyldte sække stoppet i bagagerummet.
På vej hjem blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var super godt med det våde tang i lukkede sække i bagagerummet i en længere periode. Så jeg kørte mod haven med det samme, og selvom asparagesbedet ikke er helt klart, så tømte jeg alle sækkene. Så må det blive fordelt bedre ved en senere lejlighed, når det sidste lille stykke er luget, og den anden flisegang er lagt.
tirsdag den 7. februar 2012
Kongelig tirsdag
Mor og jeg var på kongeligt eventyr i staden. Jeg havde taget fri fra arbejde, for jeg har rigeligt med flex på kontoen.
Det blev en fantastisk tur. Både hyggelig og spændende. Og en rigtig tøsetur. Vi skulle se skatkammer med kronjuveler og dronningens kjoler. Så mod København det gik i min lille 206er.
Vi kørte direkte (næsten) til en ledig P-plads langs Grønningen. Herfra tænkte vi at tage S-toget fra Østerport til Nørreport, indtil vi lige tænkte tanken, at der var tale om en strækning på mindre end 1½ km - så vi gik i stedet. Det betød, at vi kom igennem Kongens Have/Rosenborg Slotshave. Der var så smukt med hvid sne og legende børn.
Rosenborg blev en noget kold fornøjelse. Det er ikke varmeregningen, der slår bunden ud af Rosenborgs pengekasse. Men der var masser af sjove ting at se på. Tænk alt det krims-krams, der er kommet diverse konger og dronninger i besiddelse! Det ene kammer/kabinet tog det andet. Men der er et par stykker, der var særligt mindeværdige. Christian d.4s skrivekammer, et toilet tapetseret med håndmalede kakler, spejlkapinettet, porcelænskabinet og ikke mindst riddersalen på 3. sal. Her stod tronstole (den ene i sølv, hvis jeg husker ret) og de 3 løver fra våbenskjoldet, foruden særdeles detaljerige tapeter på væggene.
Men særligt imponerende var Christian d. 4s krone, som består af flere kg guld og 1000vis af ædelstene. Der er figurer i emalje og små våbenskjold, der kunne klipses af og på på kronens inderside, afhængig af, hvilke lande og områder, som kongen løbende vandt og tabte. Man kunne se på den i timevis, tror jeg, der er så mange detaljer. En lille stige gav én mulighed for at se kronen inderside ovenfra.
Kronjuvelerne består af 4 sammensatte garniturer. Kun 3 af dem var "hjemme", da Dronningen havde brug for det ene. Tæt på var ædelstenene meget store, og gav smykkerne et let groft udseende. Vi er slet ikke vandt til, at se så store ædelstene.
Vi havde brugt nogle timer på Rosenborg, og vi skulle jo også nå Dronningens kjoler på Amalienborg, inden museet lukkede. Så vi hastede videre fra det kolde slot ud i den ekstremt kolde københavnerluft. Vi gik mod Kultorvet og Rundetårn, og fandt en sandwich på vejen. Vi fik lige siddet ned, imes vi spiste. Videre ad Strøget til Nytorv og Bredgade og frem til slotspladsen. Efter en kort fotosession foran indgangen (vi skulle da lige lave et billede med både mor og datter) hoppede vi ind i varmen.
Vi fandt frem til kjolerne. De var smukke, men på en måde mere almindelige end forestillet. Men det var indtil vi kom til at tænke på, at når vi ser Dronningen i kjolerne på fjernsynet, så er de altid pyntet med smykker og ordener. Vi kom til at tænke på det, da vi undrede os over, hvordan Dronningen tilsyneladende ofte fik kjolerne forrevet. Men det var selvfølgelig huller efter nålene i de smykker og ordener, som Dronningen bærer. Jeg tror jeg fandt den blå kjole med den sorte top allersmukkest.
Vi nåede desværre ikke at stå og glane i det sidste rum med kjoler. Uden at have snakket om det, troede vi vist begge, at der kun var ét rum med kjoler. Men selvom vi stod længe i det første rum, og vi derved gik noget glip af det sidste, så var det spændende at kunne se detaljerne på flere af de kjoler, man kan huske Dronningen har båret.
Da vi var blevet gennet ud fra Amalienborgmuseet, efter at have købt et postkort og et hæfte med udstillingens kjoler, faldt vi nærmest over vagtskiftet.
Vores sidste oplevelse i København inden hjemturen, var et stop i Lagkagehuset. Vi fik en dejlig varm kop kaffe (jeg tror min krop på det tidspunkt var en kæmpe istap - min egen fejl) og et lækkert stykke jordbær/rabarberkage. Vi skrev også postkortet fra Amalienborg, forestillende et stykke porcelæn i Flora Danica (stellet vi havde set i porcelænskabinettet på Rosenborg). Postkortet var til farmor og farfar. Det blev sendt fra Østerport, inden vi trippede tilbage til bilen på Grønningen (var der nogen der sagde Matador?).
Sidste stop på turen hjem var Burger King, hvor vi fik en fyldt energidepoterne op inden det stræk hjem.
Det blev en fantastisk tur. Både hyggelig og spændende. Og en rigtig tøsetur. Vi skulle se skatkammer med kronjuveler og dronningens kjoler. Så mod København det gik i min lille 206er.
Vi kørte direkte (næsten) til en ledig P-plads langs Grønningen. Herfra tænkte vi at tage S-toget fra Østerport til Nørreport, indtil vi lige tænkte tanken, at der var tale om en strækning på mindre end 1½ km - så vi gik i stedet. Det betød, at vi kom igennem Kongens Have/Rosenborg Slotshave. Der var så smukt med hvid sne og legende børn.
Rosenborg blev en noget kold fornøjelse. Det er ikke varmeregningen, der slår bunden ud af Rosenborgs pengekasse. Men der var masser af sjove ting at se på. Tænk alt det krims-krams, der er kommet diverse konger og dronninger i besiddelse! Det ene kammer/kabinet tog det andet. Men der er et par stykker, der var særligt mindeværdige. Christian d.4s skrivekammer, et toilet tapetseret med håndmalede kakler, spejlkapinettet, porcelænskabinet og ikke mindst riddersalen på 3. sal. Her stod tronstole (den ene i sølv, hvis jeg husker ret) og de 3 løver fra våbenskjoldet, foruden særdeles detaljerige tapeter på væggene.
Vi besøgte skatkammeret i kælderen. Uden for indgangen gik to soldater vagt. Var vi alene i et rum, sneg der sig (næsten) ubemærket en medarbejder ind, der lige skulle tjekke et eller andet. Særligt opmærksomme var de i de tre "rigtige" skatkamre, hvor bl.a. kongekroner og kronjuveler var udstillet. Her var blandt andet dåbssættet, der anvendes når prinser og prinsesser døbes. Det skal snart i brug igen.
Men særligt imponerende var Christian d. 4s krone, som består af flere kg guld og 1000vis af ædelstene. Der er figurer i emalje og små våbenskjold, der kunne klipses af og på på kronens inderside, afhængig af, hvilke lande og områder, som kongen løbende vandt og tabte. Man kunne se på den i timevis, tror jeg, der er så mange detaljer. En lille stige gav én mulighed for at se kronen inderside ovenfra.
Kronjuvelerne består af 4 sammensatte garniturer. Kun 3 af dem var "hjemme", da Dronningen havde brug for det ene. Tæt på var ædelstenene meget store, og gav smykkerne et let groft udseende. Vi er slet ikke vandt til, at se så store ædelstene.
Vi havde brugt nogle timer på Rosenborg, og vi skulle jo også nå Dronningens kjoler på Amalienborg, inden museet lukkede. Så vi hastede videre fra det kolde slot ud i den ekstremt kolde københavnerluft. Vi gik mod Kultorvet og Rundetårn, og fandt en sandwich på vejen. Vi fik lige siddet ned, imes vi spiste. Videre ad Strøget til Nytorv og Bredgade og frem til slotspladsen. Efter en kort fotosession foran indgangen (vi skulle da lige lave et billede med både mor og datter) hoppede vi ind i varmen.
Vi fandt frem til kjolerne. De var smukke, men på en måde mere almindelige end forestillet. Men det var indtil vi kom til at tænke på, at når vi ser Dronningen i kjolerne på fjernsynet, så er de altid pyntet med smykker og ordener. Vi kom til at tænke på det, da vi undrede os over, hvordan Dronningen tilsyneladende ofte fik kjolerne forrevet. Men det var selvfølgelig huller efter nålene i de smykker og ordener, som Dronningen bærer. Jeg tror jeg fandt den blå kjole med den sorte top allersmukkest.
Vi nåede desværre ikke at stå og glane i det sidste rum med kjoler. Uden at have snakket om det, troede vi vist begge, at der kun var ét rum med kjoler. Men selvom vi stod længe i det første rum, og vi derved gik noget glip af det sidste, så var det spændende at kunne se detaljerne på flere af de kjoler, man kan huske Dronningen har båret.
Da vi var blevet gennet ud fra Amalienborgmuseet, efter at have købt et postkort og et hæfte med udstillingens kjoler, faldt vi nærmest over vagtskiftet.
Vores sidste oplevelse i København inden hjemturen, var et stop i Lagkagehuset. Vi fik en dejlig varm kop kaffe (jeg tror min krop på det tidspunkt var en kæmpe istap - min egen fejl) og et lækkert stykke jordbær/rabarberkage. Vi skrev også postkortet fra Amalienborg, forestillende et stykke porcelæn i Flora Danica (stellet vi havde set i porcelænskabinettet på Rosenborg). Postkortet var til farmor og farfar. Det blev sendt fra Østerport, inden vi trippede tilbage til bilen på Grønningen (var der nogen der sagde Matador?).
Sidste stop på turen hjem var Burger King, hvor vi fik en fyldt energidepoterne op inden det stræk hjem.
lørdag den 4. februar 2012
Vinter i haven
Så blev det alligevel vinter. Og om vinteren er der kun én ting, jeg skal holde øje med i haven. Og det er drivhuset. Det ser så fint ud, når det står med et tykt lag sne på taget. Men det er ikke super robust, for det er lavet af gamle vinduer, der er sømmet sammen. Og det har vist stået en del år efterhånden, og virker noget hjemmelavet. Jeg bliver nødt til at fjerne sneen fra taget, så det ikke braser sammen under vægten, og så ruderne ikke revner.
Jeg ville lige hoppe på cyklen, og smutte en tur derovre. Solen skinnede, og selvom det var koldt, er der rigtig smukt udenfor. Da min cykelnøgle åbenbart var blevet bøjet temmelig meget, forsøgte jeg at rette den ud. Knæk! Både nøgle og negl brækkede. Total Skipper Skræk. Og ekstranøglerne virker ikke. Det er muligvis ekstranøgler til en anden lås, så nu står cyklen og kukkelurer, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal greje det. Men det finder jeg nok ud af.
Det ødelagde nu ikke den gode oplevelse i det flotte vejr, for jeg gik bare i haven. Og da jeg kom frem var der masser at nyde. Hele havekolonien blev lyst op af det lette snelag.
Jeg fandt løvriven, og fik fejet det smukke snetag af drivhuset. Det var en udfordring, da jeg på den ene side fik en skarp, men velkommen, sol lige i øjnene, og løvriven hele tiden hang fast i samlingerne. Men resultatet blev som ønsket.
Og så var jeg selvfølgelig også rundt og kigge i hjørnerne, inden jeg vendte næsen hjemad igen. For de visne blomsterstande var værter for et utal af små puder af fin og let sne, der glimtede i solen.
Jeg ville lige hoppe på cyklen, og smutte en tur derovre. Solen skinnede, og selvom det var koldt, er der rigtig smukt udenfor. Da min cykelnøgle åbenbart var blevet bøjet temmelig meget, forsøgte jeg at rette den ud. Knæk! Både nøgle og negl brækkede. Total Skipper Skræk. Og ekstranøglerne virker ikke. Det er muligvis ekstranøgler til en anden lås, så nu står cyklen og kukkelurer, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal greje det. Men det finder jeg nok ud af.
Det ødelagde nu ikke den gode oplevelse i det flotte vejr, for jeg gik bare i haven. Og da jeg kom frem var der masser at nyde. Hele havekolonien blev lyst op af det lette snelag.
Jeg fandt løvriven, og fik fejet det smukke snetag af drivhuset. Det var en udfordring, da jeg på den ene side fik en skarp, men velkommen, sol lige i øjnene, og løvriven hele tiden hang fast i samlingerne. Men resultatet blev som ønsket.
Og så var jeg selvfølgelig også rundt og kigge i hjørnerne, inden jeg vendte næsen hjemad igen. For de visne blomsterstande var værter for et utal af små puder af fin og let sne, der glimtede i solen.
Abonner på:
Opslag (Atom)