Gang i pedalerne - mandag del 1

Her til morgen sov vi lidt længere. Og det var dejligt. Men kroppene er stadig ømme - og det er lidt en udfordring at gå ned ad trapper. Men frem kommer vi. Morgenmad og spinning venter forude.

Det er en fin morgenbuffet. Og det et hyggelige omgivelser. Men det er godt, at jeg har Karina fugleskræmmer med. Ikke at de lytter overhovedet. Dybest set er gråspurvene jo søde nok. Men jeg er jo ikke tosset med, at der hopper fugle rundt om mine fødder.

Efter morgenmaden skulle vi spinne. Dejligt med en aktivitet, som kroppen kender og er vant til. Ikke alle har det på samme måde. Mange har ikke rigtig givet sig i kast med spinning tidligere - eller havde trælse oplevelser med i bagagen.

Det lyder dog som om, at de fleste overlevede. Og nogle var endda positive. Karina og jeg gav den gas.

Bagefter fortsatte vi en ny tradition med at svømme en lille smule efter en træning. Det er så lækkert at blive kølet ned, når det hele er overstået.

Et hurtigt smut forbi lejligheden med vores pak, og så hurtigt videre til cykeludlejningen. Charlotte og Stime sagde, at vi ikke behøvede dagens mountainbike-intro, for det gik jo fint sidste år. Men vi ville gerne ud at cykle - fordi det er sjovt.

Og faktisk ikke kun sjovt. Lanzarote har en helt særlig skønhed. En ret gold natur, hvor de alligevel formår at etablere marker - hvor fugten kommer fra nattedisen. Det var vi lige ude at få en forsmag på, inden vi skal på den "rigtige" mountainbike-tur senere på ugen.

Resten af deltagerne havde ret hurtigt fået nok, og vendte tilbage til LaSantaSport. Men vi havde booket cyklerne fra 12-15, så Karina og jeg besluttede ret hurtigt at fortsætte lidt. Så længe vi kun kørte ligeud, kunne vi jo sagtens finde hjem.

Da vi snakkede om at vende om, ville jeg gerne liiiige op på toppen aff bakken. Det kunne jo være, at der gemte sig en fantastisk udsigt jeg kunne tage billeder af. Men ak og ve. Min kæde knækkede på vej op af det sidste stejle stykke. Og så glemte jeg alt om udsigten et par meter længere fremme.

Gode råd var dyre. Hvad gør man. Vores instruktør svarede ikke på telefonen, så vi måtte vel gå hjem.

Hvide LaSantaSport så pludselig ud til at være meget langt ude i horisonten. Jeg sagde til Karina, at hun godt måtte køre hjem. Der var ingen grund til, at det skulle gå ud over os begge. Men hun kunne ikke finde på st lade mig i stikken - og det vidste jeg jo egentlig godt.

Men man er vel ikke dum. Jeg kom i tanke om, at det faktisk havde været op ad bakke hele vejen. Og der var dybest ikke grund til en cykelkæde, når der skulle cykles nedad. Først bandt jeg kæden rundt om styret. Men der var meget ujævnt, og på vej ned ad den første stejle bakke, faldt kæden af. Det var vist heller ikke så smart i forhold til ridser. Så min vanddunk blev ofret. Her kunne den fint ligge hjem. Så gik det hu, hej, vilde dyr. Nogle af bakkerne gik det nok lidt rigeligt stærkt nedad. Men jeg tænkte, jo længere jeg kommer, jo mindre behøver vi at gå. Og fantastisk, som Karina jo er, skubbede hun mig der, hvor det gik ligeud. Så vi gik faktisk kun de sidste par 100 m ind på LaSantaSport. Der kan man tale om held i uheld. Og vandunket blev erstattet af venlige cykeldrenge, der var taknemmelige over, at vi ikke bare havde ladet kæden ligge. Vi fik også et kort med telefonnumre, så vi vil kunne ringe efter hjælp næste gang, hvis uheldet er ude.

Hjemme fik vi frokost, og vi slanger os nu ved poolen, indtil vi skal til en af Charlottes psykotimer om et par timer. Og nu skal vi en tur i det blå kølige vand. Livet er dejligt.

Aqualon 2018 - søndag del 2

Så er udstyret lagt klar til eftermiddagens aqualon. Egentlig tosset at gøre det så minutiøst, for selvom det var på tid, oplevede jeg det ikke som en konkurrence. Vi skulle svømme 200 m og løbe 3 km. I sammenligning med sidste år, var vi mange deltagere. 15-17 stk seje kvindfolk. 3 gange så mange som sidste år. Her på vej i vandet, og klar.

Tættest på kameraet svømmer jeg. Jeg er virkelig ikke en hurtig svømmer - men det gik fint.

Kameraet har ingen nåde. De fleste af billederne med mig på, ser jeg lille og tæt ud. Derfor må det her på bloggen, da jeg ligner en nogenlunde fit deltager (det ER løb - ved det nok mere ligner kapgang - men der er heller ikke vanvittigt meget at give af).

Karina både svømmer og løber hurtigere en mig. Og da jeg ved at mor Hanne også kigger med, skal hun ikke snydes for målfoto. Karina løber i mål, imens jeg stadig knokler løs ude på ruten.

Jeg var langt bagefter Sigrid. Og havde egentlig droppet at hente hende. Kunne se hende, men tænkte der var for langt. Jeg var kommet godt i gang, og sprang min planlagte pause over. Hun havde dog holdt nogle pauser til sidst. Så da vmjeg drejede ind på atletikbanen var hun vel 75 m foran mig. Jeg planlagde hurtigt at hente hende inden for de næste 200 m. Der var åbenbart energi at give af, for det var ikke noget problem at sætte tempo, og jeg kom langt hurtigere op ved siden af hende. Hun smilede da jeg løb forbi, og kom med et opmuntrende tilråb, og jeg besluttede hurtigt at hun skulle med mig. Så med lidt ekstra opmuntringer til gengæld, løb vi de sidste 200 m sammen, og kom glade i mål.

Der kom et par løbere og gå-pigerne i mål efter mig. De fik alle selskab rundt på de sidste små 400 m. så alle klarede det i fin stil.

Og et holdbillede skal der til.

Vi fortsatte op til hyggepoolen, for lige at køle af. Men kun en runde. Vi havde lidt travlt, for Stine skulle holde sit madoplæg. Så vi skyndte os under bruseren og nåede det hele.

Aftensmaden blev indtaget i poolbaren, hvor vi havde bestilt borde. Vi valgte omeletter - og Karina var sød at dele sine pommes frites.

Bagefter blev vi overtalt til en tur i Sportsbaren. Karina elsker Strawberry daquiry. Og den skulle jeg da også smage. Den var sød og lækker.

Vi besluttede, at vi i morgen springer laguneturen over. Vi har allerede lavet så meget, så vi synes vi har fortjent at sove lidt længe.  Og jeg glæder mig.

Svøm og dans - søndag del 1

Så startede søndagen med en gåtur rundt om lagunen. Vi var enige om, at siden vi skal "hygge" med en aqualon senere, så var det ikke nødvendigt med morgenløbetur også. Sig lige det en gang mere til Karina. En nævner "Skal vi lunte lidt" - og så var det lidt som om "Så du røgen". Hun har ondt i kroppen og krudt i numsen. Men jeg holdt mig selv og mine trætte øjne til planen.Efter morgenmaden hoppede vi i badedragten og svømmetrænede. Jeg var "rykket op" fra begynderne. Jeg mangler dog stadig at lære at træde vande - det er jeg en klovn til - så jeg var vist kun på visit hos de let øvede. Vi endte med at svømme 1km. Og endda på en bane som ikke var en yderbane - så ingen pauser andet end for hver 50 m. Synes stadig 50 m er langt! Men jeg er ret stolt. Karina ser til gengæld ud til at have rimelig let ved svømningen. Det er så sejt, dem der kan.

Ikke at jeg var meget for at stoppe før tid - men vi har jo aftalt at prøve lidt forskelligt af LaSantas hold. Og vi har ikke rigtig haft tid til det. Så vi sluttede svømningen lidt før, og skyndte os til Ballroom Fitness. Kristine, svømning og dans. Hvem skulle nogensinde have troet det. Men sjovt var det. Og jeg plejer at elske at se tango i Vild med dans. Og det var da også den sjoveste at danse. Det var ikke dans med partner - men blot serier med grundtrinene. Hvis vi havde sådan et hold i Fitness.dk, så tror jeg egentlig, at jeg godt kunne finde på at være med der. Her følte jeg mig kun lidt dum - selvom jeg egentlig rodede godt og grundigt rundt i det hele. Men instruktøren var glad og god, så det blev en virkelig sjov oplevelse.

Men ak. Nu er vi trætte - og holder pause på altanen indtil i eftermiddag og aqualon. Her er lidt overskyet, så det er ikke sikkert vi lægger os ved hyggepoolen i dag. Men jeg får vist også rigeligt med vand i forvejen.

Svømning, psykotræning og aftenhygge - lørdag del 2

Efter dagens første psykotræning (=mega-hård træning), lagde vi os tilrette på solsengene ved "hyggepoolen".  Dejligt med lidt afslapning. Men allerede efter en times tid, trodsede jeg over til svømmetræning, som jeg jo var så begejstret for sidste år. Karina blev liggende ved poolen, og savnede vist Helles selskab. Helle, vores skønne veninde som var med sidste år, elsker varme og solbadning.

Svømmetræningen er bare sjov. For det første, fordi jeg jo hele mit voksenliv har troet, at jeg ikke kunne svømme. Men det kan jeg, lidt, viste det sig sidste år. Og så må man jo benytte sig af, at min svømmeguru Birthe, er med igen i år. Og i dag prøvede jeg lidt andet end bare at svømme frem og tilbage. Her klemmer jeg vejen sammen om at korkbræt (!!!) Og svømmer 100 m kun med armtag. Havde da stadig overskud til at smile.

Vi købte frokost i poolbaren. En lille sandwich!!! Det viste sig at være en meget stor, og en meget speciel sandwich. Som om man havde klasket to forskellige sandwiches sammen. En med kylling. Og en med æg, skinke og ost. Det var et kæmpe måltid, der stadig sad lidt oppe i halsen under dagens 2. psykotræning.

Til dagens anden psykotræning besluttede vi at lave et før og et efterbillede. Den helt store forskel kan man vist ikke får øje på. Igen var der stadig plads til smil. Men hold nu op, det var hårdt. Heldigvis var træningen flyttet til fodboldbanen, hvor der var noget mere luft. 14 øvelser af et minuts varighed - af to omgange. Selvfølgelig efter hård opvarmning. Og bliv ikke snydt af skyerne. Det var vaaaaarmt. Og jeg er blevet ret rød af solen. Men ikke forbrændt. Karina er bare lækker brun. Er overhovedet ikke misundelig.

Også i dag sluttede vi dagens træning af med en hurtig tur i poolen. Det blev til 6 baner til Karina. Og 4 til mig. Syntes jeg havde svømmet nok tidligere på dagen.

Efter velfortjent bad hørte vi Charlottes motivations-foredrag. Vi hørte det sidste år, men det var helt fint at få det genopfrisket. Og efterfølgende spiste vi take-away sammen på en af de store terrasser. Pizza. Mums. 

Og igen i år er der en, som har fødselsdag. Det var samlet ind til gave og stor lagkage. Og hun blev meget overrasket og glad, så det ud til. Det er altid dejligt, at gøre sådan nogle ting for andre. 

Vi blev hængende længe. Til det sidste, og nu sidder vi og hygger på altanen med Netflix, blogindlæg og M&Ms. Trætte, men glade efter en dejlig første hele dag på LaSantaSport. Gad vide hvor længe vi kan holde til tempoet? Nu er jeg i hvert fald træt i både hoved og krop. Godnat derude.

Dagens aktiviteter:

- 3 km løb

- times pykotræning

- poolhygge

Svømmetræning (Kristine)

- Psykotræning del 2

- Svømme (6 (Karina 4 og 50 m)

Så kom vi i gang - lørdag del 1

Vi faldt hurtigt i søvn i går. Det var faktisk en kamp at få skrevet blogindlægget. Men vi sov godt. Vi sov så godt, at ingen af os har nogen idé om, hvordan Karinas inhalator i nattens løb er endt på mit natbord. Ingen af os tror på spøgelser, men vi undrer os.


Kl. 7.45 mødtes vi ved atletikbanen til morgenløb/-tur. Nogle var klar, andre knap så vågne. Men vi kom afsted. Rundt om lagunen. 3 km. Vi målte, for efter gårsdagens gåtur rundt, var vi enige om, at den MÅ være længere. Det var den også. 50 m.! (3,05 km)


Så gik turen til morgenbuffetten. Lækkert. Jeg kan vist ikke skjule for nogen, at jeg har lavet andet end at vælte ud af sengen. Jeg er nok bare i dårlig form! Neeeeej, jeg er altid koksrød i efter træning.


Kl. 10 var vi klar til psykoCharlottes første træning. Vi ved ikke helt, hvad vi skal vente os.


Vi VAR klar. Det var hårdt. Bagefter var vi så klar til nogle timer på en solseng ved poolen. Av min krop, det var hårdt. 

La Santa Sport 2018 - Ankomst

Pyha. Meget tidligt afsted, da mødetid var 3.45 i Dalum. Men jeg kom op og afsted til tiden, takket være hjælp fra mor med pakningen i går. Fremme i Billund, fandt Karina den bedste p-plads i overskuelig afstand til terminalen.

Inde i lufthavnen småhandlede vi lift, inden vi slog os stille og roligt ned, og ventede besked om gaten.

Om bord på flyveren lettede vi - med kurs mod Lanzarote. En 4.45 timers lang flyvetur. Jeg sad imellem 2 søde kvinder. Den ene kendte jeg lidt til fra siste år. Den anden meget snakkesalig. Vi sad ved en nødudgang, hvor vi havde en ganske specifik betroet opgave. Vi skulle hjælpe personalet med at lukke nødudgangen op, og være de første ud af nødudgangen i fald af styrt! Vi klarede det fint.

Karina havde fået plads ved vindue et andet sted, ved siden af Lis, min tidligere håndboldtræner.

Fremme på Lanzarote fik vi bageren, og blev kørt ud til LaSantaSport. En tur på en halv times tid.

På vejen kunne vi nyde det helt særlige, golde, men smukke, landskab.

Fremme, fik vi udleveret nøglekort, og startede med at pakke ud og trisse til købmanden efter drikkevand og -varer, plus lidt sødt. Tilbage og slappe lidt af, inden vi fik rundvisning på resortet.

Herefter smuttede vi på værelset og skyndte os at klæde os på til en spin-time. Vi syntes begge, at vi trængte til et eller andet aktivt. 

Inden spinning (eller bodybike, som det kaldes her) kunne vi nå med på gåturen rundt om den kunstige lagune. Det er et flot syn at spejde mig LaSantaSport.

Spinning var en begyndertime, og det kunne mærkes. Jeg prøvede deres nye app, som kan koble sig på cyklen og vise rpm (runder i minuttet) og watt. Det kunne være fedt, hvis instruktøren brugte det aktivt. Men det gjorde han ikke. Men vi fik prøvet de nye cykler (Ikke imponerende) sammen med vores helt egen spin-instruktør Stine.

Efter timen smed Karina og jeg hurtigt det svedige cykeltøj. Det gamle svømmebassin (langbane) ligger lige ude foran spin-lokalet, og vi syntes, at det var en knaldgod ide at fortsætte med en nedkøling og et par baner i det opvarmede vand.

Det er nu altså dejligt at være på LaSanta. 

Efter et langt bad,  gik vi ud fandt os lidt mad, som vi indtog sammen med resten af selskabet.

Dagens aktiviteter:

- Gåtur rundt om lagunen

- Spinningtime (45 min)

- Svømme 6/10 baner

Fåborg med mor

Så kom det også til lidt ferieoplevelser med mor. Hun havde fortalt mig om en kunstudstilling på Fåborg museum, hvor Martin Bigum udstillede værker sammen med værker af Peter Hansen - "Det maleriske nu". Så vi mødtes lidt i 10, og vendte snuden mod Fåborg.

Udstillingen var spændende - sammenlignelige billeder af begge kunstnere, med Martin Bigums forklarende tekster som ledsagere. Museet indeholder også anden kunst af fynske kunstnere, men det var særudstillingen, jeg fandt mest spændende.

Da vi var færdige med museet, slentrede vi igennem gågaden. Hvis vi fandt et spændende sted, ville vi have lidt at spise. På torvet var der mange hyggelige muligheder. Men vi ville lige tjekke, om der var noget på havnen. Og det fortrød vi ikke. På Spisehuset fik vi den lækreste fiskeburger med paneret torsk. Hold op, det smagte godt.

Efter frokosten gik vi en lille tur langs havnen og kysten. Ved havnebadet var Hvalborgs hale - skænket anonymt og smedet af lokale i forbindelse med havnebadets åbning. 

Havnebadet var populært og velbesøgt. Det giver sig selv i denne meget varme sommer.

Selvfølgelig skulle vi også tjekke de fine kanoner.

På vej mod Dalby, hvor mor og far holder mest til her i sommer, stoppede vi for lidt medbragt læske. Vi fandt et dejligt skyggefuldt udsigtspunkt, med smuk udsigt over Svanninge Bakker.

Næsten i Dalby holdt vi ind for at købe lidt nye kartofler. Et meget kort øjeblik troede jeg på regn (not - tjek lige himlen). Det var en fuglelort - betyder det mon noget?

Mors billede af kanonen var bedre end mit.