Så startede søndagen med en gåtur rundt om lagunen. Vi var enige om, at siden vi skal "hygge" med en aqualon senere, så var det ikke nødvendigt med morgenløbetur også. Sig lige det en gang mere til Karina. En nævner "Skal vi lunte lidt" - og så var det lidt som om "Så du røgen". Hun har ondt i kroppen og krudt i numsen. Men jeg holdt mig selv og mine trætte øjne til planen.
Efter morgenmaden hoppede vi i badedragten og svømmetrænede. Jeg var "rykket op" fra begynderne. Jeg mangler dog stadig at lære at træde vande - det er jeg en klovn til - så jeg var vist kun på visit hos de let øvede. Vi endte med at svømme 1km. Og endda på en bane som ikke var en yderbane - så ingen pauser andet end for hver 50 m. Synes stadig 50 m er langt! Men jeg er ret stolt. Karina ser til gengæld ud til at have rimelig let ved svømningen. Det er så sejt, dem der kan.
Velkommen til min blog. Mest om min have, ferier og andre oplevelser. God fornøjelse!
søndag den 23. september 2018
Svøm og dans - søndag del 1
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar