Det kan godt være man ikke lige kan se det, men her er tale om en ægte vandgraver. På fars fødselsdag kunne vi efter maden side og slå mave på terrassen. Dejligt. Og pludselig får vi syn for sagen. Quinto begynder at grave i vandskålen, som andre vovser graver i jorden. Våd blev han, da han med forpoterne pjaskede vandet ind mellem sine ben og sprøjtede terrassen til. Ikke sært mor kun vil have hans vandskål i bryggerset og udenfor. Men sød det er han til fulde på trods af sine små narrestreger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar