Tang og asparages

Efter en uges ferie tilbragt med oprydning, rengøring og surf i diverse online kirkebøger efter fjerne forfædre (ja, inspireret af "Ved du hverm du er?"), var det tæt på, at jeg lullede hen på sofaen endnu en dag.

Men efter en pludselig indskydelse, hoppede jeg i bilen og satte kursen mod Dalbybugten. Jeg har læst, at tang er godt jorddække i et aspargesbed, både for at begrænse ukrudt (for asparges kan ikke lide, at man luger for meget) - men også fordi asparages er en strandplante, og nyder godt af næringen fra tangen. Jeg har også læst, at vinter er et godt tidspunkt at samle frisk tang, fordi der ikke er meget frø i det.

Det var en rigtig dejlig køretur. Vejret var flot, og man får næsten helt forårsfornemmelser. Hvilket er lidt pudsigt, når det sneede for en uge siden.

Mor og far var ikke at se i sommerhuset, så jeg kørte næsten helt ned til stranden. De sorte plastiksække blev fundet frem og jeg fik mig lige et overblik over situationen. Først brugte jeg lidt tid på at gå lidt rundt og nyde stranden. For den er super smuk i øjeblikket, hvor vandet løber i de lange sprækker, hvor isen er ved at smelte.

Det var virkelig flot vejr med sol og skyfri himmel. Men også med temmelig meget vind, hvilket betød at det ikke var helt let at få tangen ned i sækkene. Den fløj ind i både øjne og mund. Men jeg fik da 4 halvt fyldte sække stoppet i bagagerummet.

På vej hjem blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var super godt med det våde tang i lukkede sække i bagagerummet i en længere periode. Så jeg kørte mod haven med det samme, og selvom asparagesbedet ikke er helt klart, så tømte jeg alle sækkene. Så må det blive fordelt bedre ved en senere lejlighed, når det sidste lille stykke er luget, og den anden flisegang er lagt.

Kongelig tirsdag

Mor og jeg var på kongeligt eventyr i staden. Jeg havde taget fri fra arbejde, for jeg har rigeligt med flex på kontoen.

Det blev en fantastisk tur. Både hyggelig og spændende. Og en rigtig tøsetur. Vi skulle se skatkammer med kronjuveler og dronningens kjoler. Så mod København det gik i min lille 206er.

Vi kørte direkte (næsten) til en ledig P-plads langs Grønningen. Herfra tænkte vi at tage S-toget fra Østerport til Nørreport, indtil vi lige tænkte tanken, at der var tale om en strækning på mindre end 1½ km - så vi gik i stedet. Det betød, at vi kom igennem Kongens Have/Rosenborg Slotshave. Der var så smukt med hvid sne og legende børn.

Rosenborg blev en noget kold fornøjelse. Det er ikke varmeregningen, der slår bunden ud af Rosenborgs pengekasse. Men der var masser af sjove ting at se på. Tænk alt det krims-krams, der er kommet diverse konger og dronninger i besiddelse! Det ene kammer/kabinet tog det andet. Men der er et par stykker, der var særligt mindeværdige. Christian d.4s skrivekammer, et toilet tapetseret med håndmalede kakler, spejlkapinettet, porcelænskabinet og ikke mindst riddersalen på 3. sal. Her stod tronstole (den ene i sølv, hvis jeg husker ret) og de 3 løver fra våbenskjoldet, foruden særdeles detaljerige tapeter på væggene.

Vi besøgte skatkammeret i kælderen. Uden for indgangen gik to soldater vagt. Var vi alene i et rum, sneg der sig (næsten) ubemærket en medarbejder ind, der lige skulle tjekke et eller andet. Særligt opmærksomme var de i de tre "rigtige" skatkamre, hvor bl.a. kongekroner og kronjuveler var udstillet. Her var blandt andet dåbssættet, der anvendes når prinser og prinsesser døbes. Det skal snart i brug igen. 

Men særligt imponerende var  Christian d. 4s krone, som består af flere kg guld og 1000vis af ædelstene. Der er figurer i emalje og små våbenskjold, der kunne klipses af og på på kronens inderside, afhængig af, hvilke lande og områder, som kongen løbende vandt og tabte. Man kunne se på den i timevis, tror jeg, der er så mange detaljer. En lille stige gav én mulighed for at se kronen inderside ovenfra.

Kronjuvelerne består af 4 sammensatte garniturer. Kun 3 af dem var "hjemme", da Dronningen havde brug for det ene. Tæt på var ædelstenene meget store, og gav smykkerne et let groft udseende. Vi er slet ikke vandt til, at se så store ædelstene.

Vi havde brugt nogle timer på Rosenborg, og vi skulle jo også nå Dronningens kjoler på Amalienborg, inden museet lukkede. Så vi hastede videre fra det kolde slot ud i den ekstremt kolde københavnerluft. Vi gik mod Kultorvet og Rundetårn, og fandt en sandwich på vejen. Vi fik lige siddet ned, imes vi spiste. Videre ad Strøget til Nytorv og Bredgade og frem til slotspladsen. Efter en kort fotosession foran indgangen (vi skulle da lige lave et billede med både mor og datter) hoppede vi ind i varmen.

Vi fandt frem til kjolerne. De var smukke, men på en måde mere almindelige end forestillet. Men det var indtil vi kom til at tænke på, at når vi ser Dronningen i kjolerne på fjernsynet, så er de altid pyntet med smykker og ordener. Vi kom til at tænke på det, da vi undrede os over, hvordan Dronningen tilsyneladende ofte fik kjolerne forrevet. Men det var selvfølgelig huller efter nålene i de smykker og ordener, som Dronningen bærer. Jeg tror jeg fandt den blå kjole med den sorte top allersmukkest.

Vi nåede desværre ikke at stå og glane i det sidste rum med kjoler. Uden at have snakket om det, troede vi vist begge, at der kun var ét rum med kjoler. Men selvom vi stod længe i det første rum, og vi derved gik noget glip af det sidste, så var det spændende at kunne se detaljerne på flere af de kjoler, man kan huske Dronningen har båret.

Da vi var blevet gennet ud fra Amalienborgmuseet, efter at have købt et postkort og et hæfte med udstillingens kjoler, faldt vi nærmest over vagtskiftet.

Vores sidste oplevelse i København inden hjemturen, var et stop i Lagkagehuset. Vi fik en dejlig varm kop kaffe (jeg tror min krop på det tidspunkt var en kæmpe istap - min egen fejl) og et lækkert stykke jordbær/rabarberkage. Vi skrev også postkortet fra Amalienborg, forestillende et stykke porcelæn i Flora Danica (stellet vi havde set i porcelænskabinettet på Rosenborg). Postkortet var til farmor og farfar. Det blev sendt fra Østerport, inden vi trippede tilbage til bilen på Grønningen (var der nogen der sagde Matador?).

Sidste stop på turen hjem var Burger King, hvor vi fik en fyldt energidepoterne op inden det stræk hjem.

Vinter i haven

Så blev det alligevel vinter. Og om vinteren er der kun én ting, jeg skal holde øje med i haven. Og det er drivhuset. Det ser så fint ud, når det står med et tykt lag sne på taget. Men det er ikke super robust, for det er lavet af gamle vinduer, der er sømmet sammen. Og det har vist stået en del år efterhånden, og virker noget hjemmelavet. Jeg bliver nødt til at fjerne sneen fra taget, så det ikke braser sammen under vægten, og så ruderne ikke revner.

Jeg ville lige hoppe på cyklen, og smutte en tur derovre. Solen skinnede, og selvom det var koldt, er der rigtig smukt udenfor. Da min cykelnøgle åbenbart var blevet bøjet temmelig meget, forsøgte jeg at rette den ud. Knæk! Både nøgle og negl brækkede. Total Skipper Skræk. Og ekstranøglerne virker ikke. Det er muligvis ekstranøgler til en anden lås, så nu står cyklen og kukkelurer, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal greje det. Men det finder jeg nok ud af.

Det ødelagde nu ikke den gode oplevelse i det flotte vejr, for jeg gik bare i haven. Og da jeg kom frem var der masser at nyde. Hele havekolonien blev lyst op af det lette snelag.

Jeg fandt løvriven, og fik fejet det smukke snetag af drivhuset. Det var en udfordring, da jeg på den ene side fik en skarp, men velkommen, sol lige i øjnene, og løvriven hele tiden hang fast i samlingerne. Men resultatet blev som ønsket.

Og så var jeg selvfølgelig også rundt og kigge i hjørnerne, inden jeg vendte næsen hjemad igen. For de visne blomsterstande var værter for et utal af små puder af fin og let sne, der glimtede i solen.

De sidste 2011-krampetrækninger

Så er der kun ganske få poser grønt tilbage i fryseren fra sommerens og efterårets høst. Forleden kogte jeg et par poser tomater ind, og det lavede jeg en dejlig tomatflødesovs af, her til håndboldkampen. Den indeholder gode ting som bacon, løg (fra haven), ærter, basilikum og spinat. Jeg har aldrig lavet mad med spinat før - men det er ikke sidste gang.

Det smagte supergodt - og det bedste, det er, at der er rester. Nu mangler jeg blot at læne mig tilbage og se om DKs herrer kan holde 2-målsføringen mod Tyskland de sidste 5 minutter.

Jubii, Åh nej!

Jeg var lige et hurtigt smut i Plantorama efter en ny plante til vindueskarmen. Og hvad ser jeg? Frøstativer. Og ikke nok med det. NYT mærke med sorter jeg kiggede langt efter på nettet sidste forår. Selvbeherskelse - ak og ve. Jeg kom derfra KUN med den blomst jeg kom efter!

Men jeg kunne nu alligevel forestille mig, at jeg skal gøre et køb eller to. Måske er det ved at være tid til en status over frøposerne i frøboksen, der har stået i køleskabet siden sidste forsommer. Jeg har generelt tænkt i år at holde mig lidt til klassikere og tidligere successer - og knap så meget eksperimenteren. Men spaghettibønnerne skal jeg nok alligevel prøve.

Aspargesbedet tager form

Jeg ved godt, at det er billede nr. X af mere eller mindre bar og kedelig vinterjord. Men jeg ville lige hente min batteridrevne hækkeklipper i kolonihavehuset - den har nok ikke supergodt af en fugtig vinter. Og så kunne jeg da lige se, hvordan det ville se ud, hvis jeg fik luget ukrudtet væk om aspargesne.


Der er skrevet meget om dyrkning af asparges, men sjovt nok, er der ikke noget særligt om, hvis man selv så dem fra frø. De fleste anlægger aspergesbede med indkøbte planter i rodform. Ikke desto mindre er det noget billigere at så fra frø, og da Bjarne forsikrede mig om, at frøene var meget nemme at så, kastede jeg mig ud i det sidste forår, og plantede de forkultiverede asparges i en lang række midt i køkkenhaven, så de kunne vokse sig til voksne planter, inden jeg havde forberedt et permanent bed til dem.

I mellemtiden har jeg fundet ud af, at de faktisk står glimrende mig i haven, som i en slags skillerum. For nogle dage siden skrev jeg igen til Bjarne for at høre, om jeg burde flytte mit bed og plante om, så afstand og dybde følger de anbefalede mål. Men eftersom de små guldklumper breder sig vildt, mente han ikke det kunne betale sig. Derfor gik jeg forleden straks igang med at lægge første række fliser.

Asparges er ikke glade for at kæmpe om pladsen med ukrudt. Og jeg fik ikke efterårsluget, inden jeg satte haven på pause. Da jeg kom i haven for lidt siden, kunne jeg ikke modstå fristelsen for at få et glimt af det kommende aspargesbed. Prøvelugning omkring et par planter blev da også til lugning af 2/3 af hele bedet.

Tænk: 1. januar, og jeg havearbejder. Men det har været dejligt at være ude i det fri. Og nu mangler jeg kun at luge det vilde stykke, og lægge 15 fliser mere, så er aspargesbedet etableret og skal de næste års tid eller to blot holde det fri for ukrudt imens det selv vokser til.

Vintersti i haven

Så har jeg lagt den første sti i køkkenhaven. Nuvel, den er ikke helt lige, og nogle af stenene tilter lidt, når man går på dem. Men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver godt efterhånden som de planlagte stier bliver placeret. Jeg synes i hvert fald den første her er fin. Jeg har planlagt 5 stier, helst 6 og måske 7 i alt.Men jeg tager en eller 2 ad gangen. I går købte jeg fliser til de 2 første, som skal angive asparges-bedet. Jeg har også kultiveret ukrudtsspirer væk, hvor jeg kunne komme "tørskoet" til. Måske viser det sig at være spildt arbejde, men så er det få forsøgt. Nu fryser jeg, og vil hjem og have en bolle og varm kakao. Og efter en lille pause skal der gang i køkkenet. Kransekage.

Decemberhavekuller

Okay. Nu vil mor og far sige, at jeg er blevet tosset. Og det er nok rigtigt.

Jeg startede selvfølgelig dagen med at sove ultralænge. Dvs. stod op kl. 8 og satte boller i ovnen. Jeg havde lavet dejen i går og sat den til koldhævning i køleskabet. Dejen blev fordelt i muffinforme og sat i ovnen. Hvorefter jeg kunne nyde lune nybagte boller med nussenia (en Nutella-kopi jeg ikke får bumser af - indkøbt i Tyskland i sidste uge) i min nye dejlige seng. Der er ikke meget der slår sådan en morgen.

Og jeg må have fået noget af min energi tilbage. Tror jeg har haft godt af nogle dage uden arbejde og håndbold. Jeg vil ikke sige, at jeg har kedet mig, men det har været dejligt - efter nogle skønne juledage - at skrue tempoet helt ned, sove igennem, og bare nyde at gøre hvad der falder mig ind.

Og så er vi ved det. Efter jeg havde hentet min cykel ved cykelsmeden (igen), pakkede jeg bilen med tomme dåser, overflødigt natbord, kasseret tøj, elektronikskrot og plastikemballage og kørte på genbrugspladsen. Dejligt at komme af med det. Nu mangler bare den gamle seng og en låge fra klædeskabet - det kunne alligevel ikke presses ind i den lille hurtige.

Nu tror jeg, ISABELLAS har en dårlig indflydelse på mig, for efter at have læst mig igennem til april-kapitlet i min julegave "ISABELLAS Køkkenhave", var jeg brændt varm på ideen med fliser til at markere bedene i kolonihaven, så jeg ikke behøver vade rundt i jorden hele tiden. Og på vej hjem fra genbrugspladsen kørte jeg lige forbi Jem & Fix for at se hvilke fliser, der kunne passe, og hvad de ville koste. For der bliver ikke noget med at stykke en enkelt sti sammen af forskellige knækkede fliser, som jeg arvede med haven. Nej, det skal være ordentligt.

Uden at det var planen, endte jeg med at indkøbe første etape af planen. Nemlig fliser nok til en gang på hver side af asparagesbedet, som jeg nu endeligt har besluttet, skal blive, hvor det er. Lige præcis midt i haven. 30 stk. havefliser 20x40 blev lagt i bagagerummet på en pressening med hjælp fra en flink Jem & Fix-mand. De er nu parkeret på den centrale havegang, klar til at blive lagt ud.



Nu skal jeg blot spise lidt (sen) frokost, og så vurdere, om jorden er for våd til at lægge fliser på. For solen skinner fint, og med en frakke og et par handsker, er det udemærket vejr at være ude i.

Studenternelliker i december?

Jeg ved ikke om jeg skal græde elle le - jeg er jo stadig nybegynder ud i havedyrkning. Men i dag sov jeg længe, og da jeg ikke gad dynerne mere, tog jeg tøj på, og kørte i haven, godt nervøs for hvilket syn, der ville møde mig, efter ikke at have været her længe.

Men det var overhovedet ikke slemt, og overraskende grønt. Ved nærmere eftersyn, kunne jeg se, hvordan stauderne er ved år skyde - nøjagtigt ligesom forårsløgene. Hvad sker der mon med dem, hvis vi alligevel kommer til at opleve den hårde frost?





Jeg fik også ryddet lidt op i drivhuset, hvor diverse plastik og potter havde blæst lidt hid og did i blæsevejret. Men det er nok ikke sidste gang, der skal ryddes op, for der er jo pænt gennemtræk, da der mangler både døre og gavle. Men måske er det derfor blæsten ikke skader selve drivhuset.

Og så kastede jeg mig over udplantning af mine yndlingsblomster - studenternelliker. Jeg havde lavet en masse planter fra frø i foråret, men det var ikke alle, jeg havde nået at plante ud. Mest fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvor de skulle være. Jeg besluttede, at fjerne de visne basilikum, og plante de små vidundere ud her. Måske er det vildt naivt at tro, at der vil komme noget godt ud af planterne. De har befundet sig i små potter hele sommeren og så bliver de plantet ud sidst i december. Men de er stadig grønne, og med alt det liv, der ellers er i haven, så tænkte jeg, at jeg i hvert fald ikke får mindre ud af det, end jeg allerede har.



Jeg har også plukket lidt timian og rosmarin, som jeg vil have med hjem. Rosmarinen nok i et glas med vand - her kan den holde sig i ugevis, hvis ikke jeg når at bruge den inden. Og timian skal skylles og tørres som de er. Så er det let at ryste de små blade ud over kartofler, der skal i ovnen, eller hvor man ellers kan finde på at bruge de små bitte velduftende blade.



Tror jeg nu vil lette mit korpus fra den dejlige plads i den lave sol. Jeg vil klippe hindbærbuskene ned, og så ellers vende næsen hjemad igen. Det er mærkeligt med de hindbær, for udover at de er begyndt at skyde nedefra, så ser det ud som om, at de også sætter nye blomster. Men de bliver nu klippet ned alligevel.



Og bagefter er det næsen hjemad. Man skal jo heller ikke overdrive. Men dejligt er det.

De fineste pakker

Det har været en virkelig dejlig aften indtil nu. Fantastisk mad og godt selskab. Vi har spist klassisk julemad til vi var tæt på revnefærdige, vi har sunget julesange (så godt vi kunne efter hukommelsen - det blev til lidt alternative verskombinationer - men ikke destomindre lagde det til julestemningen) og vi har åbnet pakkerne under det fine lille juletræ. Jeg fik nogle dejlige gaver, bl.a. en bog om køkkenhaven fra farmor og farfar, som jeg næsten ikke kan vente med at få læst i. Jeg fik også en fantastisk værdikupon fra far, der giver adgang til hele 6 trailerture i 2012, hvor jeg f.eks. kan få kørt affald væk (der er dog nogle forbehold, bl.a. skal turene være inden for kommunen, der skal være kaffe og sodavand til chaufføren, skal bestilles 14 dage før, max. 99 km) - det er en gave med uanede perspektiver.



Der var også mange andre dejlige gaver, bla. nogle utroligt smukke kagedåser fra min moster Eva og Jens, et ovnfast glasfad og karaffellåg fra min fætter, kusine og forældre, kaffekande fra farmor og farfar og lækker creme fra Quinto.

Jeg fik også givet mine gaver væk, og stort set alle vakte begejstring. Omend mors gave vakte lidt forundring - en let flytbar taskeindsats, så man nemt kan flytte småting fra den ene taske til den anden. Jeg håber hun bliver glad for den (jeg har én, og synes den er supersmart). Far og farfar fik bøger (begge ramte vist plet), farmor strømper og en taske, Quinto lidt godbidder.

Når vi er ved Quinto skal det nævnes, at han er en hund efter gaver. Han ved udemærket godt, at pakkerne skal åbnes, og at der er noget indeni. Han hjælper gerne os andre med at åbne gaver, og nogle gange er det næsten synd for ham, at han kun har næsen til at åbne gaverne med. Han er SÅ sød, når han sådan går til angreb på en gave med et mål øje - og finde ud af, hvilke vidunderligheder det befinder sig indeni.