Mit Instagram

torsdag den 3. oktober 2013

Alt godt fra haven

Pyha, efteråret er en kølig årstid. Og selvom jeg hele tiden er lidt nervøs for en frost-nat, og dermed farvel til havens georgine-gang, så er der også dejlige ting ved efteråret. Træernes smukke farver, for eksempel.

Men det er også fantastisk at stå hjemme i køkkenet og kreere en ny ret primært af grøntsager fra haven. Her til aften holdt jeg lidt pause med de sidste ugers favoritter - kartofler og rødbeder - og kastede mig over de nyhøstede spaghettisquash. I sautépanden mødtes fuldkornsspaghetti, æg og bacon med havens løg, gulerødder, spaghettisquash og persille. Det skal jeg lave igen.

 
Nu håber jeg på dejligt weekendvejr, så jeg kan komme i haven og arbejde videre med "efterårsrengøringen".

1 kommentar:

Agnethe {agnethe-aboutagirl.dk} sagde ...

Uhmm det lyder altså bare super godt Kristine :D Bliver helt lækkersulten, som jeg sidder her ;)