torsdag den 29. maj 2008

Egerns evolution

Ikke nok med at et fodboldspillende egern er blevet fast underholdning i reklameblokkene i biffen og på tv, nu beskyldes de små talentfulde dyr også for at besidde forskellige knap så flaterende karaktertræk.

Iransk politi mistænkte sidste år 14 egern for at spionere for en vestlig efterretningstjeneste. Dyrene skulle have smuglet lytteudstyr over den iranske grænse. Det var ikke 1. april MetroExpress trykte nyheden, så det er op til den enkelte at vurdere, hvorvidt vi står overfor en egern-evolution eller ej.

Men i Tyskland gik et egern sidste sommer til angreb på 3 ældre borgere ifølge Politikens artikel Seksuelt frustreret egern går amok. Den indledte blodige angreb på borgernes arme og ben, inden en 72-årig mand slog det ihjel med sin krykke.

At de søde gnavere tilnærmer sig menneskets egenskaber mere og mere underbygges af den krig, måske grundet racisme, der ligger og ulmer under overfladen. Der er nemlig en risiko for, at det importerede grå egern fra Nordamerika i fremtiden vil fortrænge vores danske røde egern.

1 kommentar:

Thomas Gredsted sagde ...

Egern!!!
Ja det er i sandhed et farligt dyr! Angående den gamle mand og det seksult frustrerede egern, så tror jeg bare kræet har misforstået hele konceptet bag dens eksistens, og hvad nødder er. En lille foveksling af begrebet. hmm

Da begge køn har vitale dele på kroppen, der bliver betgnet, som noget de små egern godt kan lide, vil jeg anbefale at holde vinduerne lukket til soveværelset. Man ved aldrig om Chip, Chap eller andre af de kræ kunne finde på at kravle op under dynen..hmm:)