søndag den 18. maj 2008

Lækkersulten

Hvordan kan det være, at lækkersult pr. definition leder til indtag af dårlige kalorier og ekstra kilo på sidebenene? Hvorfor kan lækkersulten ikke stilles med en tomat eller en agurk? Jeg ved, at der er en mening med alt, men hvad er det lige, Gud vil med chips, slik, kage, is og chokolade?

Men i dag har jeg forsøgt at trodse lækkersulten. Jeg har investeret i argurke- og tomatplanter. Mon de vil bære frugt ude i mit drivhus af en altan? Helst inden jeg glemmer at vande dem. Jeg kan sagtens overtales til, at en friskplukket agurk er bedre end vingummi, chokolade med nødder og onion-chips.

2 kommentarer:

Bo Foght sagde ...

Som jeg skrev til dig på MSN, så tror jeg det er Fanden der har skabt søde sager. Hvem ville ellers lave noget der smager så godt, men er så skidt for én?

Til gengæld er smagen af en friskplukket agurk himmelsk - og det kan man spise med god samvittighed. Jeg glæder mig til at høre mere om dit "drivhus" projekt

Thomas Gredsted sagde ...

Hvad er der galt med indtagelse af dårlige kalorier? Du ved da ikke om, det er bedre at spise fra de der hjemmelavede planter.... De kan være kloge mennesker snart finder ud af, at man kan blive syg af altangrøntsager :)