Bagefter nussede jeg ned til poolen, men der var ingen solvogne med parasol, og så syntes jeg det var lige hårdt nok for lille mig. Jeg smuttede op på værelset, skiftede tøj tilbage, og bevægede mig ned til hende turisttur-sælger-damen vi talte med i går aftes efter maden. Jeg havde besluttet mig for, at jeg gerne ville se den store hvide Buddha, som man kan se oppe på toppen af et af bjergene i nærheden. Hun solgte mig en tur der inkluderede elefantridning. 2 fluer med et smæk.
Jeg ville blive samlet op på hotellet kl. 14, så der var stadig god tid. Jeg gik videre ned til stranden for at se om den stadig så ud som i torsdags. Tog igen skoene i hånden og gik i vandkanten, hvor bølgerne slog op om knæene på mig i ny og næ. Det var skønt. Jeg må bruge en formiddag på en solseng på stranden en dag.
Hjemme på hotellet pakkede jeg min taske, gik ned til restauranten ved poolen og bestilte hvad der lignede en uskyldig thai-ret med kylling. Og det smagte dejligt. 10 minutter før 14 ventede jeg i lobbyen, og på slaget kørte en minibus op foran døren, og jeg blev lukket ind i en helt tom bus. Alene blev jeg kørt op ad bjerget, og længere op.
Chaufføren forklarede mig, at jeg havde 3 kvarter til at gå rundt. Det var noget af en oplevelse. et var en byggeplads uden lige, som havde forvandlet sig til noget der mindede om et middelaldermarked... bare med budister i stedet for riddere. Buddhaen er nemlig slet ikke færdig endnu.
Der sælges små marmorplader, som Buddhaen bygget af beton skal beklædes med. Dvs. sælger er så meget sagt. Man får lov at skrive på pladen med en blå sprittush (tror jeg det var). Således kan man være med til at bygge/betale Buddhaen og samtidig blive husket.
Jeg vil indrømme, at det er et enormt bygningsværk. Den største Buddha i Thailand. Bagved står en anden, noget mindre men stadig stor, Buddha i guld. Til trods for den skinnende flotte farve blegner den i storslåethed idet den virker bette, som de to står side om side.
På vejen ud trådte jeg ned i et hul og vred jeg rundt på foden. Et ganske kort øjeblik gjorde det super nas. Jeg tænkte, om det var straf for, at jeg ikke havde spædet i kirkebøssen - i overført betydning, selvfølgelig. Men det gik hurtigt over, så jeg slap med skrækken.
Fra et storslået bygningsværk til et storslået dyr. Efter besøget ved den store Buddha, var det tid til elefanter. Jeg havde ikke været nærig, så jeg havde valgt turen på en time. Da jeg ankom til elefantstedet, blev jeg præsenteret for en lille ung elefant på 5 år. Jeg tror, de har trænet den til at kysse gæsterne. Og selvom den nok ikke gjorde det af kærlighed til mig, var jeg noget så charmeret.
Imens jeg ventede på Mary (elefanten jeg skulle ride på) og dens fører, blev jeg forsynet med en flaske vand, og jeg kunne nyde udsigten over Phuket by og helt ud til kysten med de mange strande. Så blev jeg hentet, og fra en platform steg jeg på elefanten, som var det en anden bybus. Da den begyndte at gå, blev jeg noget overrasket. Det bumpede noget frem og tilbage, og det var ikke videre behageligt at sidde på den fastspændte bænk. Jeg var også noget klemt ved situationen, da den sti, vi skulle hen ad, var ganske smal, og der var udsigt lige ned i afgrunden til venstre for mig. Og intet hegn eller autoværn, ikke at det ville kunne stoppe en væltet elefant. Men hvorfor skulle den også vælte Jeg håbede bare på, at Mary holt sine store elefantfødder på solid grund. Ingen får mig dog til at sige, at det var en sikker rute. Især ikke, da vi skulle forbi store maskiner, som hukkede sten ud af klippen. Det var Mary ikke videre glad for, og der skulle overtalelse til. Selvom udsigten var flot, og det var sjovt at prøve at ride en elefant, så tog det altså lidt af naturoplevelsen, at rideturen halvvejs foregik på en byggeplads. Det syntes at være temaet for i dag.
Jeg fik lov at ride på elefanten alene. Jeg skulle kravle ud og sidde på dens nakke med mine ben ned bag dens ører og hænderne på dens pande. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg styrede den. Dens fører havde overtaget mit kamera på jorden. Han var travlt optaget af at tage billeder med mit kamera, af elefanten med mig på ryggen, men også af udsigten. Et øjeblik var jeg helt bange for, at han ville stikke af med det, og lade mig og Mary om at komme hjem. Hver gang han vente sig for at tage billeder af udsigten, så stoppede Mary op og begyndte at spise af skovens buske og træer.
Tilbage på elefantens hovede (og mig tilbage på bænken) skiftede elefantføreren mellem at spørge mig om jeg var OK, og at gentage "elephant taxi" og synge "Go Mary, go go go" samtidig med han foldede en fugl til mig af et kokuspalmeblad. Meget imponerende.
Efter turen var ovre blev jeg samlet op af en bil. Ikke bussen. Jeg må indrømme, at jeg ikke var helt tryg ved situationen, for jeg havde glemt min telefon og ingen vidste, at jeg var taget afsted. Og her satte jeg mig ind i, hvad der var en almindelig personbil. Jeg vil helst ikke mistænke nogen for noget, men man kan aldrig vide. Turistselskabet syntes nok bare, at det var noget overdrevet, at køre ene mig rundt i en bus. Men det er aaligevel ikke sikkert, jeg tager på flere af den slags ture, når jeg risikerer at havne mutters alene. I så fald medbringer jeg min telefon. Men jeg blev sikkert sat af ved hotellets dør, og jeg røg op og hentede pool-udstyret. Jeg tog lige et hurtigt brusebad først, da jeg lugtede af sure knæbeskyttere - nårh nej, elefant!
Aftensmaden blev atter indtaget i hotellets "aftenrestaurant". Denne lørdag aften var jeg den eneste, da jeg kom. Underholdningen var fodboldkamp mellem Tottenham og Everton (tror jeg, det var) på storskærm i stedet for karaokemanden med guitarrekvisitten. Ikke nødvendigvis et dårligt bytte. Jeg har slet ikke hørt "Sweet Caroline", "Love me tender" "Country road" i dag. Det er helt mærkeligt. Jeg bestilte "Baked chicken in pineapple". DER er en ret, jeg godt gad lære at lave. Og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg indtager den. Jeg har en hel uges aftensmåltider tilbage. Hverken forret eller dessert er værd at nævne.
Svenskeren kom forbi, og spurgte om jeg trængte til selskab. Det er nu rart nok at have nogen at tale med over middagen. Hun blev også helt forelsket i ananas-retten. Fodboldkampen gav anledning til at tale om sport. Hun er meget glad for fodbold og følger Zlatan tæt. Og så snakkede vi selvfølgelig lidt håndbold ogsp. Det kan de også finde ud af at spille i Sverige.
Vi gik en aftentur ned ad gaden bagefter. Jeg kom til at investere i to hatte. Nu skal pengepungen sp vidt muligt lukkes i i morgen. Men der går jo nok ikke så længe, før jeg atter får brug for hatte. I morgen skal jeg på sejltur til Raya Island med nordjyderne og svenskeren. Det bliver forhåbentlig en dejlig tur. Vi skal mødes klokken 8, så i dag skal jeg altså i sove inden midnat. Trods fine hensigter sov jeg først ved to-tiden i går. Men jeg skal nok komme op i morgen.
Sidst... man MÅ da elske de kloge dyr...!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar