Ja, jeg har sjal over skuldrene, for de blev alligevel brændt lidt af i går - og jo, jeg har været flittig med solfaktor først 30, så 20...
Først gik vi lidt rundt sammen og orienterede os. Herefter fik vi os en kold øl på en pub (egentlig er jeg ikke til formiddgsøl!!!), hvor jeg kunne ane Caroline W spille på fjerneren. Mon det var en gammel kamp, eller har hun vundet den første kamp i Doha?
Efterfølgende blev vi enige om at kigge hver for sig, og senere mødes ved rulletrapperne. Jeg strøg hen i elektronikbutikken, som ikke imponerede mig videre. Jeg fik dog købt et UV-filter til mit kamera til en ganske rimelig pris. De havde dog ikke en ekstra hætte til min linse (ja, jeg har smidt den væk for nogle dage siden, men det er også det eneste, der endnu er gået rigtigt galt - selvfølgelig udover et par fejlkøb forårsaget af min ganske lille erfaring med thailandsk kultur og handel). Jeg købte også en USB-nøgle formet som en lille lyserød tegneserie-figur. Denskal fyldes med musik og lægges i bilen (mon den har det godt, hjemme på ærespladsen i mor og fars garage?). Jeg blev ikke fristet yderligere i centeret, og jeg var helt stolt af mig selv.
Så spiste vi på en italiensk restaurant. De var ikke heldige med deres Carbonara, men måske er det også uretfærdigt at sammenligne med de måltider, jeg fik i Rom i sommers. Vi kiggede på et kort, jeg havde købt hjemme på hotellet, hvor der bl.a. var anbefalet steder at shoppe. Vi ville gerne se en stor butik, som havde forskellige stoffer, linned og mere i den stil. Nu har thailænderne ikke været rundhåndede med deres gadeskilte, så vi forsøgte at finde frem via hotellernes navne, som også var opført på kortet.
Vi have ikke det store held med vores primitive hotel-GPS. Vi gik og gik og gik. Vi var vist havnet på hovedgaden, og jeg kunne ikke lade være med at prise mit held over, at jeg var endt i Kata & Karon fremfor Patong. Og det VAR held, for jeg valgte sted på baggrund af hotelbilleder, da jeg ikke vidste en dyt om Thailand, inden jeg tog herned.
Hvorfor jeg ikke brød mig om byen er svært at forklare. Den virkede utrolig snavset og uvenlig. Butikkerne lå side om side, og handlede med de samme kopivarer. Sælgerne var endnu mere agressive og påtrængende end her i Kata, hvor de virker en smule mere tilbagelænede. Stranden var heller ikke indbydende, sammelignet med hvad jeg så i går på Raya Island, og hvad der findes her i Kata. Og så blev min fordom alligevel bekræftet. Piger sad på række, foran massageklinikker også på række, og gjorde sig til for mænd der kom forbi. De findes sikkert også i Kata, men de er ikke tydelige på samme måde for sådan en som mig.
Mens vi vandrede rundt og ledte efter denne bestemte butik (som vi langt om længe fandt ud af var lukket og nedlagt) handlede vi lidt i souvenirbutikkerne, som ligger i rigelige mængder langs vejen (jeg lidt, svenskeren noget mere). Jeg tror alle på Phuket lever af turister. Svenskeren ville have sig et ur. gadehandlende har et vist udvalg, men det skulle vise sig, at de meget gerne ville vise os yderligere varer. De havde enten "another room", hvis de havde en butik, eller en "shop", hvis de kun havde en gadebod, som de gerne ville vise os. De var aflåste og skumle udefra men med pæne varer inden i. Hverken svenskeren eller jeg syntes det var særligt rart. Men hun blev drevet af nysgerrigheden og viljen til at finde netop det, hun var ude efter. Det første sted stod jeg udenfor og holdt vagt, til trods for, at sælger gerne ville have mig med ind, så han kunne lukke døren. De gemte deres bedste varer for politiet. Hvad der er lovligt, og hvad der ikke er, det er jeg ikke klar over. Men efter to "butikker" med ure, mente jeg, at svenskeren godt kunne være "vagt" for mig, da jeg faldt for fristelsen til at se, hvad "en" havde af dvd´er - selvfølgelig kopivarer. Svenskeren købte "sit" ur i en gadebod. Jeg havde forsøgt at overbevise hende om, at de ure i "de hemmelige butikker" med rigtige mærkevarers navne på, ikke var mindre kopivarer eller af bedre kvalitet end de samme ure med andre navne der solgtes fra gadeboderne. Til gengæld købte vi begge dvd-film. Så har man prøvet det med.
På flugt fra politiet... nej, det er gas! Jeg gad ikke ikke denne her skumle by mere, og ville bare hjem på mit fine hotel i min relativt rolige by Kata. Så vi prajede endnu en tuk tuk, den var meget finere indrettet end den første, og efter at have presset prisen til 3/4 (en god handel for chaufføren, tror jeg) sagde jeg til ham i sjov, at så skulle han også køre pænt. Han grinte og sagde "I will drive slow". Det var jeg egentlig ret tilfreds med. Svenskeren var ved at dø af grin, men var også ganske tilfreds. Vi fik en skøn tur hjem. Og chaufføren holdt sit løfte. Jeg tror ikke han kørte meget mere end 40 km/t - måske når det gik ned ad bakke. Jeg kunne i hvert fald se en stor bil med ladet fuld af unge der gerne ville forbi, men den kunne ikke. Nu er jeg alligevel glad for at køre tuk tuk, og chaufføren fik da også lidt ekstra i drikkepenge. Jeg tror, jeg er færdig med andre byer på denne ferie.
Faktisk var dagens højdepunkt en eftermiddagstur i poolen. Denne gang var det "parret fra nordjyllands pool". Jeg ville egentlig bare ned og høre til vores fælles tur i morgen til James Bond Island, men de inviterede på en iskold øl, som vi indtog i vandet på trappen op til deres lejlighed. Vi sad nok og snakkede i poolen et par timer, alle mine fingre var i hvert fald runkne, til det gjorde helt ondt. De sidste par dage har jeg tænkt, at det kunne være hyggeligt at flyde rundt i vandet imens det blev mørkt og lysende i poolens sider skabte en mere og mere hyggelig stemning. Det ønske fik jeg så opfyldt, og jeg gør det hellere end gerne igen.
Vi gik hver til sit for at kravle ud af badetøjet og få cloret skyllet af. Så mødtes vi i restauranten for at snakke om i morgen og eventuelle flere ture. Jeg sms´ede svenskeren, at hun kunne støde til, hvis hun havde lyst. Det gjorde hun. Vores karaoke-ven var også igang i dag, og det lykkedes den ene af nordjyderne at få personalet til at skrue lidt ned for ham (altså lyden), så vi kunne snakke nogenlunde almindeligt sammen. Efter maden smuttede vi ned til vores lille turist-tur-mutter, som var glad for at se os igen. Vi er også rigtig gode kunder hos hende, når man tænker på alle de boder, der sælger de samme færdige tourpakker og får provision af salget. Sammenlagt har vi indtil videre købt 17 ture, men vi var så tilfredse i går, at vi selvfølgelig gik til hende igen.
Vi købte yderligere to ture. En til Phi Phi Øerne og en rundtur der bl.a. indeholder elefant-trekking i regnskoven. Jeg har jo reddet på elefant, men turen indeholder mange flere ting, som jeg ikke vil løfte sløret for endnu. Og elefanterne er nu virkelig søde. Bare der ikke er også er skrænter her... Men nu er mit program også ved at være fyldt op, synes jeg. For jeg skal også huske at slappe af i ny og næ. Jeg har f.eks. skippet et kæmpe akrobatik/elefant/danse/musik-show, som jeg godt kunne tænke mig at se, og som er blevet anbefalet som en af de bedste turistattraktioner i hele Thailand. Men så er der stadig noget at komme tilbage til Thailanf for en anden gang.
Jeg havde planlagt at skulle tidligt i seng, for vi skal afsted i morgen kl. 8. Men aftenen trak alligevel ud pga. vores handel med turist-tur-mutter. Men så er det heldigt, at jeg ikke har fået taget mange billeder i dag, som skal ses igennem til dette blog-indlæg. Vi er 5 timer forud her i Thailand. Og jeg er bare nået halvvejs i min ferie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar