Mit Instagram

mandag den 11. marts 2013

Boa Vistas Riu Karamboa

Så er jeg fremme, og har været det lidt. Det er fantastisk, og ikke helt til at forstå, at det er marts måned. Flyturen var som ventet utrolig lang og kedelig. Men problemfri. Der var en del ventetid på Tenerife, hvor flyet skulle tankes op. Der var ikke mulighed for at komme ud, så eneste underholdning var at tælle TUI-flyvere. Der var en parkeret, en lige landet før os, og 2 kom efter. 5 i alt. TUI elsker Tenerife. 


Men vi fløj videre. Og to lange timer efter, lagde flyet an til landing. Lidt bekymrende, eftersom der ikke var land i sigte. Men det kom selvfølgelig. Pludselig kunne man se den flotteste sandstrand, og midt på den tårnede sig en lille by op, som lignede de billeder af hotellet, jeg har kigget på så mange gange derhjemme. Selv fra luften så det enormt ud. 

Lufthavnen var så charmerende. Nok den fineste jeg har været i. Og måske endda mindre end Samos´ pænt kedelige klods med en landingsbane. Boa Vistas lufthavn har ikke rigtig tage. Kun mure og sejl, der skygger for solen. Enkelte halvtage er lavet af italiensk tegl – det stod præget i hver eneste. Varmen da jeg steg ud af flyet var ikke trykkende, som i Thailand. Og der blæste en fin vind som på Samos. Jeg tror vejret vil passe mig godt.




Det tog ikke mere end 5 minutter i bus at ankomme til det imponerende bygningsværk af et hotel. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men det skal jo også syne af lidt, når der er 750 værelser og en håndfuld buffet- og a la carte restauranter. 




Også her skulle man stå i kø for check in. Og som på Samos var det svært for receptionisten at tro, at jeg var alene. Han spurgte flere gange: "only one?". Så biksede de løs bag computeren, og jeg tænkte "åh nej", bliver jeg nu spist af med et trist værelse igen, som jeg mistænker, at jeg blev på Samos. Og min mistanke bliv bare større, da jeg så, at jeg havde fået værelse i yderkanten af hotellet. Jeg fik et kort over området, hvor ruten til værelset var tegnet på. Jeg forsøgte at finde frem, men kortet passede ikke helt. En ansat med bagagevogn, for den blev bragt til værelset, tog sig venligt tid til at vise mig på rette vej. Da jeg åbnede døren var der bælgmørkt, og jeg var sikker på, at nu havde jeg fået sidstevalget igen. Men nej. Der blev min fornemmelse gjort til skamme. 



Alt på turen har indtil videre gået over forventning. Jeg skulle bare trække mørklægningsgardinerne fra, og så opdagede jeg et fint værelse, med en kæmpe seng, dejlig badeafdeling, indendørs cafébord og kurvestole og en stor dejlig altan, hvor jeg kan ses havet, hvis jeg læner mig lidt ud. Det er bestemt ikke alle på hotellet forundt. Så jeg er mere end tilfreds.



Min bagage var ikke ankommet endnu, så jeg smuttede den lange vej tilbage til receptionen for at undersøge internetmulighederne. De manglede stadig en liste over nyankomne, så det kunne ikke lade sig gøre at få adgang endnu. Jeg trissede videre til den åbne frokostrestaurant, og opdagede en sand overflod af forskellig mad i buffeten. Alt fra fiskesalater til pizza, svindekoteletter til supper, frugt, is, kage, sodvand… jeg kan slet ikke nævne det hele. Alt det er til fri afbenyttelse, så længe jeg beholder det irriterende grønne plastikarmbånd på håndledet. Det kan jeg nok leve med. 




Jeg valgte lidt af hvert, intet imponerede rigtigt. Måske jeg i aften skal gå all in på en type mad, i stedet for en skøn blanding. Nu ser vi. Men der er hyggelige omgivelser at spise sin mad i. Så det skal jeg nok blive begejstret for.



Jeg skiftede til ferietøj og sandaler (guldballerinaerne er fine men gnavne) og tog på rundtur på hotellet med Startours guide. Det er stort, men til at finde ud af. Mange muligheder. Der kom dog den første smule malurt i bægeret, da det efterhånden er ved at gå op for mig, at der er så meget gang i stedet her, at det muligvis bliver svært at finde et roligt sted nær vand. Ved poolen virker det som om, at der er meget musik, og virkelig mnge mennesker (underligt andet, når der er værelser til så mange), og havet larmer enormt med kæmpe bølger. Det bliver nok ikke havet jeg bader i i denne omgang. Nu må vi se, når jeg sniger mig til stranden i morgen.

Lidt yderligere malurt til bægeret blev serveret,da guiden fortalte, at turene til e andre øer bliver udsolgt hurtigt. Jeg skyndte mig derfor på værelset for at hente penge, men der viste sig at være udsolgt. Jeg synes faktisk det er at drille, at reklamere for sådan en tur. Der er 18 pladser på flyet, og turen udbydes også til gæster på andre hoteller. Ikke sært, at der ikke var ledigt. Jeg må indrømme, at det er ret skuffende. I al hast endte jeg så med at booke 3 andre ture, selvom jeg havde sagt, at jeg bare skulle ligge på langs og slappe af. SÅ der er halvdagsture onsdag, torsdag og lørdag. Jeg skal på "Nordlig ø-tur", "Sydlig ø-tur" og tur til Sal Rei, øens hovedby. Jeg tror simpelthen, når alt kommer til alt, jeg bliver nødt til at se lidt andet udover hotellet.

Men i morgen er det afslapning. Jeg må se, om jeg kan finde mig et sted, hvor jeg kan slappe af med min bog. Det er jeg sikker på jeg kan. Jeg har ikke været i vandet endnu, så i morgen hopper jeg i badetøjet fra morgenstunden, og tager et lidt bedre kig på swimmingpool og strandområder. Her er stadig varmt, klokken er 18, to timers forskel på hjemme, hvor klokken er 20. Jeg sidder på en teresse i hotellets lobbyområde, hvor jeg kan komme på internettet. Og jeg sidder stadig i shorts og top og nyder varmen og en lille brise. Tænk, at jeg i morges sad og frøs i lufthavenen.

Ingen kommentarer: