The all inclusive experience

Det skal nok blive en dejlig uge. Og især nu, hvor jeg har fået styr på tiden.

Aftensmaden i går indtog jeg i buffetrestauranten umiddelbart efter jeg havde brugt en time eller mere på at få postet mit indlæg. Jeg indtog den hurtigt og uden dessert, fordi jeg frøs og ikke orkede at gå hele vejen til værelset og tilbage igen. Der var stadig lige meget at vælge imellem, så meget, at det næsten ikke kan betale sig at starte med at danne sig et overblik, for man kan alligevel ikke huske, hvor man har set det ene eller det andet henne.

Tilbage på værelset tændte jeg fjerneren, men alle kanaler er på sprog jeg ikke forstår. Jeg lagde mig på sengen og faldt ret hurtigt i søvn. I morges vågnede jeg tidligt, kl. 7.30 efter mobilens ur. Og den er jo to timer forud for lokal tid. Restauranten åbner først 7.30 lokal tid, så jeg havde et par timer at slå ihjel. Og jeg følt ikke trang til at sove mere. Så jeg fandt min bog, og læste. Jeg begyndte at blive sulten. Fantastisk følelse, siden jeg de seneste dage har haft ondt i maven og ingen appetit. Så jeg ventede og ventede på tid til morgenmad.

Endelig nussede jeg ned i restauranten. Det lignede ikke, at der lige var åbnet, så jeg begyndte at få mistanke om, at min mobil selv har stillet uret til lokal tid. Senere skulle det vise sig, at det var tilfældet. Så det havde ikke været nødvendigt, at hænge ud på værelset, og bare vente på at kunne få noget at spise. Men når det så er sagt, så var det ventetiden værd. Hvis jeg kommer hjem trillende tyk, så er det fordi morgenmåltiderne er uimodståelige. Pandekager, croissanter, æg i alle tænkelige varianter, boller, franskbrød, ristet brød, bacon, pølser, kartofler, marmelade, nutella...jeg kunne blive ved i en evighed. Og jeg hentede også to gange. Til gengæld blev jeg aldrig rigtig sulten til frokost, selvom jeg først spiste omkring kl. 3.

Jeg trillede ned til havet, for at se, hvad det var for en fisk. Jeg kan høre havets larmende brus oppe fra min altan, og bølgerne får da også vesterhavets skvulp til at ligne en teenage-knægts forsøg på at gro et skæg. I hvert fald de vesterhavsbølger jeg kan mindes at have set. Jeg er ret overbevist om, at det ikke er en strand, hvor jeg skal mærke bølgernes blide puf! Jeg vil indrømme, at jeg har svært ved t fange bølgernes voldsomme fremturen på billede, så måske kan vesterhavets skæg alligevel måle sig.



Jeg fandt dog alligevel en strandseng yderst i hotellets strandområde. Den gav noget efter på midten, så jeg næsten satte mig på sandet. Der var måske en grund til, at den var ledig. Men jeg fik sneglet mig ned at ligge og fundet bogen frem. Der gik dog ikke så længe, før jeg besluttede at flytte. For der var gråspurve alle vegne, og jeg var ikke helt tryg ved de "store" fugle, der helt sikkert kun er ude på at gøre mig fortræd. Nej, de er nu meget søde at se på, men hver gang en af dem hoppede lidt rundt og baskede med vingerne, farer jeg forskrækket sammen. Jeg kommer nu nok helt til at vænne mig til dem, for de er alle vegne.

Efter at have læst et par kapitler besluttede jeg mig for, at det var tid at mærke vandet i swimmingpoolen. Jeg nussede lidt rund, og fandt mig også en solseng i poolområdet. Området er hyggeligt inddelt med små lave hække, så mange mennesker kan ligge forholdsvis ugeneret. Hvis det ikke lige var for gråspurvene.



Jeg har været i poolen temmelig mange gange. Den er stor og ikke dybere, end jeg lige præcis kan bunde overalt. Klasse, for n pivefis som mig. Der er også en del underholdning omkring poolen. Der bliver arrangeret vandgymnastik, vandpolo, og der er koordineret dans rundt om poolen. Jeg er ikke rigtigt fristet til at deltage, men det er nu hyggeligt nok at se på.



Jeg var ikke ved poolen hele dagen. Men næsten. Jeg var dog lige "hjemme" efter endnu et lag solcreme, og benyttede chancen for at skrive første det af indlægget her. Men i morgen, når jeg igen skal finde en plads, vil jeg overveje, hvor jeg lægger mig. Eller rettere: ved siden af hvem. Jeg vil særligt holde øje med fugle damer, som finder på at gemme brød fra frokosten for at fodre de smågråspurve. For bedst som jeg troede, at jeg var ved at vænne mig til deres tilstedeværelse, begyndte hun at fodre dem, så de hoppede rundt om min solseng, og nye "venner" kom flyvende til tæt over mit hoved. Jeg forsøgte at gribe mine ting og fortrak forskræmt hen på den anden side af et rart engelsk ægtepar, som medlidende gjorde plads på til mig på solsengen ved siden af dem.



Jeg skrev i går, at jeg ved ankomst fik udleveret et kort over hotellet. I dag har jeg lagt mærke til de mange skilte med pile, som er spredt ud over området. Og i "rundkørslerne" er der placeret kort, så man kan se, hvor man er. Det er lidt sjovt at tænke på, at det er SÅ stort et sted, at der skal sikres ret vejvisning.



Og alle gangarealer er kantet med forskellige planter og hække. Der er flere slags hække på området. Særligt betaget er jeg af dem, som jeg tror er af hibiscus - hawaii-blomst. De er klippet pænt, så det er kun hist og her, at blomsterne når at titte frem. Men tænk at have en hawaii-hæk. Jeg tror ikke, at det vil gå i kolonihaven.



En anden ting, jeg nok heller ikke kan gro, er kokospalmer. Her står de også overalt og troner. På de palmer, som bærer frugt, er der sat skilte på. Ikkefor at gøre opmærksom på frugten, men for at bede gæsterne om, at lade dem være på træerne.



Jeg har også taget billede af min blok. Ja, den er noget anderledes i stil, end den jeg bor i hjemme. Så jeg syntes også, at den fortjener en plads i indlægget. Så ved i, hvor fyrsteligt jeg bor. Jeg kan desværre ikke sætte en pil, men jeg bor på 1. sal, og hvis man tæller fra højre, bor jeg bag altan nummer 4.



Jeg har været i mit første brusebad, og jeg kan sige, at det er det bedste badeværelse, jeg har oplevet på et hotel. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at jeg, når jeg skal til at kigge efter et lille hus, skal finde et med et badeværelse på nøjagtig samme størrelse, så jeg kan få lavet en kopi. Der er bare den helt rette plads til alt der er brug for. Jeg har taget et billede - så glemmer jeg det forhåbentligt ikke lige med det samme.



I dag lærte jeg af i går. Jeg gør tingene i en lidt anden rækkefølge. Indlægget bliver til i løbet af dagen. Og så poster jeg det i lobbyen efter jeg har spist, med en drink, øl eller sodavand som selskab, når computeren har brug for at tænke. Inden middagen har jeg været på værelset, i bad og taget lange bukser og ærmer på. Og bagefter nusser jeg tilbage på værelset, og slutter med lidt mere læsning. På billedet ses under stråtagende det område i den store lobby, hvor jeg sidder og poster indlægget. Her er nemlig internetadgang, og jeg er ikke den eneste, som ikke kan undvære Wifi.



Det er ret mærkeligt, at jeg ikke skal tænke på andet, end hvad jeg lige har lyst. Lyst til at lave og vad jeg har lyst til at spise og drikke. Især sidstnævnte. Og jeg skal ikke engang lave det selv eller betale for det. Jeg skal bare tage eller bede om det. Det er da nemt. Og det bugner alle vegne, og der bliver ryddet op efter mig. Jeg skal slet ikke tænke på noget. Dejligt.

I morgen tager jeg på udflugt. Jeg kan ikke huske om det er nord-turen eller syd-turen. Men den starter kl. 14, så der bliver lidt pool og læsning først. Men så tror jeg også, at jeg er moden til at se lidt. Det bliver en tur i jeep. Der er en første gang for det hele. Men det kan jeg nok fortælle mere om i morgen. Nu er indlægget vist også vokset sig langt nok. Men jeg tænker også, at i hvert fald mor og far, har ventet på det. Men det bliver jo nok godnatlæsning, hvis ikke de allerede er hoppet i kanen.