Mit Instagram

fredag den 15. marts 2013

Dovnedag

Dagen i dag er hurtigt fortalt. Den har stået på morgenmad, læsning ved poolen, kort tur på stranden, læsning ved poolen, frokost, læsning ved poolen, og nu har jeg været på værelset og ordnet dagens billeder. Og selvom jeg ikke har lavet det helt store, er der alligevel nok til et lille indlæg her på bloggen.

Jeg springer lige tilbage til i går aftes. Når jeg uploader indlægget, er aftenen som regel ikke helt slut for mig. Her er nogle billeder med aftenstemning her på hotellet.

På Kap Verde ser månen ikke helt ud som derhjemme. Den er vendt en kvart omgang. Det var det samme i Thailand. Men himlen er helt sort, og har været fyldt med stjerner de foregående aftener. I dag kan jeg have mine tvivl, for det har været overskyet fra jeg stod op.



Jeg blev ædt op af myg i går på restauranten. Jeg kan bedst lide at finde et hjørne udenfor, som på billedet - her er dejligt roligt. Men jeg slugte nærmest maden i går, fordi det kløede lige pludselig alle vegne. Jeg tror, jeg tiltrækker myg. Og stikkene resulterer ofte i store røde buler, som jeg næsten ikke kan lade være i fred. Så jeg panikkede lidt. Jeg tror ikke, at jeg var 10 minutter om min mad, efter de første stik. Og desserten spiste jeg indefor ved et nyt bord, men hyggen af den middag var forsvundet. Og hvis jeg skal være ærlig, så gentog det sig her til morgen. Denne gang tog jeg konsekvensen, og gik ind og fandt et nyt bord. En god beslutning. Jeg ved ikke, om personalet synes jeg er lidt mærkelig, for jeg tager mig en ordentlig portion på tallerkene, slår mig ned og hiver min 8-900 siders bog frem. Og så sidder jeg der, indtil jeg synes jeg skal finde et nyt sted at læse. Myggene lod mig heller ikke være ved poolen. Så jeg tog en antihistamin (høfeberpillerne) - de plejer at klare kløen hurtigt - så levede jeg med de småsvulmende røde pletter i armhule, på albue, bryst, mave og ben. Mærkeligt, at de først bliver en plage nu.



Da jeg i går aftes var ret hurtigt færdig med maden, blev indlægget også lagt på hurtigere end planlagt. Jeg sad oppe i lobbyen med min bog, mens den lille og langsomme pc fik uploadet alle billederne. Jeg udgiver teksten først, og så tilføjer jeg billederne efterfølgende. Jeg synes selv, jeg har fundet en nogenlunde smart måde at gøre det på. Men computeren arbejder kun så hurtigt, som computeren vil. Det kan selvfølgelig også være netværket, som bidrager. Men så får jeg læst et kapitel mere.

Efter det var ordnet fandt jeg en rigtig fin plads ved hotellets store scene. Jeg kunne se alt, og ingen irriterende hoveder foran mig. Nogle gange er det en fordel, bare at være alene. Underholdningen består af musik og dans. Det er ret hyggeligt. Det slår i hvert fald de kanaler tv´et har på værelset med mange mange længder. Også selvom dansen ikke altid er helt synkron, så er det ret utroligt at se, hvordan de optrædende kan ryste med alt på hele kroppen. Og de får skabt en god og festlig stemning, som kulminerede med, at alle hotellets faggrupper blev repræsenteret på scenen, hvor de hver især fik æren af en lille solodans, til stor hujen fra hotellets gæster. I forgårs aftes var temaet afrikansk, i går kap verdiansk, i aften er temaet bare underholdning. Denne gang tror jeg, at jeg vil have en fadøl til showet. Man udvikler vel sit turistgen hele tiden!



Så er vi tilbge ved poolen i dag. Igen kan jeg ikke andet end forarges, når nogle vælger t smugle brød med fra restauranten til at fodre gråspurvene ved poolen. Jeg ved godt, at jeg er sur gammel dame nu, og at det er ganske harmløst og rigtig sødt for mange. Det er det bare ikke, når man lider af fuglefobi. Problemet er faktisk heller ikke, at de hopper rundt på fliserne - det har jeg efterhånden vænnet mig til - problemet er, at de hele tiden flyver vildt frem og tilbage tæt henover hovedet på mig. Og hvorfor lige mig. Det er ligesom med myggene - jeg må være magnetisk over for væsner med vinger.



Nå, men når det blev for slemt, valgte jeg at gå en tur til havet, i poolen eller til frokost. Så var de som regel forduftet, når jeg kom retur.

Ved vandet var der en del mennesker i dag. Det var der også i går. Der er relativt mange modige sjæle, som kaster sig ud i bølgerne, til trods for de røde flag. Når man går et par skridt ud i vandet, kan man også mærke, hvor meget kraft, der er i bølgerne- både når vandet slår ind på stranden, og når det trækker sig ud igen. Jeg ville da gerne tage en dukkert, men jeg har altså stadig respekt for havet. Bare når jeg sidder her på altanen og skriver, så hører jeg ind imellem et ordentligt tordenskrald af en bølge. Men jeg har vænnet mig til lyden. For da jeg kom i mandags, da syntes jeg bare det var larm. Nu er det der bare - i baggrunden.



Men som jeg skrev i går, så er det småhypnotisk at stå på stranden og kigge bølgerne. Hvornår kommer den næste store bølge rullende? De store af slagsen kan man følge hen langs stranden, når toppen bryder til skum. Nogle bølger rammer på en måde, så der skabes et enormt plask af et springvand, og andre igen ruller bare relativt fredeligt afsted.



Jeg havde tænkt, at jeg ville gå mig en tur langs stranden i dag. Jeg vil indrømme, at jeg kom ikke meget længere, end til udkanten af hotellet. Vel en 500 meter, hvis det kan gøre det. Man synker ned i sandet for hvert skridt. Hvis jeg skal gå en tur, bliver det i hvert fald ikke i vandkanten. Men min lille tur var også hyggelig. Jeg fik set en masse bølger, og fik spottet Sal Rei (billedets øverste venstre hjørne). Det var nok lidt naivt at tro, at jeg bare lige sådan, kunne tilbagelægge den tur. Der er vist 7-8 kilometer, så helt urealistisk ville det ikke være , hvis der var en sti, der var nogenlunde nem at gå på. Jeg kunne også forsøge at gå midt på stranden - jeg tror nu ikke det bliver... Jeg har hørt dem, som har gået til byen og taget en taxa hjem. Historien meldte dog ikke noget om, om det gik langs vandet.

Fodsporerne på billedet er mine.



Strand og bølger bliver taget meget alvorligt her. Der er livreddere på stranden. Og et fint livreddertårn. Og et skilt, som forklarer flagenes betydning. En ulykke ville heller ikke være særlig godt for hotellet, men herudover synes jeg det giver en generel tryghed når man færdes på stranden. Der er masser af liggestole, og man må gerne medbringe de drinks, som man kan hente i pool-baren. Der er også aktiviteter på stranden, som fodbold og volley - alt i alt er det super godt, at der er nogen til også at holde øje med gæsternes velbefindende.



Dagen har som nævnt været overskyet. Først var det en smule skuffende, men jeg fandt det ret hurtigt rart, at solen ikke bagte fra en skyfri himmel. Når dagen nu udelukkende skulle bruges til afslapning, ville det være ærgeligt, hvis jeg skulle jages indenfor, fordi solen havde brændt mig for hårdt. Jeg er jo typen der optager en rød og forbrændt farve, i stedet for den lækre solbrune. Men jeg vil gerne berolige mine måske bekymrede forældre - i dag er det ikke brændt skulder og hovedbund der har plaget - plage er begrænset til flyvende væsener. Så her serveres dagens billede, som endnu engang besviser: Kristine was here.

Ingen kommentarer: