Morgenture med Quinto kan være meget smukke. Det ved jeg fra mors billeder. Nu har jeg selv taget to fine af slagsen. Ens, men alligevel forskellige.
Mens jeg stod stille et øjeblik, blev han lidt modig, og kom lidt for tæt på det elektriske hegn. Han hylede noget. Han lever endnu, og han fik ikke sin vilje - han fik ikke lov at løbe hjem.
Vi har mødt lidt forskellige hunde her til morgen. Ejerne er ret gode til at fortælle, om vovserne er gode venner eller ej. Det ved jeg jo ikke. Generelt er han åbenbart lidt for stor til de små hunde, men Baloo er vist en af de bedste legekammerater. Baloo var vist ikke lige i legehumør, for den holdt sig et lille stykke længere væk, end Quintos snor tillod ham at komme. Men selvom det ikke er alle de små vovser, som er lige begejstrede, så elsker Quinto altid ejerne. Måske er det fordi mange af dem har godbidder, som han får lov at smage på.
I eftermiddag kommer Kasia. Jeg tror, jeg henter Quinto i bilen, og tager ham med ind efter Kasia ved banegården. Og bagefter kører vi nok ud i det blå. Jeg håber vejret bliver ved med at være godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar