Vi var ude på en timelang tur, og jeg skulle selvfølgelig have et fint billede. Men da jeg ville til at lægge det på bloggen, fandt Quinto på, at det skulle jeg da ikke bruge tid på. Derfor sikrede han, at jeg skulle have snor i den ene hånd, og... noget andet i den anden. Ikke noget med at skrive på mobilen.
Mon mor og far kan gætte, hvor vi vi gik hen?
Køer er næste obligatoriske, når jeg er ude med Quinto. Jeg kunne bare ikke rigtig få ham til at sidde stille og kigge på køerne. Så den kommentar jeg havde forberedt: "Mon Quinto tror, han er en lille sort ko?", falder helt til jorden.
Til gengæld elskede han at få lov at løbe fri. Og selvom han løb langt forud, luntede han villigt tilbage, når jeg kaldte. Ja, det vil sige, lige med undtagelse af, da han fik lov at hoppe "ned i hullet". Der var han pænt svær at få kontakt med. Men da han endelig var færdig med at gnaske lidt græs, så kom han sponsende efter mig.
Så løb mobilen tør for strøm. Så der er ingen billede af, da han fik lov at drikke lidt vand i åen, og han i et uopmærksomt øjeblik smuttede helt ud midt i åen. Det betød, at han lige skulle have en gang med haveslangen, da vi kom hjem. Og han nærmest åd "pistolen" af tørst, da jeg fumlede med at få den til at sprøjte med vand. Og da vandet så endelig drønede ud, fik han en kæmpe ansigtsvask. Men det virkede som om han nød det. Han fik både lov at drikke, og fik vasket bentøjet. Og han satte sig pænt i bryggerset og ventede på, at jeg skulle finde håndklæde frem til at tørre ham med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar