onsdag den 30. oktober 2013

Sidste morgen med vovsen

Sidste morgen med vovsen bidrog til en dejlig morgentur.

Quinto trak mig med ind imellem træerne ved Caroline kilden, og pludselig var vi på en fin sti, jeg ikke har været på før.


Men ikke længe, før vi var tilbage på kendt område. Sjovt, som skov kan slutte brat!


Der er også masser af fine motiver i sådan en efterårsskov. Jeg har lagt en del på bloggen her den sidste uges tid, hvor jeg dagligt har vandret rundt med Quinto - bloggens stjerne i den forløbne uge.

Og inden jeg tager på arbejde, skal vovsen have farmors gave, som hun gav mig med hjem i går. Han fik for en gangs skyld lov at pakke gaven op uden videre supervision. Og at han elsker at pakke op er tydeligt, for da pakken var åben, var det sjove over. Inden i lå der et tyggeben, men det var ikke specielt interessant. Men lur mig, om ikke det er væk, når jeg kommer hjem i eftermiddag.

Ingen kommentarer: