Hjemme igen fik jeg lavet mad og spist. Hunden så lidt trist ud, og jeg fik lidt halvdårlig samvittighed, for han var jo heller ikke rigtig blevet udfordret. Udover de to gåture, har han bare ligget og fedet den. Men så kom jeg i tanke om, at jeg havde hentet pakken med mine nye håndboldsko på posthuset. Og Quinto ELSKER pakker. Så han kunne jo hjælpe mig med at åbne den.
Først papkassen. Den blev lukket et par gange igen, for at jeg kunne få taget et nogenlunde billede. En af gangene havde han næsten hele hovedet nede i kassen.
Så kom turen til skoæsken. Han er ikke helt ueffen til at få åbnet æsker. Med snuden fik han ret hurtigt åbnet op.
Uuuuh, de er fine. Tænk at jeg fandt dem. Jeg tror ikke Puma gør mere i den model. Og det er jeg ret ærgerlig over, for det er min favoritmodel, og jeg har haft en del par af Pumas håndboldsko over de seneste 10 år. Jeg tror mit nye par er modellen før det par, jeg lige har slidt op. Men de er flotte, og jeg fik dem til halv pris og gratis forsendelse.
Det er det første par sko, jeg har købt på nettet. Så jeg var lidt spændt på at prøve dem på. Selvom jeg var ret sikker på, at de ville passe fint, da det jo er samme størrelse, som de seneste par jeg har haft. Men det var liiiidt svært at få dem på. For Quinto havde lagt sig godt til rette henover mit ene ben.
En løsningsmulighed var at at kaste de små papirskugler til ham, der altid er et par stykker af i alle nye sko. Og det elskede han. De blev godt og grundigt trukket fra hinanden. Ikke noget med at tygge dem og spise dem. Nej, det skulle bare sønderrives.
Da han var færdig med de 4 kugler, kiggede han helt forventningsfuldt op efter en 5. Men den kom ikke, for der var ikke flere.
Og sådan ser det ud, når der ryddet op efter en legesyg vovse.
Og det er sammenligningen mellem den gamle sko med alternativt snørebåndsbinding og så den nye guldbesatte tvilling.
Imens jeg nød mine nye sko, var Quinto blevet yderligere legesyg, så jeg besluttede at kaste lidt godbidder til ham udenfor. Men han vil ikke, for alt i verden, ud i baghaven. Så jeg gav ham snoren på igen, og satte mig ud på trappen foran huset og kastede frolich´er. Min han klistrede bare tæt op ad mig, og interesserede sig ikke det mindste for de her godbidder. Han ville da ud gå igen, selvom det kun var en time siden sidste tur. Og da jeg rejste mig, viste han mig også, hvilken vej han gerne ville. Det var i hvert fald ikke ind. Så selvfølgelig fik han en god tur mere. Nok endnu en halv time, hvor vi både var oppe i enden af et lukket vænge, ned af Fuglebakken, og hjem af Rylebakken - tror jeg, den hedder. Og hjemme igen, ville han da godt finde de godbidder, jeg havde spredt ud på fliserne. Men nu ser han også glad og tilfreds ud.
Nu vil jeg smide mig på gulvet i stuen og se håndboldlandskamp. Mon han vil med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar