Ved Caroline kilden står et stort fællet hult træ, som ikke var klar til at give op. Så det skyder helt vildt. Flot er det.
Og selvom Quinto er hverken tilfreds eller tålmodig når Kasia og jeg stopper op for at tage billeder, så kan man fange ham i et roligt øjeblik.
Og bladene på jorden har de fineste efterårsfarver.
Spejdere har dekoreret et andet dødt træ. Der er stor forskel på, om man ser det fra den ene eller den anden side. Fantasifuldt er det i hvert fald.
Vi gik igen en god tur. Og på den anden side af åen ligger en stor flad sten. Quinto kunne godt overbevises, og sprang hurtigt op, men det tog lidt yderligere overtalelse, at få ham placeret, så vi kunne lave et fint billede.
Ruten var omkring 6 km. Lidt kortere end i går. Men jeg tror Quinto blev rigeligt træt til, at han kan være alene hjemme, imens jeg er til Lasses fødselsdag.
Igen tog jeg ham med om i haven til en lille skyller. Og denne gang sprang han, efter at være blevet tørret, op på bænket og nød solen sammen med os. Jeg er nu ikke HELT sikker på, at han sprang op for at sidde og nyde solen. Og der gik heller ikke lang tid, før vi gik ind. Og nu ligger han helt flad på gulvet, imens Kasia laver frokost, og jeg skriver tekster til de seneste dages billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar