Så kom dagen, hvor vi har lejet en bil. En lille sød rød jeep, der kan klare de stejle stigninger. Planen var, at køre øens asfaltveje, og så slutte på stranden. Vi afleverer bilen i morgen.
Første stop var øens ene ende. Vejen slutter ved eg større kloster, som er beboet med munke. En meget rar munk kom og bad os om at køre igen inden kl. 17, for der ville der komme en bus, som skulle vende på parkeringspladsen.
Vi havde ikke tænkt at blive længe, for vi skal dertil i morgen tidlig og se solopgangen, der efter sigende skulle være utrolig smuk. Vi tager belgierne med. De har været der før, og det er måske meget rart, når vi skal gå op til et lille kloster, på toppen af bjerget, omens solen stiger. I dag gik vi blot ud, til vi kunne se vandet. Her er virkelig smukt på Anafi.
Efter vores lille klostervisit kørte vi tilbage ad samme vej, og fortsatte ligeud til den anden ende af øen.
Ifølge kortet skulle hele vejen være asfalt, men da vi nærmede os, var de åbenbart ikke nået længere, og det sidste stykke varjordvej. Men nu er det jo en jeep, så vi kørte selvfølgelig videre. Vejen stoppede ved vandet. For enden af vejen stod en gammel jeep, næsten magen til den vi kørte i. Jeg antog, at den stod der med vilje. På en eller anden måde passer den ind, synes jeg. Efterhånden som jeg fik taget nogle billeder, gik det op for mig, at det måske ikke var et gammelt rusten vrag. Det så ud til, at den var brandt. På Kap Verdes Boavista var en af turistattraktionerne et gammelt rustent skibsvrag, som man havde fundet på en hel del historier om. Jeg tænkte, at det her var noget i samme stil. Men senere på dagen, hjemme på hotellet, fortalte belgierne, at det var sket for ca. 14 dage siden. Og at bilen, og de der kørte den, var her fra hotellet. Den havde ikke ville slukke, da de tog nøglerne ud, og så var den brudt i brand. Ja. Nu er vi jo helt rolige, når vi skal køre i morgen!!! (I skal ikke være urolige derhjemme!)
Tilbage i Chora fandt vi et fint sted at spise frokost. Her slappede vi af efter dagens strabadser. Og vi fik tjekket på kortet, hvor vi har været.
Cafeen var hyggelig med udsigt både over by og vand. Interiøret er i glade farve - og man bliver også helt glad i låget.
Efter den sene frokost kørte vi tilbage til stranden, som vi var på i går. Indeni var kommet ud af byen så vi en mand krydse vejen på sit æsel. Jeg pegede p min telefon, og da han smilede stort, tog jeg et fint billede.
Efter nogle timer på stranden, som jeg nu ved ER øens nudiststrand, kørte vi hjemad for at få bad, mousaka, øl og en god nats søvn. Vi skal op en time før solopgang. Snork!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar