tirsdag den 22. juli 2014

Dejlig aftentur

Efter første dag på arbejdet - og det var hårdt - kom jeg hjem til vovsen, og vi skulle selvfølgelig ud at gå. Der var ikke mange på stierne - det var aftensmadstid. Jeg benyttede chancen for at lave et selfie af os. Er vi ikke bare søde???
 
 
Selvom jeg ikke er vild med fugle, så kunne jeg godt nyde den lille flok ænder, der stille lå i åen lige ved broen. Måske venter de på, at der skulle komme nogen med lidt daggammelt brød.

 
Men det er varmt. Meget varmt. Derfor får vovsen lov at hoppe i åen for at drikke lidt. Men jeg bliver altså på land.
 
 
Jeg havde flere planer for turen. Vi skulle op på den lange lige sti, hvor der aldrig er nogen, og hvor vi kan se langt. Og så skulle han have lov at løbe fri. Men han virkede træt, og satte ikke i vildt løb, som han plejer. Han skummede lidt om munden, og jeg besluttede, at vi skulle vende næsen hjem, og hurtigt komme ned i skovens skygge.

 
Og der var vi snart.

 
Endelig hjemme. Han lagde sig straks. Og prustede med tungen ud af halsen. Jeg havde lidt ondt af ham, så jeg bragte vandskålen til ham. Og så lå han der og drak en rum tid. Luksushund! 

 
Det var en dejlig tur, og dejligt vejr.

Ingen kommentarer: