fredag den 11. juli 2014

Vulkanø og lufthavn

Så kom feriens sidste dag. Morgenen startede med en tur i poolen. Det var simpelthen skønt. Så bliver man frisk med det samme. Morgenmaden på hotellet er hverken pengene værd eller værd at skrive om. Dagens projekt var en tur ud på vulkanøen Nea Kameni, som ligger i drn cirkel-linje, som også Santorini er med til at udgøre. Så efter morgenmaden hoppede vi i traveskoene, og gik til Fira. vores oplevelse med busserne i går var, at turen til Fira er ret dyrt, når vi kun skal 2 stop. Desudenvar Kasia ved at blive mast i den totalproppede lokalbus.

Vi gik langs en meget befærdet og larmende vej, hvor færdslen virker hektisk og en smule hasarderet, på trods af skilte langs vejen, som opfordrede til det modsatte.  Lastbiler, biler og scooter tonsede af sted i massevis. Alligevel fristes jeg til at kalde det ATV-land. Det 4-hjulede maskiner synes at være ekstremt populære på Santorinis veje. Kasia sagde til mig i går, at hun undrede sig over, at jeg er bange på bjergstierne, men ikke har noget problem med at gå her. Det kan jeg godt forstå, at hun spurgte om. 


For at komme med båd til Nea Kameni, skulle vi finde Santorinis gamle havn. Der er 3 måder at komme derned på. Gå - det havde vi ikke lyst til. På ryggen af muldyr - heller ikke det fristede. Vores valg faldt på svævebanen. 


Nede på havnen så vi os lidt omkring, og satte os et sted, hvor vi kunne få en svalende cola.
 
 
 
Bsgefter fandt vi båden. Turistbådende på Santorini ser ud som gammeldags træsejlskibe. Det har fine master og er i det hele taget hyggelige. Men selve sejlturen foregik for tøffende motorkraft.
Fremme på øen fik vi opsamlingstidspunktet, og kunne herefter gå rundt som fey padsede os. Jeg tror vi nåede hele øen rundt langs gangstier rundt langs kraterkanterne.Der var imponerende formationer af lava. Og øens farver skiftede mellem kulsort, rødlig og lys brun. 
 
Der var meget varmt, men i ny og næ kom vi til steder, hvor der var godt med vind. Der var enormt mange mennesker. Mang gik i gåsegang på stierne, men det lykkedes os at finde andre ruter end masserne. For det meste.


Vi havde halvanden times tid på vulkanøen, inden vi igen hoppede om bord på et skib tilbage til Fira og den gamle havn. Vi valgte igen svævebanen, fordi den er hurtig og smertefri. Selvom den går stejlt op. Turen tager ikke mange minutter,  så man skal sørge for at nyde den fra start til slut.


Vi havde efterhånden opbygget en god sult, såvi sprang hurtigt forbi de mange turistgader, og fandt frem til en fastfoodrestaurant, som vi havde set fra bussen i går, på vores vej til Oia. Vi bestilte og fik de lækredte gyrospitaer. Gid de kunne fås derhjemme. Det er ligesom kebab - bare svinekød. Vi satte os på torvet udenfor, og nød dem. 


Vi var lidt i tvivl om næste træk. Men vi blev enige om at se om vi kunne finde et sted, hvor vi kunn kunne få græsk yoghurtis. Vi havde tidligere set nogle steder, og det så meget fristende ud. Og det var jo ved at være sidste udkald. Det betød, at vi måtte kante os tilbage til de små klaustrofobiske handelsgader. Og på vores vej kom vi forbi den store kirke.  Jeg ville rigtig gerne ind og se den, så vi tog lige et pitstop. Jeg syntes, at den var meget fin, men den var meget meget lille, når man holdt selve kirkerummet op imod kirken udvendig.


Vi fandt isen, og den var lækker. Jeg kunne have spist meget mere. Jeg valgte vanilie, og fyldte op med jordbær, kiwi og chokoladeknapper. Det var lige hvad vi trængte til i heden.


Tilbage på hotellet brugte vi nogle timer med læning ved poolen - og selvfølgelig lejlighedsvise svømmeture. Poolen er lille men hyggelig. 


Først på aftenen gik vi op. Jeg tog et bad, og fik det meste pakket. Vi har jo haft vores sidste nat i Grækenland. Vi gik ud og spise. Den lille lokale restaurant ved siden af hotellet blev igen vores valg. Og vi fik det lækreste måltid bestående af græsk salat, kartoffelsalat, fyldte vinblade, tomatboller (en slags tomatfrikadeller), tzatziki og brød. Det var hjemmelavet og lækkert,  og restaurantens mamma blev meget glad for vores ros.


Tilbage på hotellet pakkede vi de sidste småting, satte alarmen og fik os en lur. Da uret ringede var vi begge noget groggy. Jeg havde i hvert fald sovet rigtig godt i halvanden time. Nu er vi langt om længe om botd på flyet,  og er kun minutter fra at lette med kurs mod Danmark.  Jeg glæder mig til at komme hjem efter en fantastisk ferie med Kasia. 

Ingen kommentarer: