onsdag den 26. september 2018

Aftenhygge - tirsdag del 2

Så er der stemningsbilleder fra vores lille gåtur indtil LaSanta efter aftensmad. Min tidligere håndboldtræner Lus og jeg tog lige et billede for at sende en hilsen hjem til holdet. 
Det er ret smukt i lyset fra den nedstigende sol. Her er jo generelt ret goldt på denne vulkan, men man kan godt finde kønne udsigter og smukke steder.
Og så takker jeg jo ikke nej til et fint springbillede i solnedgangen. 
Det var så smukt.
Fremme på restauranten fik vi fordelt os ved bordene. Der var hyggeligt, og maden var god. Jeg forstod simpelthen ikke tjeneren forklaringer. Så selvom Jeg egentlig gerne ville have fisk, gik jeg efter den sikre. Gris. Det var så flot og lækkert.
Med lysene fra LaSantaSport at gå efter, trodsede vi hjemad.
Det er hyggeligt at gå i flok. Ingen trøjer var nødvendige. Sikke heldige vi er.
Karina og jeg havde siddet ved hver vores bord. Men på vej hjem snakkede vi. Hun måtte dog finde sig i lejlighedsvise foto-stop.
Efter en smuk tur hjem i gadelygterne skær, fik vi vores helt egen dessert. Milka-is. Også den var lækker.
Onsdag er mountainbike-dag. Jeg glæder mig. Håber ikke kæden knækker denne gang.


Ingen kommentarer: