Så kom mountainbike-dagen. En af de ting, som jeg har glædet mig mest til. Vi fik cykler og hjælme udleveret, og gjorde os klar til at komme afsted mod Famara Beach.
I år havde jeg pakket stort set ingenting. Karina holdt min solcreme og dankort i sin bæltetaske, og så var der vand på cyklen og telefon på armen. Kunne jo ikke komme afsted uden mulighed for at tage billeder.
Også Karina var klar til at cykle ud over stepperne.
På udturen holdt vi jævnligt pause for at samle bagtrappen op. Solen var skarp, og jeg var glad for mine solbriller - selvom de ikke ligner klassisk cykeludstyr.
I pauserne blev der taget masser af billeder.
Og så kom kameraets panoramafunktion i funktion.
Og så kom vi næsten til stranden. Men vi skulle lige igennem byen først. Og sikke en udsigt, som titter frem i horisonten.
Svært ikke at benytte pauserne til at lave fine billeder.
Der skulle også et ganske kort stop til ved havnen, hvor vi tog fællesbillede sidste år.
Og så gik den i fuld fart det sidste stykke vej mod den lækre Famara Beach. Tror vi var 25 kvinder på grønne mountainbikes. Skiltet advarer om glat føre - sne, undskyld sand, på vejen.
Og så drysser vi stille og roligt mod stranden. Der var forholdsvis store bølger, så vi holdt os rimelig tæt på stranden. Længere henne var et vælg af surfere - men vi havde mest travlt med at vælte os rundt i bølgerne.
Da vi havde rystet det værste sand af os, og havde fået cykel-outfittet på igen, kørte vi tilbage til en café i byen. Nogle fik smoothies, is, kiks og sodavand. Det var skønt at sidde et øjeblik under parasollen på det støvede torv.
Klar til afgang. Tilbage mod Club La Santa. Nogle i stor fart, andre stille og roligt.
Men inden - endnu en flot udsigt til bjerge med skyer af vat.
En anden slags udsigt. Vi har haft mange snakke om, hvorvidt Lanzarote er et smukt sted. Men fantastisk og anderledes vil jeg have lov at sige om landskabet.
Og lige et lille kik til min tro følgesvend. Og kæde og gear holdt alle 25 km.
Engang imellem stoppede jeg lige op og tog billeder af dem som kørte forbi. Jeg fik dog ikke alle, for jeg tror, vi var delt over i et udbrud og et felt. Så jeg mistede tålmodigheden.
Ingen tog billeder af os ude på ruten i år. Men heldigvis ventede Karina ved landevejen, og tog en lille video - hvor jeg lige har klippet et billede fra.
Karina og jeg besluttede at køre ind til La Santa by, nu vi havde cyklerne. Vi ville luge tjekke det lokale supermarked for slik. Det var ret sjovt at se - elsker lokale supermarkeder. Men slikudvalget skuffede, og vi kørte tilbage til Club La Santa for at aflevere cyklerne efter 30 km kørt. Det føltes ikke så langt - jeg kunne sagtens have kørt mere.
Jeg måtte også forevige en lille lokal gade i La Santa by. Det er noget anderledes end de gule og røde murstens-hjem, vi har så mange af derhjemme.
Turen efterlod et par støvede pusselanker. Men det er der heldigvis råd for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar