tirsdag den 25. september 2018

I want more, more, more - og så alligevel... - tirsdag del 1

















Bloggen giver mig mange udfordringer. App'en virker ikke for mig, ved ikke helt hvorfor. Billeder går fint. Så nu prøver jeg alle mulige krumspring, for at kunne skrive tekst også.

Dagen startede med en tur rundt om lagunen. Der er kun den hårde kerne, som  møder op. Og da vi kom, havde de besluttet, at vi skulle jogge turen sammen i roligt tempo. Ja tak for det. Deres rolige tempo er så mit almindelige tempo - så jeg var forholdsvis forpustet, da turen var slut efter en 200 m lang stejl bakke. Men det var fedt, da først det var overstået. 

Efter morgenmaden tog vi lige en kort slapper i lejligheden, inden vi fortsætte til Charlottes psyko-træning. Det var 3 × 12 øvelse af et minut. Men det viste sig at være helt ok. Igen en træning, som ikke er så fjernt fra det træning jeg kender. Giv mig et par redskaber, og så klør jeg på.

Her er varmt. Vejrudsigten siger varme og sol. Sådan har det været stort set hele ugen - og jeg tror, at det fortsætter. Men det er til at klare.

Især når det er tid til svømmetræning. Det er jeg altså lidt glad for. Det er hårdt, men i det opvarmede vand er det fantastisk at påske lidt frem og tilbage. I dag har jeg så godt som lært at træde vande. Det var en hård nød at knække. Og tænker, at jeg stadig mangler øvelse. Og så har jeg sprunget i bassinet fra kanten. Nu jeg tænker over det, var det ret sjovt. Tror jeg bliver nødt til at skulle have en selv-svømme-træning, inden vi skal hjem. Og sidst, men ikke mindst, svømmede jeg igen 1 km. Karina er sej. Hun springer alt det der begynderhalløj over, og nåede op på 1,5 km.

Vi besluttede os for, at resten af dagen skulle foregå ved hyggepoolen. Og det var et godt valg. Jeg fik skrevet lidt med René, læst lidt i en bog, sjasket lidt i vandet, og spist en is. Det er skønt at have ferie.

Inden længe går vi ind til byen La Santa. Vi skal spise på restaurant Alma. Vi er mest med fordi dem som var derinde sidste år roste restauranten, og sagde at turen hjem i mørke i gadelygterne skær er hyggelig. Så det prøver vi.

Billederne må man selv passe sammen med teksten. Lige nu kan jeg ikke hitte ud af at flytte dem rundt. Det gør jeg måske, når jeg kommer hjem til en pc.

Ingen kommentarer: