onsdag den 2. juli 2014

Bjergbestigning

Da jeg vågnede og kiggede udenfor, kneb jeg straks øjnene sammen. Jeg tror man må leve med solbriller på, for nok er udsigten præget af brune jordfarver, men omkring os, er alt hvidt. 
Kasia stod for morgenmaden i dag. Hun gik til både bager og minimarked. Vi spiste ved et lille rundt bord uden for vores dør. Der er en skøn udsigt og her er allerede varmt. Det belgiske par i lejligheden ved siden af os, sad også ved deres bord og spiste. De virker rare. Men én ting irriterer mig og provokerer Kasia. Deres samtale er en hvisken. De sidder simpelthen og hvisker samtalen. Det er som en kommentar til os om, at vi larmer for meget - fordi vi snakker almindeligt sammen - at vi ikke respekterer det hellige rum, vi befinder os i. Det er hippie-agtigt på den der påtagede korrekte måde - hvilket er temmelig modsætningsfyldt, eftersom jeg altid har set hippier som frihedssøgende mennesker. Men i virkeligheden lægger jeg nok alt for meget i deres morgenhvisken.
Vores formiddag gik hurtigt. Vi lavede ikke rigtig noget, andet end at hyggesnakke og bladre i blade. Ved frokosttid gik jeg ud for at handle ind til frokost. På vejen kommer jeg forbi en souvenir-butik. Udenfor butikken er der en fin reol fyldt med bøger og et skilt, hvor der står: "Bøger!!! Lån dem, læs dem og bring dem så tilbage".
Byen er en hyggelig by der ligger på siden af et bjerg. Den er bygget ovenpå en gammel fæstning. Bygningerne er små og ligger tæt, og byen får et lanyrintisk udtryk. Vi har da også taget en forkert vej et par gange.
Hjemme i lejligheden gik jeg i gang med maden. Jeg vidste ikke helt hvad det skulle ende ud i, men efter en tur mere i minimarkedet, blev det til en ret med masser af grønt. Kasia var også en tur efter løg, som jeg heller ikke havde tænkt på at købe. Vi fik pasta med pesto, skivet stegt skinkepålæg og cashewnødder, og let stegt grøntsager (tomat, squash, gul peber, løg) med hjemmelavede brødcrutoner (ristet tern af meget tørt sandwichbrød). Jeg nød virkelig at lave det.
Vi slappede lidt mere af indfinde vi midt på eftermiddagen begyndte nedstigningen. Vi ville finde en strand, men det krævede jo, at vi kom ned til vandet. Der er en gammel æselsti, som vi kan følge, og det gjorde vi. Vi fik vist begge småondt i vores 36-årige knæ, af at gå så meget nedad. Vi kom ned til havnen, og fandt den sti, der gik om til stranden Klisidi. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke hopper og danser rundt på de her stier. For der er temmelig stejlt ned. Men der er enormt smukt id stoppe op indimellem for at nyde de smukke omgivelser.
Da vi kom til Klisidi fandt vi en hyggelig taverna. Her satte vi os og bestilte en frappe. En græsk iskaffe med mælk og rørsukker. Vi trængte til lidt koldt at drikke. Også her var der en fin udsigt, men det er der vist uanset hvor vi kommer. 
Så var tiden endelig kommet til vand og sand. Det var en utrolig fin strand med det klareste vand. I vandet var sandet erstattet med store runde sten, og vandet har en dejlig temperatur. Selvom det skulle væreven af de mest populære strande, så var der ikke ret mange mennesker, og det var nemt at finde en plads, som også gav lidt skygge. Vi forsøgte også at lave nogle flotte svømmebilleder, nu hvor vandet er så klart. Jeg tror måske Kasia blev lidt træt, efter at have svømmet frem og tilbage pænt mange gange. Men et flot billede kom der ud af det.
Vi blev på stranden, indtil solen var forsvundet om på den anden side af øen.
 Vi startede vores bjergbestigning med at vælge en lidt dum vej, så jeg gav mig, og vi vendte tilbage af samme vej som vi var kommet. Ved havnen fandt æselstien, og frygtede den lidt. Men opstigningen var faktisk nemmere end nedstigningen, og de halvanden kilometer optur var faktisk hurtigt overstået.

Efter bad og lidt afslapning var klokken lidt i 10. Jeg var blevet sulten, nok ikke underligt. Først det tredje sted vi havde sat os, bestilte vi. Det første sted var dyrt og uden fristende retter. Det andet sted havde udsolgt. Det tredje sted var hyggeligt og vi fik lige præcis det vi bedst kunne tænke os. Gyros. Et pita-lignende brød med skinkekebab, tzatziki og pommesfritter i. Og sådan endte endnu en dejlig dag.

1 kommentar:

bente_th sagde ...

Kasia er en meget fin fisk. Undskyld - elegant svømmer.