onsdag den 29. juli 2015

Alene på Kreta

Nu har jeg afleveret Katrin i lufthavnen. Hun har været syg og skidt i en uge nu, og gider bare ikke hotelværelset mere. Det er godt for hende, for nu kan hun komme hjem og slappe af. På en måde er det også godt for mig. For nu kan jeg bruge hele dagen på hvad jeg vil uden at tjekke om hun er ok i ny og næ. Og jeg behøver heller ikke dårlig samvittighed over, at jeg føjter rundt, og hun bare ligger og ligger hjemme på hotellet.

Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vil med i dag.  Men i morgen tager jeg med TUI ( Star Tour) på heldagsudflugt til Elafonisi. Det skulle være en fantastisk smuk strand. Jeg er både overrasket og glad over, at jeg uden at rejse med selskabet, kunne købe mig ind på udflugten. Så hermed er der reklameret lidt for TUI og masser af goodwill fra mig.

Jeg har også en drøm om at komme til Knossos - jeg skal bare lige hitte ud af hvordan. Måske jeg alligevel lejer en lille bil. For det er endnu ikke lykkes mig at hitte en tur. Men mere om det senere hen.

Der går nu helt ged i bloggens kronologi. For jeg regner med at smide indlæg fra de sidste dage ind i løbet af dagen. Men lige nu er de kun halvt færdige.

Ingen kommentarer: