Så er Katrin jo taget hjem til DK, og jeg skal have de sidste dage til at gå hernede på solrige Kreta. Jeg tog tilbage til hotellet efter at have fulgt Katrin til lufthavnen. Og smuttede ned til stranden for at læse Dan Brown Inferno færdig. Hoppede selvfølgelig også i bølgerne ind imellem. Det er altså en dejlig strand efter jeg har fundet ud af, hvor man kommer ud uden at brække tæerne.
Ud på eftermiddagen gik jeg over for at leje en bil gennem TUI til på fredag. Endnu engang vil jeg gerne reklamere. De tjener nok noget på at hjælpe mig, men jeg synes stadig, at det er fornemt. Og så er der alt nødvendigt inkluderet - fuld forsikring og benzin. Det eneste problem var, at jeg skulle op i 3. klasse, før der var noget ledig. Dvs. 2 klasser over Up, og klassen over "den lille frække". Jeg håber ikke, at jeg får leveret et stort skrummel. Spændende. Har spurgt barmanden nede ved stranden, om jeg har brug for et kort for at finde Knossos. Det er bare lige ud hele vejen - så jeg tager den uden. Man kan vel altid hitte et, eller ty til telefonens GPS, hvis alt går galt.
Da jeg havde lavet aftale om bil gik jeg over og købte billet til Western Adventure med Little Fun Train. Og kort efter var det afsted med mig og et stuvende fyldt tog.
Første stop på turen var en grotte der vist også havde fungeret som kloster. Guiden talte glimrende engelsk, så jeg er lidt ærgerligt over, at jeg ikke fik mere at vide om stedet. Men det var spændende. Grotten fungerede som kirke, og jeg tror også, at der var små rum, som munke måske har boet i. Men det er et gæt. I den store grotte gik jeg lidt rundt. Der lugtede meget jordslået - og hvad værre var, så fløj der duer rundt under grotten loft. Inde i et af "cellerne" tror jeg, at jeg så flagermus. Det var egentlig ok. Det virkede ikke som om nogle af dem ville angribe mig.
Herefter kørte toget videre ud i landskabet. Og her er altså smukt. Og langt langt grønnere end jeg havde forestillet mig efter mine besøg på andre græske øer.
Næste stop var ret sjovt, synes jeg. Vi stoppede egentlig bare for at se et olivven træ. Men det var faktisk ikke et hvilket som helst oliventræ. Det her træ har leveret grene til åbningsceremonien ved flere af de seneste olympiske lege. Nok fordi det er 3000 år gammelt. Det er lidt svært at tro på. Men det var et imponerende træ. Hult. Man kunne kravle ind i det. Det gjorde jeg selvfølgelig, og fik en dansker til at tage et billede med kameraet.
Og så fortsatte turen. Ud i det flotte og bjergrige landskab.
Sidste stop var en gård. Da vi nærmede os, så vi en gammel kvinde komme slæbende med en død kanin ned bag i hendes have. Specielt - men det var nok aftensmaden. Vi steg ud af toget og tøffede ned mod en overdækket terrasse, hvor vi skulle præsenteres for lokale produkter og smage. Jeg er ikke rigtig vild med det græske "hjemmebrænderi", men jeg smagte alligevel en drik der var et miks at raki og honning. Dog ikke noget jeg havde lyst til at købe med hjem. Jeg købte dog noget andet, men det skal være en overraskelse. Det mest spændende ved stoppet var omgivelserne. Der blev dyrket alle tænkelige steder. Der hang squash ned fra loftet blandet med vindruer. Der var mynte og hvidløg og squash-rankerne sneg sig småvisne rundt overalt. Jeg har en mistanke om, at se bare var til pynt. Denne type brugte man nemlig i gammel tid til opbevaring, da man ikke havde glas eller plastik. Gad vide hvordan de gør dem hule?
Der var så meget sjovt ved det sted her, at jeg slet ikke kan vise alle billederne her. Men også lige udenfor "havelågen" blandede det ene og det andet sig. Specielt, at der vokser vindruer op og ned ad kaktussen. Men hvorfor egentlig ikke?
Hjemme på hotellet besluttede jeg mig for en aftentur i vandet. Det var endnu ikke mørkt, og solen var på vej ned. Og jeg havde det meget varmt. Det var simpelthen dejligt. Der var en helt anden ro på stranden, som jeg syntes var skøn.
Tilbage på værelset ville jeg have mig et bad. På altanen blev jeg igen betaget af udsigten. Det er bare de smukkeste farver, når solen er forsvundet bag bjergene.
Jeg var egentlig ikke sulten. Men jeg begav mig alligevel ud for at finde lidt at spise. Ovre på den anden side ad gaden var der mad jeg godt gad have, men med pladser ud til vejen besluttede jeg mig for at se mig omkring. Klokken var mere end 22, så egentlig lidt tosset at jage mad. Jeg kom til nabobyen Platanias uden at noget sted faldt i min smag. Jeg besluttede at finde et af de steder, jeg var gået forbi på min aften-gå-tur for efterhånden en del dage siden. Menukortene er som regel tilgængelige udenfor, så det var bare at kigge. Jeg stod et sted og studerede kortet, da en af stedets ansatte begyndte at forklare mig om menuen, og at de kun brugte hjemmedyrkede grøntsager. For at demonstrere plukke han en tomat, der belejligt voksede op ad muren lige ved trappen, skyllede den og rakte mig den. Da jeg spiste den var jeg fanget. Men det var kun godt, for det var et dejligt sted, hvor menuen kom rullet sammen som et skattekort, og hvor jeg kunne sidde og nyde udsigten til lys spredt ud rundt omkring i horisonten. Desværre havde jeg ikke strøm nok på telefonen, til at fotografere mere. Så den hyggelige atmosfære bliver ikke dokumenteret i denne omgang.
Tilbage på hotellet gik jeg ud som et lys.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar