onsdag den 29. juli 2015

Man har vel ferie

Dagen har været endnu en dase-dovendag. Der er faktisk ikke ret meget at sige om den. Katrin er stadig på hotelværelset. Her til formiddag har vi købt flybillet til Katrin. Hun er nu meget besluttet på at skulle hjem. Herefter er jeg gået lidt til og fra mellem strand og hotelværelse  med nogle timers mellemrum.
På stranden fik jeg læst, badet og spist is. De kender mig nu i pool/strandbred, så jeg småsnakker lidt med dem, når jeg betaler for strandenge eller lidt småkøb. Det er gratis at ligge ved poolen, hvor parasollerne også skærmer mere af for solen. Men efter min mave er kommet sig over det første solchok, vil jeg helst ligge ved stranden, hvor man både kan se og høre bølgernes brusen.
Om aftenen gik Katrin med på hotellets restaurant, hvor jeg efterhånden har spist selv nogle gange. Tror hun er lidt træt af det kogte ris/kylling-suppe, som hotellets køkken har bikset sammen (hun fik meget strenge ordrer af lægen på, hvad hun må spise, og hvad hun ikke må). Så nu skulle der forsøges lidt.
Jeg er en lille smule fascineret af hotellets gadelamper. Det er noget spot, der lyser op på en metalplade lige ovenfor. Det ser fedt ud, synes jeg.
Blogger drillet lidt. Jeg kan ikke flytte billeder rundt, før jeg kommer til en pc. Dette skulle have været først. Et billede det viser den udsigt, som vi er heldige at have fra vores dejlige altan.

Ingen kommentarer: